Begrænsning af korte uddannelsesaftaler, delaftaler og virksomhedsforlagt praktikuddannelse fra 2018
Styrelsen har udarbejdet følgende spørgsmål/svar om ændringer i rammerne for korte uddannelsesaftaler samt for delaftaler og virksomhedsforlagt praktikuddannelse under skolepraktik. Ændringer fik virkning den 1. januar 2018 og er en følge af lov nr. 706 af 8. juni 2017 "Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love".
En elev får en delaftale på 6 måneder i et firma. Mod slutningen viser det sig, at der lige er arbejde til et par uger mere, så jeg laver et tillæg på 14 dage til delaftalen. Må vi det fremover? Tæller det som én delaftale, eftersom det er en forlængelse af en allerede indgået delaftale? Eller er det 2. aftale og dermed ikke muligt?
Hvis en elev og en virksomhed har indgået en delaftale den 1. januar 2018 eller senere, har eleven og virksomheden kun mulighed for at indgå denne ene delaftale med hinanden. Det er ikke muligt for eleven og virksomheden at lave en tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse i virksomheden, da en tillægsaftale om forlængelse med yderligere praktikuddannelse i samme virksomhed tæller på samme måde som en ny delaftale mellem eleven og samme virksomhed. Delaftaler indgået, det vil sige underskrevet, før 1. januar 2018 tæller ikke med, heller ikke selv om de eventuelt først begynder efter 31. december 2017.
En elev får en kort aftale på 6 måneder i et firma. Der har været en skoleperiode i midten af forløbet og mod slutningen viser det sig, at der lige er arbejde til et par uger mere i firmaet, så jeg laver et tillæg på 14 dage til den korte aftale. Tæller det som én eller to korte aftaler? Forlængelsen gælder altså kun i praktikperioden.
Hvis en elev og en virksomhed har indgået en kort uddannelsesaftale den 1. januar 2018 eller senere, har eleven og virksomheden som hovedregel kun mulighed for at indgå to korte uddannelsesaftaler med hinanden. Hvis eleven og virksomheden indgår en tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse i virksomheden i for eksempel 14 dage, tæller dette på samme måde som en ny kort uddannelsesaftale mellem eleven og samme virksomhed. Det lokale uddannelsesudvalg kan undtagelsesvist godkende yderligere én aftale mellem eleven og virksomheden, det vil sige en tredje kort uddannelsesaftale. Korte uddannelsesaftaler indgået, det vil sige underskrevet, før 1. januar 2018, tæller ikke med, heller ikke selv om de eventuelt først begyndte efter 31. december 2017.
Hvad skal vi som skole, det vil sige opsøgende medarbejdere og administrativt personale, gøre, når/hvis der lander et tillæg til en kort uddannelsesaftale, som er ud over gang 2 eller 3?
Hvis samme elev og samme virksomhed i forvejen har indgået to korte uddannelsesaftaler kan skolen rette henvendelse til elev og virksomhed og gøre dem opmærksom på, at det kun undtagelsesvist er muligt at indgå en tredje kort uddannelsesaftale, herunder tillægsaftale om forlængelse med yderligere praktikuddannelse mellem eleven og samme virksomhed, samt at det forudsætter godkendelse af det lokale uddannelsesudvalg.
Hvis elev og virksomhed har indgået tre korte uddannelsesaftaler, er der ikke mulighed for at indgå en fjerde aftale, herunder tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse, og skolen må underrette elev og virksomhed om, at den indgåede korte uddannelsesaftale eller tillægsaftale om yderligere praktikuddannelse desværre må annulleres, eller at den må ændres til en restuddannelsesaftale. Skolen bør vejlede elev og virksomhed om alternative muligheder for at få henholdsvis en praktikplads og en elev.
En elev får en kort aftale på 6 måneder i et firma, og aftalen slutter efter sidste skoledag i en skoleperiode, aftalen indeholder. Mester og elev bliver et par måneder inden aftalen udløber enige om at forlænge til yderligere en skoleperiode og dermed også en praktikperiode, og jeg laver et tillæg på 6 måneder til den korte aftale. Tæller det som én eller to korte aftaler? Forlængelsen gælder altså her både en ny praktikperiode og en ny skoleperiode.
Tillægsaftalen, der forlænger den oprindelige aftale, tæller som en ny kort aftale.
En virksomhed og en elev har indgået en kort uddannelsesaftale, hvor eleven er begyndt i praktik i virksomheden i 2017 og afslutter praktikken i begyndelsen af 2018. Tæller dén aftale med i de to, eventuelt tre, korte uddannelsesaftaler, som en elev må indgå med samme virksomhed efter reglerne, som gælder fra 1. januar 2018?
