Hop til indhold

Begrænsning af korte uddannelsesaftaler, delaftaler og virksomhedsforlagt praktikuddannelse fra 2018

Styrelsen har udarbejdet følgende spørgsmål/svar om ændringer i rammerne for korte uddannelsesaftaler samt for delaftaler og virksomhedsforlagt praktikuddannelse under skolepraktik. Ændringer fik virkning den 1. januar 2018 og er en følge af lov nr. 706 af 8. juni 2017 "Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love".

Hvis en elev og en virksomhed har indgået en delaftale den 1. januar 2018 eller senere, har eleven og virksomheden kun mulighed for at indgå denne ene delaftale med hinanden. Det er ikke muligt for eleven og virksomheden at lave en tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse i virksomheden, da en tillægsaftale om forlængelse med yderligere praktikuddannelse i samme virksomhed tæller på samme måde som en ny delaftale mellem eleven og samme virksomhed. Delaftaler indgået, dvs. underskrevet, før 1. januar 2018 tæller ikke med, heller ikke selv om de eventuelt først begynder efter 31. december 2017.

Hvis en elev og en virksomhed har indgået en kort uddannelsesaftale den 1. januar 2018 eller senere, har eleven og virksomheden som hovedregel kun mulighed for at indgå to korte uddannelsesaftaler med hinanden. Hvis eleven og virksomheden indgår en tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse i virksomheden i fx 14 dage, tæller dette på samme måde som en ny kort uddannelsesaftale mellem eleven og samme virksomhed. Det lokale uddannelsesudvalg kan undtagelsesvist godkende yderligere én aftale mellem eleven og virksomheden, dvs. en tredje kort uddannelsesaftale. Korte uddannelsesaftaler indgået, dvs. underskrevet, før 1. januar 2018, tæller ikke med, heller ikke selv om de eventuelt først begyndte efter 31.december 2017.

 

Hvis samme elev og samme virksomhed i forvejen har indgået to korte uddannelsesaftaler kan skolen rette henvendelse til elev og virksomhed og gøre dem opmærksom på, at det kun undtagelsesvist er muligt at indgå en tredje kort uddannelsesaftale, herunder tillægsaftale om forlængelse med yderligere praktikuddannelse mellem eleven og samme virksomhed, samt at det forudsætter godkendelse af det lokale uddannelsesudvalg.

Hvis elev og virksomhed har indgået tre korte uddannelsesaftaler, er der ikke mulighed for at indgå en fjerde aftale, herunder tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse, og skolen må underrette elev og virksomhed om, at den indgåede korte uddannelsesaftale eller tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse desværre må annulleres, eller at den må ændres til en restuddannelsesaftale. Skolen bør vejlede elev og virksomhed om alternative muligheder for at få henholdsvis en praktikplads og en elev.

 

Hvis en elev har været eller er i virksomhedsforlagt undervisning, hvor aftalen om virksomhedsforlagt undervisning er indgået, dvs. underskrevet, i 2017 eller før, tæller det ikke med i de op til 6 uger i alt, som en elev kan være i virksomhedsforlagt praktikuddannelse ud af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik, og hvoraf højst 3 af ugerne må være i den samme virksomhed. Heller ikke hvis aftalen er indgået, dvs. underskrevet, i 2017, og først begyndte i 2018. De nye regler gælder virksomhedsforlagt praktikuddannelse fra og med 1. januar 2018 og omfatter alle elever, som er i skolepraktik fra og med det tidspunkt, dvs. uanset tidspunktet for hvornår eleven er optaget i skolepraktik.

Begrænsningen gælder for virksomhedsforlagt praktikuddannelse under skolepraktik. Begrænsningen er fastsat i § 66f, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det er uændret mulighed for at gennemføre ordninger, hvor dele af skoleundervisningen foregår på en virksomhed på grundlag af en aftale mellem skole og virksomhed, jf. § 2, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser. Ordningen skal være beskrevet i skolens lokale undervisningsplan.

 

Nej. Eleven kan højst være i tre uger i virksomhedsforlagt praktikuddannelse i den samme virksomhed og seks uger i alt af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. Det enkelte forløb i virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan godt være kortere end tre uger, og eleven kan også have mere end to forløb i alt. Samme elev kan også være i samme virksomhed to gange eller flere, så længe den sammenlagte varighed kan holdes inden for grænsen på tre uger.

Ja, virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse. Det gælder også i forhold til virksomhedsforlagt praktikuddannelse i udlandet.

Nej, begrænsningen på virksomhedsforlagt praktikuddannelse omfatter den samlede uddannelse. Det har ikke betydning, om uddannelsen er trindelt eller ej. Eleven kan altså maks være tre uger i samme virksomhed i virksomhedsforlagt praktikuddannelse og seks uger i alt, uanset om uddannelen er trindelt eller ej.

Elev og virksomhed skal i fællesskab ansøge om godkendelse hos det lokale uddannelsesudvalg på skolen, som eleven er optaget på, til at indgå en tredje kort uddannelsesaftale. Skolen skal tilbyde praktisk bistand til eleven og virksomheden. Hvis det lokale uddannelsesudvalg vurderer, at elev og virksomhed undtagelsesvist kan indgå en tredje kort uddannelsesaftale, sender virksomheden den korte uddannelsesaftale til skolen, eleven er optaget på.

