Vi har i mange år været optaget af vores børns kompetencer. Kan eleverne læse, skrive og regne? Det er selvfølgelig vigtigt. Så det måler vi på. Men er der noget mere grundlæggende, som er gået tabt i vi voksnes arbejde med at opdrage og danne næste generation?
Tiden vores børn og unge bruger i skolen er vigtig. Ingen tvivl om det. Men det er fritiden også. Alt for mange børn og unge går hjem fra skole, smider skoletasken og sætter sig med telefonen. Time efter time. TikTok, YouTube, Snapchat. Skærmen suger dem ind.
Færre har et fritidsjob. For mange fravælger idræt, spejder, musik, rollespil. For mange vælger stillesiddende underholdning. Det er ikke sundt.
Et sundt fritidsliv er meget mere end bare uendelige mængder underholdning. Det er her, man lærer at tage ansvar, holde fast og være en del af et fællesskab. Det er i ungdomsklubben, på fodboldbanen eller bag kassen i det lokale supermarked, at karakteren formes.
I dag er der desværre for mange unge, der scorer højt til eksamen, men som knækker, når de møder små bump i tilværelsen. Unge, der sender tusindvis af beskeder på sociale medier, men alligevel føler sig ensomme. Unge, der tvivler på deres egen værdi.
Her kan fritidslivet noget, som hverken skærmen eller skolen kan. Det danske foreningsliv er en grundpille i vores samfund. Det skal vi værne om. Bakke op om de frivillige, der hver weekend låser håndboldhallen op, og de spejderledere, der lærer børn at tænde bål. Vi skal værdsætte de chefer, der sætter en ære i at have fritidsjobbere ansat.
Vi har taget nogle skridt på Christiansborg. Med det klare formål at få fritidsliv til at hænge bedre sammen med børn og unges hverdag. Det er for eksempel blevet lettere for unge at få et fritidsjob.
Vi har også givet skolerne mulighed for at forkorte skoledagene. Eleverne har hængt trætte over bordene sidst på eftermiddagen. Nu kan der blive mere energi til SFO, klub og foreningsliv om eftermiddagen. Samtidig har det været vigtigt for os, at fritidsordningerne får ressourcer til at tage imod børnene, når skoledagen slutter tidligere.
Ikke alle forældre har ressourcer til at sende deres børn til fritidsaktiviteter. Derfor har vi også sat penge af til at få børn i udsatte områder til at røre sig mere efter skoletid.
Vi investerer også i kulturpas til unge uden uddannelse eller job. Så unge, der måske ikke ellers var kommet afsted, kan besøge teatre og museer eller melde sig ind i en idrætsforening.
Men jeg ved godt, at vi ikke er i mål. Vi skal styrke foreningslivets samarbejder med fritidshjem og klubber. Så vi får endnu bedre fritidstilbud for børn og unge, for fritid skal ikke bare være skærmtid. Og de børn, der hverken drømmer om at blive den nye Lionel Messi eller Caroline Wozniacki, skal også have et godt tilbud. Dem, der hverken kan ramme eller gribe en bold, skal vide, at de kan gå til drama, skak eller parkour.
Vi skal ville noget med børn og unge, når de har fri. Ikke kun for deres skyld. Men for hele samfundets. Fritidsområdet er afgørende for den yngre generations trivsel og dannelse.