En stor del af lærerne i grundskolen synes, at det er vanskeligt at nå bestemte elever i undervisningen. Udfordringen er størst i udskolingen, for jo ældre eleverne er, jo sværere oplever lærerne, at det er at motivere de skoletrætte elever. Det viser en ny undersøgelse fra Grundskolepanelet, hvor ledere, lærere og pædagoger har deltaget.
Mens 47 procent af lærerne, som underviser i 2. klasse, i høj eller meget høj grad oplever at kunne motivere elever med ringe interesse for skolearbejdet, gælder det kun for tre ud af ti (30 procent) af de lærere, der underviser i 8. klasse.
Samlet set er det knap to ud af fem (38 procent) lærere, som oplever, at de i høj eller meget høj grad kan motivere elever med ringe interesse for skolearbejdet.
”Jeg tager det alvorligt, når så mange lærere ikke synes, de kan motivere de allermest skoletrætte elever. Jeg tror, det delvist skyldes, at folkeskolen gennem en årrække er blevet alt for teoretisk og stillesiddende. Derfor er jeg meget glad for den nye juniormesterlære, så dem, der er kørt helt sur i bøgerne, nu kan prøve sig selv af uden for klasselokalet et par dage om ugen. I det hele tager er den skole, eleverne er mødt ind til efter sommerferien, meget mere praktisk, kreativ og med større valgfrihed” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Lærerne efterspørger nye kompetencer
Mere end en tredjedel af lærerne på tværs af klassetrin angiver, at de i lav grad eller slet ikke taler med ledelsen om, hvordan de kan løfte de fagligt svageste elever gennem undervisningen.
Mange lærere savner desuden bedre kompetencer til at kunne undervise elever med særlige behov. I undersøgelsen har 43 procent af lærerne givet udtryk for, at de i høj eller meget høj grad ønsker mere viden inden for området. Blandt pædagogerne i folkeskolen gælder det næsten halvdelen (47 procent).
En lignende efterspørgsel ses hos skolelederne. Her vurderer knap én ud af tre (32 procent), at manglen på lærere med kompetencer i at undervise elever med særlige behov i høj grad hæmmer skolens evne til at gennemføre undervisning af høj kvalitet.
Med Folkeskolens kvalitetsprogram er der blandt andet afsat 155 millioner kroner årligt fuldt indfaset til flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne. Midlerne kan blandt andet anvendes til at opkvalificere lærere og pædagoger og til at ansætte flere medarbejdere i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), der kan understøtte skolernes arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber.
Aftalen giver herudover mulighed for, at man lokalt kan prioritere midler fra skolens timebank til blandt andet kompetenceudvikling. Hertil etableres der en ny psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger, der skal styrke de fagprofessionelles kompetencer i arbejdet med at skabe inkluderende børne- og læringsfællesskaber.
For at give et løft i dansk og matematik afsættes der med aftalen fuldt indfaset 500 millioner kroner årligt til en styrket indsats til de ca. 10 procent af eleverne med de største faglige udfordringer. Skolens leder kan selv bestemme, hvordan indsatserne skal tilrettelægges på de enkelte skoler.
Derudover har regeringen afsat knap 40 millioner kroner årligt i perioden 2025-2027 til efteruddannelse af flere læse- og matematikvejledere i de 20 kommuner, hvor eleverne har størst udfordringer med dansk og matematik.
Undersøgelsens resultater
Resultaterne stammer fra Grundskolepanelets undersøgelse af frihed, ledelse og profession i grundskolen, som omhandler lærernes faglige selvtillid, anerkendelse og kompetenceudvikling, ledelse og styringsmæssige rammer i skolen samt pædagogisk ledelse og samarbejde.
Resultaterne fra undersøgelsen viser blandt andet, at:
- 70 procent af lærerne oplever i høj eller meget høj grad, at de kan vise eleverne værdien af at lære. 38 procent oplever, at de i høj grad kan motivere elever med ringe interesse for skolearbejdet.
- 47 procent af lærerne, som underviser i 2. klasse og 30 procent af de lærerne, som underviser i 8. klasse oplever i høj eller meget høj grad at kunne motivere elever med ringe interesse for skolearbejdet.
- 43 procent af lærerne og 47 procent af pædagogerne oplever i høj eller meget høj grad et kompetenceudviklingsbehov inden for arbejdet med elever med særlige behov.
- 38 procent af lærerne vurderer at de i lav, meget lav eller slet ikke har talt med ledelsen om, at give de fagligt svage elever et løft med undervisningen.
- 32 procent af lederne på folkeskoler vurderer, at mangel på lærere med tilstrækkelig kompetence i at undervise elever med særlige behov er et hæmmende forhold for at gennemføre undervisning af høj kvalitet.
Om Grundskolepanelet
Grundskolepanelet er et fast panel af 180 folkeskoler og 57 frie grundskoler. Panelet består af ledere, lærere, pædagoger og elever fra 4., 6. og 8. klasse. Her deltager 548 ledere, 587 pædagoger, 1.941 lærere og 17.168 elever i en spørgeskemaundersøgelse. Grundskolepanelet gennemføres hvert andet år.
Grundskolepanelets resultater om frihed, ledelse og profession består af tre dele, der fokuserer på:
- Lærernes faglige selvtillid, anerkendelse og kompetenceudvikling
- Ledelse og styringsmæssige rammer i skolen
- Pædagogisk ledelse og samarbejde
Samtidig med resultaterne om frihed, ledelse og profession udgives også resultaterne fra undersøgelsen af pædagogernes arbejde i folkeskolen.