Et eventuelt afslag om godkendelse fra det lokale uddannelsesudvalg skal ledsages af en begrundelse. 

Reglen om, at der undtagelsesvist kan godkendes yderligere én kort aftale for eleven, er fastsat i § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser samt i § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Nej, reglen om begrænsning i anvendelsen af virksomhedsforlagt praktikuddannelse til maksimalt seks uger pr. uddannelsesforløb er ufravigelig. Hvis eleven har været i virksomhedsforlagt praktikuddannelse i seks uger i sit uddannelsesforløb, kan eleven ikke deltage i mere virksomhedsforlagt praktikuddannelse, uanset hvilke forhold der ellers gør sig gældende i tilrettelæggelsen af elevens resterende uddannelsesforløb.

Dimensionering

Styrelsen har udarbejdet følgende spørgsmål/svar om ændringer vedr. dimensionering, herunder kvoter, for optaget på grundforløbets 2. del i erhvervsuddannelserne (tidligere benævnt adgangsbegrænsning). Ændringerne fik virkning den 1. januar 2018 og er en følge af lov nr. 706 af 8. juni 2017 ”Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love.

En uddannelsesaftale, der giver en elev adgang til optaget på grundforløbets 2. del på en dimensioneret uddannelse uden en kvoteplads, skal som minimum omfatte hele grundforløbet, en hel skoleperiode og en hel eller en del af en praktikperiode på hovedforløbet (kort uddannelsesaftale).

Læs mere om de forskellige aftaletyper.

Ja. Elever, der optages på en dimensioneret uddannelse, der udbydes med skolepraktik, kan optages til skolepraktik, såfremt eleven er optaget på uddannelsen via en kvoteplads, hvis eleven vurderes til at have mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt eller hvis eleven afslutter en kort uddannelsesaftale. Eleven skal i øvrigt opfylde kravene for optagelse til skolepraktik.Det vil sige eleven skal leve op til EMMA-kriterierne, der fastsætter, at eleven skal være egnet, fagligt og geografisk mobil og være aktivt praktikpladssøgende for at optages i skolepraktik jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 123 - § 125.

En kvoteplads er brugt, når en elev er optaget og er mødt til undervisning på sin uddannelse på grundforløbets 2. del.

Hvis eleven har indgået en gyldig uddannelsesaftale forud for optaget på grundforløbets 2. del, optager eleven ikke en kvoteplads.

Læs mere om optagelse af elever på skole i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i kapitel 8, herunder § 60.

Nej. En kvoteplads er først brugt, når en elev er optaget og er mødt til undervisning på sin uddannelse på grundforløbets 2. del.

Læs mere om optagelse af elever på skole i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i kapitel 8, herunder § 60.

Nej. Hvis en elev er optaget på en uddannelse før dimensionering af uddannelsen, men i en periode har været fraværende pga. lovligt fravær, optager eleven ikke en kvoteplads for det år, eleven genoptager sin uddannelse. Dette er fordi eleven aldrig har været udmeldt fra uddannelsen og således allerede optager en plads. Kvotepladser tildeles skolen hvert år til optagelse af nye elever. 

Læs mere om tildeling af kvoter i § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Læs om lovligt fravær i lov om erhvervsuddannelser § 80.

Ja. En elev, der mister sin uddannelsesaftale på grundforløbet, skal enten have en kvoteplads, eller indgå en ny uddannelsesaftale. Det gælder også i tilfælde, hvor eleven har mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt. 

Læs mere om krav til optagelse i dimensionerede uddannelser i § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 

Nej. EGU-elever optager ikke kvotepladser, som EUD-elever gør, da EGU-eleverne blot følger enkelte delelementer på erhvervsuddannelserne, jf. § 2 i bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse.

EGU ophæves pr. 1. august 2019 og erstattes med FGU (forberedende grunduddannelse.) Igangværende elever kan afslutte EGU efter gældende regler.

Læs mere om FGU på www.uvm.dk/fgu.

Læs mere om EGU.

Ja. Ansøgningsfristen for elever, der søger optag via kvotepladser, skal følge de regler, der gælder for den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Der er ikke noget til hinder for, at skolen fastsætter en ansøgningsfrist for optagelse til en kvoteplads på dimensionerede uddannelser. Eleven skal dog senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, hvorvidt denne er optaget, jf. § 51, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

En skole kan optage elever til grundforløb 2 lige så ofte, som skolen vurderer, at der er tilstrækkeligt med elever. Det betyder, at en skole f.eks. kan optage elever på grundforløb 2 i december 2018 og påbegynde undervisningen i december 2018 på en uddannelse, som dimensioneres fra 2019.

Skolen skal dog huske, at elever, der kommer direkte fra grundforløb 1, altid skal kunne påbegynde grundforløb 2 i umiddelbar forlængelse af grundforløb 1, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 60, stk. 6. Disse elever vil typisk ikke kunne optages til grundforløb 2 i december 2017, da grundforløb 1-eleverne typisk ikke er færdige.