Korte uddannelsesaftaler indgået, det vil sige underskrevet, før 1. januar 2018 tæller ikke med, heller ikke selv om de eventuelt først begyndte efter 31. december 2017.
En skolepraktikelev har været i virksomhedsforlagt undervisning to gange i 2017. Kan eleven tilbydes virksomhedsforlagt praktikuddannelse i 2018?
Hvis en elev har været eller er i virksomhedsforlagt undervisning, hvor aftalen om virksomhedsforlagt undervisning er indgået, det vil sige underskrevet, i 2017 eller før, tæller det ikke med i de op til 6 uger i alt, som en elev kan være i virksomhedsforlagt praktikuddannelse ud af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik, og hvoraf højst 3 af ugerne må være i den samme virksomhed. Heller ikke hvis aftalen er indgået, det vil sige underskrevet, i 2017, og først begyndte i 2018. De nye regler gælder virksomhedsforlagt praktikuddannelse fra og med 1. januar 2018 og omfatter alle elever, som er i skolepraktik fra og med det tidspunkt, det vil sige uanset tidspunktet for, hvornår eleven er optaget i skolepraktik.
Skolepraktikelever påbegyndt skolepraktik senest per 31. december 2017, følger de skolepraktikelever de gamle regler, det vil sige ingen begrænsning i virksomhedsforlagt undervisning, delaftaler og korte aftaler i 2018, eller gælder begrænsningerne alle skolepraktikelever uanset hvornår de er påbegyndt skolepraktik, det vil sige, alle skolepraktikelever følger de nye regler, som træder i kraft den 1. januar 2018?
Alle elever, som er i skolepraktik fra 1. januar 2018 og fremefter, er omfattet af de nye regler. Det vil sige, det har ingen betydning i denne sammenhæng, hvornår en elev er begyndt i skolepraktik.
Gælder begrænsningen på virksomhedsforlagt praktikuddannelse om maksimalt 6 uger for den enkelte elev ud af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik også for andre typer virksomhedsforlagt undervisning?
Begrænsningen gælder for virksomhedsforlagt praktikuddannelse under skolepraktik. Begrænsningen er fastsat i § 66f, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.
Det er uændret mulighed for at gennemføre ordninger, hvor dele af skoleundervisningen foregår på en virksomhed på grundlag af en aftale mellem skole og virksomhed, jf. § 2, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser. Ordningen skal være beskrevet i skolens lokale undervisningsplan.
Skal en elevs forløb i virksomhedsforlagt praktikuddannelse være af 2 gange 3 ugers varighed og dermed 6 uger i alt?
Nej. Eleven kan højst være i tre uger i virksomhedsforlagt praktikuddannelse i den samme virksomhed og seks uger i alt af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. Det enkelte forløb i virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan godt være kortere end tre uger, og eleven kan også have mere end to forløb i alt. Samme elev kan også være i samme virksomhed to gange eller flere, så længe den sammenlagte varighed kan holdes inden for grænsen på tre uger.
Gælder begrænsningen på virksomhedsforlagt praktikuddannelse også for virksomhedsforlagt praktikuddannelse i udlandet?
Ja, virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed og højst seks uger af elevens samlede praktikuddannelse. Det gælder også i forhold til virksomhedsforlagt praktikuddannelse i udlandet.
Må en elev, der går på en uddannelse, der er trinopdelt være i seks ugers virksomhedsforlagt praktikuddannelse på hvert trin – det vil sige eksempelvis i alt 12 uger på en uddannelse med to trin?
Nej, begrænsningen på virksomhedsforlagt praktikuddannelse omfatter den samlede uddannelse. Det har ikke betydning, om uddannelsen er trindelt eller ej. Eleven kan altså maks være tre uger i samme virksomhed i virksomhedsforlagt praktikuddannelse og seks uger i alt, uanset om uddannelen er trindelt eller ej.
Er det eleven, skolen eller virksomheden, der skal søge det lokale uddannelsesudvalg om dispensation til at lade eleven indgå yderligere én tredje kort uddannelsesaftale?
Elev og virksomhed skal i fællesskab ansøge om godkendelse hos det lokale uddannelsesudvalg på skolen, som eleven er optaget på, til at indgå en tredje kort uddannelsesaftale. Skolen skal tilbyde praktisk bistand til eleven og virksomheden. Hvis det lokale uddannelsesudvalg vurderer, at elev og virksomhed undtagelsesvist kan indgå en tredje kort uddannelsesaftale, sender virksomheden den korte uddannelsesaftale til skolen, eleven er optaget på.
