Spørgsmål og svar om trepartsaftalen

Den økonomiske ramme fordeles ud på de faglige udvalg ud fra antallet af elever (gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår) på uddannelserne under de faglige udvalg fra og med 2021.

Læs mere om fordeling af midlerne på ministeriets hjemmeside.

Som noget nyt skal elever være registreret med synlig profil på lærepladsen.dk fra starten af grundforløbets 2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

De nuværende EMMA-kriterier for optagelse i skoleoplæring efter grundforløbet og for fortsat uddannelse i skoleoplæring videreføres uændret efter de almindeligt gældende regler i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Eleverne vil fremover skulle være registreret med synlig profil på lærepladsen.dk fra starten af grundforløbets 2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del. Er eleven ikke aktivt søgende, kan skolen kan jf. de gældende regler udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger har været forsøgt anvendt, herunder samtaler, advarsler mv.

Skolerne skal støtte eleverne med de værktøjer, som skolerne har til rådighed efter de nuværende regler. Der kan for eksempel være tale om kontaktlærerordninger, mentorordninger eller særlig støtte til at søge lærepladser.

Børne- og Undervisningsministeriet vil føre et årligt risikobaseret tilsyn med skolernes indfrielse af målsætningerne. Tilsynet vil følge eksisterende principper for det risikobaserede tilsyn, sanktionspalette mv. Erhvervsskolerne kan ikke pålægges sanktioner for forhold, som ligger uden for skolens kontrol.

Læs mere om målsætningerne og ministeriets koncept for tilsyn.

Lokal dimensionering kan blive aktuelt i tilfælde af, at der er vedvarende skævheder i forhold til at leve op til aftalens målsætninger lokalt. Børne- og undervisningsministeren træffer beslutning om institutionsspecifik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De nærmere rammer er konkretiseret i ændring af lov om erhvervsuddannelser samt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, der udmønter trepartsaftalen.

Læs mere opgørelsesmetode og indfasningsmodel i forbindelse med aftalens målsætninger på ministeriets hjemmeside.

I opgørelsen indgår uddannelsesaftaler, der er underskrevet af elev og virksomhed.

Underskriftdatoen afgør fra hvilket tidspunkt, uddannelsesaftalen tæller med i opgørelsen. Aftaler, som efterfølgende annulleres, tælles derfor også med i opgørelsen.

Læs mere opgørelsesmetode, indfasningsmodel og tilsyn i forbindelse med aftalens målsætninger på ministeriets hjemmeside.

Elever/lærlinge, der har afsluttet grundforløbets 2. del i et givet kalenderår (for eksempel 2019), indgår i opgørelsen af andel elever/lærlinge med uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Måletidspunktet er datoen, hvor eleverne/lærlinge fuldfører grundforløbets 2. del.

Elever, der er i gang med grundforløbets 2. del efter 15 uger i et givet kalenderår, indgår i opgørelsen af andel elever med uddannelsesaftale ved 15. undervisningsuge. Måletidspunktet ved 15 undervisningsuger er en beregnet dato renset for ferie og helligdage.

Tilsvarende principper gælder for merkantile uddannelser gennemført med eux-forløb med den forskel, at eleverne tælles på det studiekompetencegivende forløb efter 35. undervisningsuge og ved afslutning af forløbet.

Ovenstående er hovedregler. Der er fravigelser. Læs mere på ministeriets hjemmeside.

Det afhænger af, på hvilket tidspunkt elev/lærling og virksomhed indgår uddannelsesaftalen og tidspunktet for, hvornår eleven/lærlingen gennemfører sit grundforløb på karosseriteknikeruddannelsen.

Eksempel

Lærling og virksomhed underskriver uddannelsesaftalen som karosseritekniker den 20. juni og lærlingen afslutter grundforløbets 2. del på personvognsmekaniker den 26. juni. Lærlingen begynder den 2. august på grundforløbet til karrosseritekniker.

Lærlingen indgår i den andel af skolens elever på personvognsmekaniker, som har uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Det er altså ikke et krav, at lærlingen har indgået uddannelsesaftale på den samme uddannelse, som lærlingen har afsluttet grundforløbets 2. del.

Lærlingen indgår også i den andel af skolens lærlinge, som har uddannelsesaftale på uddannelsen til karosseritekniker. Det skyldes, at uddannelsesaftaler indgået op til et halvt år før start på grundforløbets 2. del, medtages i opgørelsen.

Læs mere på ministeriets hjemmeside.

En væsentlig målsætning med trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar er, at langt flere elever/lærlinge kan forvente at gennemføre deres uddannelse uden afbrud og fastholdes gennem tidlig aftaleindgåelse.

Trepartsaftalen skal derfor medvirke til at ændre virksomhedernes adfærd, så uddannelsesaftaler underskrives med eleverne/lærlingene, mens de er i gang med grundforløbets 2. del.

På det område er der i dag stor forskel mellem uddannelserne. Derfor er der aftalt en indfasningsperiode, så uddannelser, hvor mindre end 70 procent af eleverne/lærlingene i 2019 havde en uddannelsesaftale inden afslutningen af grundforløbets 2. del, får længere tid til at indfri målsætningerne. Alle uddannelser skal senest i 2026 leve op til målsætningerne.