Det er klart, at ministeret finder det uhensigtsmæssigt, hvis skoler forsøger at omgå dimensioneringen af uddannelser. Dertil vil det sandsynligvis betyde, at dimensioneringen af pågældende uddannelses påvirkes fremadrettet, som følge af at flere elever sandsynligvis vil stå uden uddannelsesaftale efter grundforløb 2, og flere vil blive optaget i skolepraktik osv.

Se uddybende om de kriterier, som dimensioneringen baserer sig på i ”Retningslinjer for dimensionering”.

Prøvetiden gælder fra det tidspunkt, hvor eleven starter i praktik hos virksomheden og tre måneder frem. I prøvetiden kan enhver af parterne opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Læs mere i lov om erhvervsuddannelser § 60, stk. 2.

Nej. En elev, der mister sin uddannelsesaftale i prøveperioden, skal indgå en ny uddannelsesaftale, jf. § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Hvis eleven vurderes til at havde mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt kan eleven optages i skolepraktik, såfremt uddannelsen tilbydes med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Læs mere om vurdering af om eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale i bilag 1 i håndbogen ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”.

Elevens løn er overenskomstbestemt. Andelen af virksomhedens udgifter, som refunderes, er derfor afhængigt af størrelsen på elevens løn. Kontakt evt. AUB for det præcise refusionsbeløb for uddannelsen.

Læs mere i § 55 i lov om erhvervsuddannelser.

En elev, der får afslag på sin ansøgning om optag gennem en kvoteplads, har mulighed for at klage til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende jf. § 139, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Elever, der har søgt en kvoteplads og som ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. § 51, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Nej. En EUV1-elev optages direkte på hovedforløbet og bruger dermed ikke en kvoteplads, da kvotepladserne kun omfatter optag til grundforløbets 2. del, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51.

Læs mere om EUV1 i lov om erhvervsuddannelser § 66 y, nr. 1.

Regler for optaget til dimensionerede uddannelser er beskrevet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse § 51 og § 53, stk. 2, nr. 3.

§ 51, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets 2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, om de er optaget. Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder. 

§ 50, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i dimensionerede uddannelser.

Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 52 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Dimensioneringen og kvoten fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), som indhenter relevante oplysninger fra de faglige udvalg, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51 og § 51, stk. 5.
Dimensioneringen, kvoten og fordelingen af kvoter mellem institutionerne fastsættes for et kalenderår ad gangen og udmeldes af ministeriet senest i juli måned i det forhenværende år, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 3.

Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov baseret på følgende tre objektive parametre jf. lov om erhvervsuddannelser § 9:

  1. Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grundforløb.
  2. Ledighedsgraden for færdiguddannede.
  3. Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft (modelparameter).

Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 2. 

Se uddybende om de tre parametre i ”Retningslinjer for dimensionering”.

Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel. Kvoteberegningsmodel tager udgangspunkt i antallet af elever, som tre måneder efter afsluttet grundforløb 2 har indgået en uddannelsesaftale. Derudover indeholder modellen en lang række faktorer, der vedrører både udbuds- og efterspørgselssiden, så kvoteberegningen bliver så afbalanceret som mulig og samtidig tager højde for udviklingen på arbejdsmarkedet. Bl.a. inkluderer modellen et hensyn til frafaldet på grundforløb 2 og på hovedforløbet for at sikre, at kvoten har en størrelse, så der fortsat uddannes tilstrækkeligt elever til arbejdsmarkedets behov.

Se uddybende i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 2 og i ”Retningslinjer for dimensionering”.

Kvoterne fordeles mellem institutionerne med udgangspunkt i institutionens andel af indgåede uddannelsesaftaler i det foregående år. Der tages desuden hensyn til nye godkendte udbydere af uddannelsen og grundforløbsskoler, der fungerer som ”fødekæde” til hovedforløbsskoler, som får tildelt en kvote ud fra en vurdering foretaget på baggrund af skolens indberettede aktivitet samt kvotens samlede størrelse og antallet af udbydere på den pågældende uddannelse.

Fordelingen af kvoter indebærer ikke, at skolerne kan oprette hele hold alene ved brug af kvotepladser. Forventningen er, at hold på grundforløbets 2. del på dimensionerede uddannelser dels består af elever med uddannelsesaftaler og dels af elever optaget på en kvoteplads.

Se uddybende om fordelingen af kvoter mellem institutionerne i ”Retningslinjer for dimensionering”.

Hvis eleven allerede er optaget via en kvoteplads, så følger eleven og kvotepladsen med over til den nye skole, og den nye skole skal ikke bruge en ledig kvoteplads.

Den første skole skal være opmærksom på, at den oprindelige kvoteplads fortsat er ”brugt” og følger med over til nye skole, det vil sige, de kan ikke bruge den samme kvoteplads igen.

Generelt gælder det, at hvis en elev ønsker at blive overflyttet til en anden skole, så skal både den afgivende og den modtagende skole være indforstået hermed.

Sidst opdateret: 10. januar 2020