Et eventuelt afslag om godkendelse fra det lokale uddannelsesudvalg skal ledsages af en begrundelse.
Reglen om, at der undtagelsesvist kan godkendes yderligere én kort aftale for eleven, er fastsat i § 48, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser samt i § 98, stk. 5, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Virksomhedsforlagt praktikuddannelse kan højst vare tre uger for den enkelte elev i samme virksomhed. Hvordan defineres (samme) virksomhed?
En virksomhed svarer til en juridisk enhed, det vil sige, den defineres ud fra CVR-nummer.
Hvis en elev har været i virksomhedsforlagt praktikuddannelse i seks uger og får en restuddannelsesaftale, men herefter mister aftalen uforskyldt og optages til skolepraktik igen, må denne elev så komme i virksomhedsforlagt praktikuddannelse igen med henblik på opnåelse af ny restuddannelsesaftale?
Nej, reglen om begrænsning i anvendelsen af virksomhedsforlagt praktikuddannelse til maksimalt seks uger per uddannelsesforløb er ufravigelig. Hvis eleven har været i virksomhedsforlagt praktikuddannelse i seks uger i sit uddannelsesforløb, kan eleven ikke deltage i mere virksomhedsforlagt praktikuddannelse, uanset hvilke forhold der ellers gør sig gældende i tilrettelæggelsen af elevens resterende uddannelsesforløb.
Må en elev være tre uger i virksomhedsforlagt praktikuddannelse + have én delaftale + have to (eventuelt tre) korte aftaler i samme virksomhed på samme uddannelse?
Ja, det er det maksimale. Yderligere forlængelse i samme virksomhed skal være en restuddannelsesaftale.
Dimensionering
Styrelsen har udarbejdet følgende spørgsmål/svar om ændringer vedr. dimensionering, herunder kvoter, for optaget på grundforløbets 2. del i erhvervsuddannelserne (tidligere benævnt adgangsbegrænsning). Ændringerne fik virkning den 1. januar 2018 og er en følge af lov nr. 706 af 8. juni 2017 ”Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love.
Hvor meget skal en uddannelsesaftale omfatte for, at en elev kan optages på en dimensioneret uddannelse uden en kvoteplads?
En uddannelsesaftale, der giver en elev adgang til optaget på grundforløbets 2. del på en dimensioneret uddannelse uden en kvoteplads, skal som minimum omfatte hele grundforløbet, en hel skoleperiode og en hel eller en del af en praktikperiode på hovedforløbet (kort uddannelsesaftale).
Kan elever, der optages på en dimensioneret uddannelse, komme i skolepraktik på uddannelsen?
Ja. Elever, der optages på en dimensioneret uddannelse, der udbydes med skolepraktik, kan optages til skolepraktik, såfremt eleven er optaget på uddannelsen via en kvoteplads, hvis eleven vurderes til at have mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt eller hvis eleven afslutter en kort uddannelsesaftale. Eleven skal i øvrigt opfylde kravene for optagelse til skolepraktik.Det vil sige eleven skal leve op til EMMA-kriterierne, der fastsætter, at eleven skal være egnet, fagligt og geografisk mobil og være aktivt praktikpladssøgende for at optages i skolepraktik jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 123 - § 125.
Hvornår er en kvoteplads brugt?
En kvoteplads er brugt, når en elev er optaget og er mødt til undervisning på sin uddannelse på grundforløbets 2. del.
Hvis eleven har indgået en gyldig uddannelsesaftale forud for optaget på grundforløbets 2. del, optager eleven ikke en kvoteplads.
Læs mere om optagelse af elever på skole i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i kapitel 8, herunder § 60.
Er en kvoteplads brugt, hvis eleven framelder sig uddannelsen inden opstarten?
Nej. En kvoteplads er først brugt, når en elev er optaget og er mødt til undervisning på sin uddannelse på grundforløbets 2. del.
Læs mere om optagelse af elever på skole i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i kapitel 8, herunder § 60.
Optager en elev en kvoteplads, hvis eleven vender tilbage fra orlov (f.eks. syge- eller barselsorlov) på en uddannelse, der er dimensioneret, men som ikke var dimensioneret, da eleven påbegyndte grundforløbet?
Nej. Hvis en elev er optaget på en uddannelse før dimensionering af uddannelsen, men i en periode har været fraværende pga. lovligt fravær, optager eleven ikke en kvoteplads for det år, eleven genoptager sin uddannelse. Dette er fordi eleven aldrig har været udmeldt fra uddannelsen og således allerede optager en plads. Kvotepladser tildeles skolen hvert år til optagelse af nye elever.