Læs mere om indfasningsordningen på ministeriets hjemmeside.

Ja. Børne- og Undervisningsministeriet fører årligt et risikobaseret tilsyn. Første gang i 2023, hvor der føres tilsyn med skolernes opnåede resultater i 2022 inden for hver enkelt uddannelse. Der føres tilsyn med indfrielsen af hver af de nationale målsætninger, det vil sige at henholdsvis 60 procent (efter 15. uger) og 80 procent af eleverne (ved afslutningen af grundforløbet) har uddannelsesaftale.

For uddannelser omfattet af indfasningsmodellen, føres tilsynet med den årligt fastsatte nationale målsætning for uddannelsen for andel elever/lærlinge, der skal have indgået uddannelsesaftale ved afslutningen af grundforløbets 2. del. Når en uddannelse ikke længere er omfattet af indfasningsmodellen, føres tilsynet som nævnt indledningsvist.

Fra 2026 føres tilsyn med indfrielsen af begge målsætninger i alle uddannelser.

Uddannelsen til webudvikler er ikke omfattet af tilsynet, fordi den gennemføres uden uddannelsesaftale.

Læs mere om målsætningerne og ministeriets koncept for tilsyn

Merkantile uddannelser med eux har en særlig struktur med et studiekompetencegivende forløb. Målsætningerne har derfor været drøftet i en arbejdsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter og Børne- og Undervisningsministeriet. 

De nationale målsætninger for indgåelse af uddannelsesaftaler for de merkantile uddannelser med eux-forløb, som gælder for hver enkelt af skolens uddannelser, er følgende:

• Der skal ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb være indgået uddannelsesaftaler for 46 procent af de aktive elever på hver enkelt uddannelse.
• Der skal ved elevernes afslutning af det studiekompetencegivende forløb være indgået uddannelsesaftaler for 66 procent af de aktive elever på hver enkelt uddannelse.

Skolernes indfrielse af målsætningerne er omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets risikobaserede tilsyn. Der er aftalt en indfasningsmodel. 

Læs mere om målsætningerne og ministeriets koncept for tilsyn. 

Indfasningen af målsætningerne uddannelse for uddannelse er besluttet ud fra tal for 2019 (basisår), det vil sige før COVID-19 begyndte at påvirke lærepladsmarkedet.

Beslutningen om lokal dimensionering vil ske efter indstilling fra Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Det forudsættes, at REU indhenter udtalelse fra de faglige udvalg om, hvorfor måltallene vedvarende ikke nås på de pågældende uddannelser og hvilke initiativer, der måtte være eller blive iværksat for at sikre, at det forudsatte antal elever/lærlinge på den pågældende uddannelse opnår en uddannelsesaftale på grundforløbet.

Det forudsættes, at en uddannelses ikke-opfyldelse af måltal vil skulle have en vis tyngde, og at denne har manifesteret sig over længere tid. Det påtænkes således ikke med forslaget, at der vil skulle indføres lokal dimensionering alene på baggrund af et enkelt års nedgang med mindre andre særlige forhold taler herfor.

Ligeledes vil det for eksempel kunne indgå, om der for uddannelsen forgæves er iværksat initiativer for at modgå ikke-opfyldelsen. Endvidere vil både generelle og lokale forhold, som påvirker uddannelsen, kunne indgå i vurdering af, om lokal dimensionering er det rette skridt. De nærmere rammer er konkretiseret i ændring af lov om erhvervsuddannelser samt i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, der udmønter trepartsaftalen.

Børne- og Undervisningsministeriet vil hvert kvartal offentliggøre tal for skolernes indfrielse af målsætningerne. Herudover vil skolerne løbende have adgang til data i ministeriets datavarehus. Endeligt vil den enkelte skole på lærepladsen.dk kunne se, hvilke elever/lærlinge, der lige nu henholdsvis har en aftale eller mangler en aftale. Disse data på lærepladsen.dk vil være up-to-date.

På lærepladsen.dk vil skolerne som i dag kunne se oplysninger om de godkendte lærepladser, og hvor mange lærlinge den enkelte virksomhed har, men fremover vil skolen bag login også have adgang til yderligere data om virksomhederne.

Alle elever tæller med. Hvis erhvervsskolen vurderer, at en elev i gentagne tilfælde ikke medvirker aktivt i søgeprocessen, kan skolen jf. de gældende regler udelukke en elev fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været forsøgt.

Aftalen betyder, at erhvervsskolerne har det entydige ansvar for at fremskaffe konkrete lærepladser til elever, der ikke selv finder en læreplads.

Det er fortsat intentionen, at så mange virksomheder og elever som muligt selv finder hinanden og indgår en aftale. Frafaldstruede elever og elever, som ikke har fået en læreplads 15 uger inde i grundforløbets 2. del (eller på et tilsvarende tidspunkt på det studiekompetencegivende forløb), kan få særlig hjælp til at finde en læreplads. Eleverne vil fremover skulle være registreret som aktivt søgende på lærepladsen.dk fra starten af grundforløbets 2. del og skal være aktivt søgende gennem hele grundforløbets 2. del.

