Hop til indhold

Et godt dagtilbud gør en verden til forskel i et barns liv. Derfor er det afgørende, at vi har dagtilbud med stærke pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor omsorg, leg og trygge børnefællesskaber er omdrejningspunktet.

Normeringer og ressourcer har med god grund fyldt en del, når vi har talt om dagtilbud de seneste år.

Ganske kort tid efter folketingsvalget i 2019 gennemførte Folketinget aftalen om minimumsnormeringer, hvor vi sikrer et historisk stort løft af dagtilbudsområdet. Vi har gjort det klart, at det gode børneliv er en prioritet for os som samfund og fællesskab.

Over de seneste tre år har vi gradvist forbedret normeringerne, og fra næste år skal der være mindst en voksen til tre børn i vuggestuer og mindst en voksen til seks børn i børnehaver. Det giver en bedre hverdag for barnet, større tryghed for forældrene og mere albuerum til personalet.

Men flere ansatte er kun en del af løsningen. Tiden er inde til et bredt fokus på faglighed, ledelse og engagement. Et fokus på, hvordan vi sikrer, at det, der sker i løbet af en dag i en dagpleje, vuggestue eller børnehave, er af høj kvalitet.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort den første landsdækkende undersøgelse af kvalitet i dagtilbud på nul-toårsområdet. Desværre viser den, at kvaliteten ikke er, som vi forventer af de tilbud, vores børn bruger så mange timer i hver eneste uge.

Ser vi på daginstitutionerne, viser undersøgelsen, at knap to af fem daginstitutioner (38 procent) har utilstrækkelig kvalitet.

Det er resultater, vi ikke kan sidde overhørig. Især fordi børns første leveår er altafgørende for deres udvikling.

Desværre er resultaterne ikke bedre, når vi vender blikket mod dagplejen. Her viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af de undersøgte dagplejere (46 procent) har utilstrækkelig kvalitet.

Vores dagtilbud har mange dygtige ansatte, som møder børn i deres behov. Pædagogisk personale, der er godt til at skabe trygge relationer og giver børnene en god start på livet. Men ansvaret for kvaliteten må aldrig kun være den enkelte medarbejders ansvar. Her har både stat, kommuner og den lokale ledelse et stort ansvar for at sikre en organisering, der skaber tid, rammer og ressourcer ude i daginstitutionerne og hos dagplejerne.

Kommunerne har ansvar for at sikre, at dagtilbuddene understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling.

Det er vigtigt, at de enkelte kommuner forholder sig til kvalitetsundersøgelsens resultater og ser på, om kommunens vuggestuer og dagplejere har en tilstrækkelig høj kvalitet. Og hvis det ikke er tilfældet, så forventer vi selvfølgelig, at kommunerne gør, hvad de kan, for at understøtte kvalitetsudviklingen. Kommunerne skal også afdække, om deres tilsyn er tilstrækkeligt til at opdage de tilbud, hvor kvaliteten ikke er god nok.

Endelig skal kommunerne finde ud af, om de rette kompetencer er til stede i dagtilbuddene. Det løfter kvaliteten i vores børns dagtilbud, når personalet og ledelsen er engageret og fagligt dygtigt.

Opfordringen skal ikke tolkes sådan, at vi på Christiansborg sidder på hænderne. Vi har allerede taget nogle vigtige skridt for at opnå bedre kvalitet.

Der er 1. januar 2022 indført regler, som styrker kravene til kommunernes tilsyn med dagtilbud, der kommer et lovkrav om minimumsnormeringer i daginstitutioner næste år, og med finansloven er der frem til 2030 afsat 1,5 milliarder kroner til opkvalificering af ufaglært personale. Alt sammen initiativer, der styrker fagligheden i vores dagtilbud.

Men vi er åbenlyst ikke i mål. I regeringen har vi derfor taget hul på en drøftelse med de relevante parter om, hvordan vi sammen kan løfte kvaliteten i dagtilbuddene. Et fokus er, at vi som lovgivere også har et ansvar for at sikre, at der ikke indføres mere kontrol og administration, som tager tiden fra børnene.

Alle børn fortjener at have trygge relationer i deres dagtilbud. Derfor skal vi tage rapportens resultater alvorligt og skabe bedre rammer for en god udvikling, det kunne f.eks. være ved, at der skabes bedre rum for fordybelse i legen. Der er løbende behov for at styrke det pædagogiske personales kompetencer til at skabe en god hverdag for børnene og understøtte børnenes relationer til hinanden. I regeringen har vi valgt at investere i at sikre mere uddannet pædagogisk personale i daginstitutionerne. Nu understøtter vi, at flere af erfarne pædagogmedhjælpere kan få mulighed for at blive uddannet til pædagog eller pædagogisk assistent i en voksen alder.

Vi har stor tiltro til, at det kan styrke kvaliteten i daginstitutionerne, når flere erfarne pædagogmedhjælpere nu får bedre mulighed for at uddanne sig og bidrage med større faglighed i arbejdet med børnene.

I dag er det nemlig desværre sådan, at det i flere kommuner er svært at rekruttere pædagoger til de opslåede stillinger. Samtidig oplever vi en faldende interesse for pædagoguddannelsen. Rekrutteringsudfordringen bliver kun værre, hvis vi ikke gør noget ved det. Det problem skal løses. Det handler både om at øge søgning til uddannelserne, flere skal fra deltid til mer- og fuldtid, og flere pædagogisk uddannede skal fastholdes. Når vi taler om fastholdelse af pædagogisk personale, er kvaliteten i dagtilbud igen altafgørende.

Fra 2019 til 2021 er antallet af fuldtidsomregnet pædagogisk personale steget med cirka 4.700. Vi bilder ikke os selv ind, at rekrutteringsudfordringen er løst med minimumsnormeringerne. Men det er et markant skridt på vejen.

Det er vores håb, at minimumsnormeringerne kan være med til at gøre jobbet mere attraktivt. At det kan give større arbejdsglæde, når man kan tage på arbejde og sætte sine faglige kompetencer i spil i stedet for at møde ind med en følelse af, at pædagogikken overtages af brandslukning.

Børn skal lære, at andre mennesker forventer noget af dem, savner dem og venter på dem. Og det er det pædagogiske personales fornemste opgave at etablere et miljø, hvor børnene oplever omsorg fra voksne, der ønsker dem det bedste, tryghed og fællesskaber. Det skylder vi de yngste i vores samfund.