Læs mere om tildeling af kvoter i § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Læs om lovligt fravær i lov om erhvervsuddannelser § 80.
Hvis en elev mister sin uddannelsesaftale på grundforløbet på en dimensioneret uddannelse, skal eleven så optages på en kvoteplads for at kunne forsætte?
Ja. En elev, der mister sin uddannelsesaftale på grundforløbet, skal enten have en kvoteplads, eller indgå en ny uddannelsesaftale. Det gælder også i tilfælde, hvor eleven har mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt.
Læs mere om krav til optagelse i dimensionerede uddannelser i § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Optager en EGU-elev en kvoteplads på en dimensioneret uddannelse?
Nej. EGU-elever optager ikke kvotepladser, som EUD-elever gør, da EGU-eleverne blot følger enkelte delelementer på erhvervsuddannelserne, jf. § 2 i bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse.
EGU ophæves per 1. august 2019 og erstattes med FGU (forberedende grunduddannelse.) Igangværende elever kan afslutte EGU efter gældende regler.
Læs mere om EGU.
Må skolen definere og udmelde en ansøgningsfrist for ansøgere, der ønsker at komme i betragtning til en kvoteplads på en dimensioneret uddannelse, der ligger tidligere end fristen for elever, der søger optag med en uddannelsesaftale?
Ja. Ansøgningsfristen for elever, der søger optag via kvotepladser, skal følge de regler, der gælder for den pågældende erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Der er ikke noget til hinder for, at skolen fastsætter en ansøgningsfrist for optagelse til en kvoteplads på dimensionerede uddannelser. Eleven skal dog senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, hvorvidt denne er optaget, jf. § 51, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Må en skole opstarte et grundforløb f.eks. december 2018 på en uddannelse, der dimensioneres fra 2019? Og hvordan stiller ministeriet sig over for, hvis skoler forsøger at om ”omgå” dimensioneringen på denne måde?
En skole kan optage elever til grundforløb 2 lige så ofte, som skolen vurderer, at der er tilstrækkeligt med elever. Det betyder, at en skole f.eks. kan optage elever på grundforløb 2 i december 2018 og påbegynde undervisningen i december 2018 på en uddannelse, som dimensioneres fra 2019.
Skolen skal dog huske, at elever, der kommer direkte fra grundforløb 1, altid skal kunne påbegynde grundforløb 2 i umiddelbar forlængelse af grundforløb 1, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 60, stk. 6. Disse elever vil typisk ikke kunne optages til grundforløb 2 i december 2017, da grundforløb 1-eleverne typisk ikke er færdige.
Det er klart, at ministeret finder det uhensigtsmæssigt, hvis skoler forsøger at omgå dimensioneringen af uddannelser. Dertil vil det sandsynligvis betyde, at dimensioneringen af pågældende uddannelses påvirkes fremadrettet, som følge af at flere elever sandsynligvis vil stå uden uddannelsesaftale efter grundforløb 2, og flere vil blive optaget i skolepraktik osv.
Se uddybende om de kriterier, som dimensioneringen baserer sig på i ”Retningslinjer for dimensionering”.
Hvornår tæller prøvetiden fra for en elev, der har en uddannelsesaftale der omfatter grundforløb 2?
Prøvetiden gælder fra det tidspunkt, hvor eleven starter i praktik hos virksomheden og tre måneder frem. I prøvetiden kan enhver af parterne opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.
Læs mere i lov om erhvervsuddannelser § 60, stk. 2.
Hvis en elev på en dimensioneret uddannelse mister sin uddannelsesaftale i prøvetiden på hovedforløbet, skal eleven så optages på en kvoteplads for at kunne fortsætte?
Nej. En elev, der mister sin uddannelsesaftale i prøveperioden, skal indgå en ny uddannelsesaftale, jf. § 51 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Hvis eleven vurderes til at havde mistet sin uddannelsesaftale uforskyldt kan eleven optages i skolepraktik, såfremt uddannelsen tilbydes med skolepraktik, jf. § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Læs mere om vurdering af om eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale i bilag 1 i håndbogen ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”.
Hvor meget får virksomheder refunderet, når de indgår en uddannelsesaftale med en elev, som omfatter hele grundforløb 2?
Elevens løn er overenskomstbestemt. Andelen af virksomhedens udgifter, som refunderes, er derfor afhængigt af størrelsen på elevens løn. Kontakt evt. AUB for det præcise refusionsbeløb for uddannelsen.
Læs mere i § 55 i lov om erhvervsuddannelser.