Fremadrettet vil den officielle terminologi være læreplads for alle erhvervsuddannelser, men det bliver muligt både at anvende ordet lærling og elev.

Læs mere om den nye terminologi på ministeriets hjemmeside.

Læreplads-AUB modellen forenkles ved indførelsen af et elevtilskud, der erstatter de nuværende bonus- og tilskudsordninger i modellen. Elevtilskuddet udbetales til alle virksomheder, der opfylder måltallet i ordningen, og udbetales for samtlige af virksomhedens praktikårselever. Med aftalen skabes økonomisk balance i ordningen ved en fastsættelse af elevtilskuddet ud fra indtægterne i ordningen. Herved vil udgifterne til tilskud fremadrettet ikke kunne overstige indtægterne fra merbidragsopkrævninger.

Ja, alle erhvervsuddannelser, herunder social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, er omfattet af aftalens målsætninger.

Se særskilt side med spørgsmål og svar om trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked fra november 2020 på uvm.dk. 

Skolerne måles på uddannelsesniveau for de uddannelser, som de udbyder. Det vil sige, at der måles ikke på institutionen samlet set, men uddannelse for uddannelse i forhold til det landsdækkende måltal, der er gældende for den enkelte uddannelse.

Efter fuld indfasning skal alle uddannelser leve op til, at 60 procent af eleverne/lærlingene har indgået aftale ved 15. undervisningsuge af grundforløbets 2. del, og 80 procent har indgået en aftale ved 20. undervisningsuge. Dette gælder kun de elever/lærlinge, der fortsat er i gang med deres uddannelse på måletidspunktet.

Læs mere om målsætningerne her.

Korte aftaler indgået før 2022 tæller også med i 2022 og frem.

Hvis en elev/lærling har indgået (det vil sige underskrevet) to aftaler med samme virksomhed inden 1. januar 2022, vil eleven/lærlingen alene kunne indgå endnu en kort aftale med samme virksomhed på baggrund af en dispensation fra det faglige udvalg.

Hvis en elev/lærling har indgået (det vil sige underskrevet) én aftale inden 1. januar 2022 – evt. til påbegyndelse efter den 1. januar 2022, kan eleven/lærlingen indgå endnu en kort aftale med samme virksomhed efter den 1. januar 2022. Derudover kan det faglige udvalg meddele dispensation til endnu en kort aftale med samme virksomhed.

Hvis en elev ikke har indgået (det vil sige underskrevet) en kort uddannelsesaftale inden 1. januar 2022, kan eleven/lærlingen indgå én kort aftale med en virksomhed efter den nye regel. Derudover kan det faglige udvalg meddele dispensation til endnu en kort aftale med samme virksomhed.

Lov om erhvervsuddannelser er ændret, så det nu fremgår af § 38, stk. 7, at de faglige udvalg stiller oplysninger til rådighed om løn- og ansættelsesvilkår. De faglige udvalg beslutter selv, hvordan oplysningerne stilles til rådighed. Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet en ny funktion på Lærepladsen.dk, så elever, erhvervsskoler og virksomheder fra den 1. januar 2023 kan finde oplysningerne via links til de faglige udvalgs hjemmesider. Det er frivilligt for de faglige udvalg at benytte sig af muligheden. 

Den nuværende dimensioneringsmodel fortsætter uændret. Det er besluttet, at modellen skal evalueres med henblik på at danne grundlag for drøftelser i regi af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). Evalueringen blev drøftet på REU-møde den 8. april 2022. Læs evalueringen her.

Der er afsat 80 millioner kroner årligt fra 2022 til at forhøje skoleoplæringsydelsen. Forhøjelsen af skoleoplæringsydelsen er fordelt henover hovedforløbet, så ydelsen fremover vil stige i takt med, at eleverne/lærlingene kommer længere i deres uddannelse.

De nye satser for skoleoplæringsydelsen:

Elever under 18 år: 854 kr. pr. uge

Elever på 18 år og derover:

• Elever på 1. år af hovedforløbet: 2.045 kr. pr. uge
• Elever på 2. år af hovedforløbet: 2.250 kr. pr. uge
• Elever på 3. år af hovedforløbet: 2.489 kr. pr. uge
• Elever på 4. år og derover på hovedforløbet: 2.930 kr. pr. uge

Læs mere om forhøjelse af skoleoplæringsydelsen på ministeriets hjemmeside.

Ja. Oplysningerne vises så vidt muligt for alle virksomheder inden for de gældende regler. Oplysningerne kan medvirke til en mere målrettet opsøgende indsats.

De tekniske eux-uddannelser indgår på linje med øvrige tekniske uddannelser. I forhold til de merkantile eux-uddannelser, der har studiekompetencegivende forløb, er der i samarbejde med arbejdsmarkedets parter fastsat konkrete måltal for de uddannelser.

Læs mere om målsætningerne her.