Formålet med det frivillige Videndelingsforum for digitalisering af VEU er at styrke videndeling, sparring og samarbejde mellem udbydere af VEU samt at understøtte digitaliseringen af voksen- og efteruddannelse på alle niveauer.

Videndelingsforummet skal bidrage til at udbrede viden om og erfaringer med brugen af it og teknologi i voksen- og efteruddannelse og inspirere til udvikling af løsninger på eksisterende udfordringer.

Målgruppen er ledelser, udviklingschefer, e-læringsansvarlige, praktikere og andre ressourcepersoner fra institutioner og uddannelsessekretariater inden for almen og videregående VEU med interesse for eller ønske om øget kendskab til brugen af digitale læremidler, udvikling af digitale læringsforløb, fjernundervisning mv. 

Det er Styrelsen for It og Læring, der i samarbejde med Styrelsen for Uddannelse og Forskning har lanceret Videndelingsforum for digitalisering af VEU på tværs af almen og videregående VEU.

Tilmeld dig Videndelingsforum for digitalisering af VEU og få direkte besked om kommende arrangementer. Du vil melder dig til ved at sende en mail til veuvidenforum@stil.dk.

Sidst opdateret: 15. april 2020