Hop til indhold

Siden december har brugen af kunstig intelligens spredt sig som en steppebrand i uddannelsessystemet.

Da udviklerne i slutningen af 2022 trykkede på knappen og gjorde ChatGPT tilgængelig på verdensplan, fik det omgående stor betydning for alle, der arbejder i vores skoler og på vores uddannelser – og ikke mindst de elever og studerende, der bruger deres hverdag på at dygtiggøre sig og blive klar til fremtiden.

Debatten har fyldt voldsomt meget det seneste halve år. Med rette. Vi kan mærke, at det er et reelt problem i både folkeskolen, på gymnasierne og på de videregående uddannelser. At man famler lidt i blinde.

For hvordan skal vi håndtere det, når den teknologiske udvikling lige pludselig betyder, at en kunstig intelligens med et enkeltklik kan skrive formfuldendte tyskstile, redegøre for komplicerede fysikteorier og forklare økonomiske kredsløb? Ting, som vi bruger årevis på at lære i skolen. Det kan en kunstig intelligens nu gøre for os på et splitsekund.

Vi må ikke gå i panik

Det stiller selvfølgelig nye krav til vores uddannelsessystem. Formålet med at gå i skole og tage sig en uddannelse er jo ikke, at man skal lære at klikke ind på ChatGPT. Formålet er, at man skal dygtiggøre sig og opnå den viden og de kompetencer, man har brug for.

Vi må ikke gå i panik over den teknologiske udvikling. Intuitivt kan man godt tænke, at det må vi forbyde, og vi må skærme os selv og hinanden fra udviklingen. Det vil være en klar fejl. For vi hverken kan eller skal stoppe teknologierne – men vi skal nøje overveje, hvordan vi håndterer dem.

I denne måned behandlede Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som slet og ret gik ud på at forbyde brugen af internet ved skriftlige eksamener. Partiet mener, at hvis vi ikke kan undgå al snyd med digitale værktøjer, så skal vi vende tilbage til pen og papir. Det ville have været en historisk fejltagelse.

Teknologierne er kommet for at blive, og derfor skal de også finde den rette plads i vores uddannelser. Vores skoler og uddannelsessystem skal være et spejl af det samfund, eleverne og de studerende er en del af. Også når det gælder den teknologiske udvikling.

Og selvom det er indiskutabelt, at skærmene fylder for meget i vores uddannelser og i vores liv i det hele taget, så er det simpelthen den gale vej at gå. Mest af alt fordi det ikke løser det grundlæggende problem.

Der har altid været snyd ved eksaminerne. I gamle dage kunne man skrive noter ind i håndfladen eller gemme papirer i lommerne. Så at tro, at vi kan afskaffe snyd, er en fejlopfattelse. Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at begrænse snyd ved eksaminerne. Også den snyd, der sker med hjælp fra de digitale værktøjer.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke kan lade sig gøre for dem, der måtte føle sig fristet. Det er et kontinuerligt arbejde i ministerierne, styrelserne og på alle uddannelsesinstitutioner. Det gælder selvfølgelig også snyd med ChatGPT.

Forandrer sig med teknologien

Vores uddannelsessystem har mange gange gennemgået store forandringer som følge af den teknologiske udvikling. Det er kun naturligt, for når udviklingen rykker sig i samfundet, så skal det selvfølgelig også afspejle sig i skolen og uddannelserne.

De af os, der brugte 1990erne og 2000erne i uddannelsessystemet, kan tydeligt huske dengang, informationsteknologierne for alvor gjorde deres indtog i Danmark. Da vi fik edb-lokaler på skolerne og digitale ordbøger og opslagsværker. Det var som om, vi tog kvantespring.

For nutidens unge lyder det sikkert som om, vi gik i skole i stenalderen. Det viser bare, hvor hurtigt udviklingen går. Fra dengang man skulle deles om at skrive i Word på en pc i edb-lokalet til nu, hvor de fleste skolebørn selv har adgang til en computer, hvor de kan tilgå de allernyeste læremidler, som opdateres i takt med, at videnskaben bliver klogere. Slut med verdenskort fra Den Kolde Krig, velkommen til Google Earth.

Internettet har i sandhed forandret vores verden. I dag er digitale hjælpemidler allestedsnærværende i det moderne samfund. Vi bruger dem alle hver eneste dag – til at betale regninger med, kontakte lægen og streame film og serier. Vi lægger nærmest ikke mærke til det længere.

Det var en enorm omvæltning af hverdagen, da vi droppede kontanterne til fordel for kreditkortet og nu mobiltelefonen. Da vi pludselig fik mulighed for at se den film, vi ville, når vi ville. Eller tænk bare på de sociale medier.

Da Facebook kom til Danmark i 2007, ændrede det med lynets hast muligheden for at holde kontakt med skolekammerater, tidligere kollegaer og andre, vi i »gamle dage« ikke havde kontakt til længere.

Med opblomstringen af de sociale medier blev vi alle forblændede af de mange muligheder. Vi kunne holde kontakten med venner fra en fjern fortid. Følge med i vores venners liv, uden at være i fysisk kontakt. Vi kunne møde mennesker fra andre egne af landet, ja, af verden, der deler vores interesser og få nye ideer til haveprojekter, madlavning og andre fritidsinteresser. Alt sammen meget godt.

På forkant

Men i dag ved vi, at sociale medier ikke kun er for det gode. Spredningen af fake news og hadtale, hvervning til kriminelle netværk, distribution af ulovligt materiale og den konstante kamp om vores opmærksomhed som gør, at vi har sværere ved at fordybe os, fordi vi hele tiden vil stimuleres af en skærm, har bidraget til den meget relevante diskussion af, hvordan vi skal begå os i den del af vores tilværelse, der er digital.

Desværre alt for sent. Vi skulle meget tidligere have haft øje for de problemer, der også er med de digitale platforme. De har nu vokset sig så store og komplicerede, at det er ufatteligt svært at tøjle dem, og de er blevet en trussel for vores demokrati og samfundsorden. Vi må ikke begå den samme fejl med ChatGPT.

Tænk sig, hvis nogen i 1990erne havde foreslået, at vi forbød internettet? Eller i 2000erne at vi forbød de sociale medier? Det havde heller ikke været det rigtige at gøre, men det havde været klogt, hvis vi fra starten havde taget en diskussion af, hvad vi kan – og ikke mindst hvad vi ikke kan – bruge teknologierne til.

Ingen tvivl om, at ChatGPT kan hjælpe os med rigtig mange ting og gøre livet lettere på mange måder. Men vi må ikke komme dertil, hvor teknologien hjælper os så meget, at vi ikke kan noget selv. For det har sin helt egen værdi, at vi som mennesker har viden, kompetencer og erfaringer. Det er ikke nok, at teknologien kan klare det for os. Vi skal stræbe højere.

Vi skal sørge for at ramme rigtigt første gang. Derfor følger vi generelt udviklingen tæt. Og regeringen beder nu nogle af landets fremmeste eksperter om at komme med anbefalinger til, hvordan vi håndterer ChatGPT og andre digitale hjælpemidlers konsekvenser for prøver i folkeskolen, på ungdomsuddannelser samt voksenuddannelser, og hvordan vi begrænser snyd med digitale hjælpemidler.

For helt ærligt, vi har ikke svaret på det endnu. Vi er nødt til at blive klogere. Ekspertgruppens anbefalinger skal være klar allerede næste forår, så vi hurtigt kan få indrettet vores uddannelsessystem til den fremtid, vi nu står midt i.

Vi hverken kan eller skal stoppe den digitale udvikling. Men vi skal meget nøje overveje, hvordan vi går til den.