Hvilke klagemuligheder har elever, som har søgt om optag via en kvoteplads på en dimensioneret uddannelse, og som ikke tildeles en kvoteplads?
En elev, der får afslag på sin ansøgning om optag gennem en kvoteplads, har mulighed for at klage til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende jf. § 139, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Elever, der har søgt en kvoteplads og som ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder, jf. § 51, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Skal EUV1-elever optages på en kvote på en dimensioneret uddannelse?
Nej. En EUV1-elev optages direkte på hovedforløbet og bruger dermed ikke en kvoteplads, da kvotepladserne kun omfatter optag til grundforløbets 2. del, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51.
Læs mere om EUV1 i lov om erhvervsuddannelser § 66 y, nr. 1.
Hvilke regler gælder for skolens procedurer og kriterier for optaget af elever til kvotepladser på dimensionerede uddannelser?
Regler for optaget til dimensionerede uddannelser er beskrevet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelse § 51 og § 53, stk. 2, nr. 3.
§ 51, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets 2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets 2. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb og eventuel beskæftigelse, og med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets 2. del have besked, om de er optaget. Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder.
§ 50, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i dimensionerede uddannelser.
Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 52 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Hvordan og hvornår fastsættes dimensioneringen?
Dimensioneringen og kvoten fastsættes af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), som indhenter relevante oplysninger fra de faglige udvalg, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51 og § 51, stk. 5.
Dimensioneringen, kvoten og fordelingen af kvoter mellem institutionerne fastsættes for et kalenderår ad gangen og udmeldes af ministeriet senest i juli måned i det forhenværende år, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 3.
Hvilke kriterier ligger til grund for dimensioneringen af uddannelser?
Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov baseret på følgende tre objektive parametre jf. lov om erhvervsuddannelser § 9:
- Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for tre måneder efter gennemført grundforløb.
- Ledighedsgraden for færdiguddannede.
- Forholdet mellem efterspørgslen og udbuddet efter faglært arbejdskraft (modelparameter).
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 2.
Se uddybende om de tre parametre i ”Retningslinjer for dimensionering”.
Hvordan fastsættes kvotestørrelsen for dimensionerede uddannelser?
Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel. Kvoteberegningsmodel tager udgangspunkt i antallet af elever, som tre måneder efter afsluttet grundforløb 2 har indgået en uddannelsesaftale. Derudover indeholder modellen en lang række faktorer, der vedrører både udbuds- og efterspørgselssiden, så kvoteberegningen bliver så afbalanceret som mulig og samtidig tager højde for udviklingen på arbejdsmarkedet. Blandt andet inkluderer modellen et hensyn til frafaldet på grundforløb 2 og på hovedforløbet for at sikre, at kvoten har en størrelse, så der fortsat uddannes tilstrækkeligt elever til arbejdsmarkedets behov.
Se uddybende i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 51, stk. 2 og i ”Retningslinjer for dimensionering”.
Hvordan fordeles kvoterne mellem institutionerne?
Kvoterne fordeles mellem institutionerne med udgangspunkt i institutionens andel af indgåede uddannelsesaftaler i det foregående år. Der tages desuden hensyn til nye godkendte udbydere af uddannelsen og grundforløbsskoler, der fungerer som ”fødekæde” til hovedforløbsskoler, som får tildelt en kvote ud fra en vurdering foretaget på baggrund af skolens indberettede aktivitet samt kvotens samlede størrelse og antallet af udbydere på den pågældende uddannelse.
Fordelingen af kvoter indebærer ikke, at skolerne kan oprette hele hold alene ved brug af kvotepladser. Forventningen er, at hold på grundforløbets 2. del på dimensionerede uddannelser dels består af elever med uddannelsesaftaler og dels af elever optaget på en kvoteplads.
Se uddybende om fordelingen af kvoter mellem institutionerne i ”Retningslinjer for dimensionering”.
Hvis en elev er startet på grundforløb 2 på en skole og ønsker overflytning til en anden skole, følger kvotepladsen så eleven, eller skal den nye skole bruge en kvoteplads på eleven?
Hvis eleven allerede er optaget via en kvoteplads, så følger eleven og kvotepladsen med over til den nye skole, og den nye skole skal ikke bruge en ledig kvoteplads.
Den første skole skal være opmærksom på, at den oprindelige kvoteplads fortsat er ”brugt” og følger med over til nye skole, det vil sige, de kan ikke bruge den samme kvoteplads igen.
Generelt gælder det, at hvis en elev ønsker at blive overflyttet til en anden skole, så skal både den afgivende og den modtagende skole være indforstået hermed.