Regeringen nedsætter nu en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal se på indretningen af danskundervisningstilbuddene til voksne på tværs af Børne- og Undervisningsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder. Tiltaget er en del af Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i september 2023.
Regeringen mener, det er positivt, at mange voksne i dag deltager i danskundervisning. Danskundervisningstilbuddene skal nemlig bidrage til, at voksne har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne deltage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet generelt. Men der er behov for, at tilbuddene i højere grad imødekommer målgruppernes behov.
For eksempel kan nogle af de sprogligt svageste kursister af udenlandsk herkomst have gavn af en mere praksisrettet danskundervisning, end de får i dag. Samtidig kan kursister med dansk herkomst, der deltager i læse- og skrivekurser, fordi de har svært ved at læse og skrive, i dag opleve at få en mindre relevant undervisning, fordi tilbuddene i stigende grad benyttes af voksne med andet modersmål end dansk.
Også Reformkommissionen har foreslået, at der gennemføres en undersøgelse af organiseringen og kvaliteten af danskundervisningstilbuddene til voksne.
Den tværministerielle arbejdsgruppe skal afdække udfordringerne på området i dag og opstille og belyse modeller for, hvordan danskundervisningstilbuddene bedst udformes og organiseres fremadrettet.
”Det er enormt positivt, at mange voksne i dag deltager i danskundervisning uanset, om målet er at blive bedre til dansk eller til at læse og skrive. Det kan være med til at sikre, at medarbejdere i for eksempel ældreplejen eller industrien har de kompetencer, der er brug for på arbejdspladserne. Det giver også den enkelte bedre forudsætninger for at kunne deltage i samfundslivet generelt. Men tilbuddene skal indrettes sådan, at de i højere grad imødekommer målgruppernes behov. Jeg ser derfor frem til at modtage arbejdsgruppens anbefalinger,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
”For en flygtning kan det rette danskundervisningstilbud være afgørende for, om den pågældende kommer i arbejde eller uddannelse og bliver selvforsørgende. For den udenlandske arbejdstager kan det at kunne tale med de andre forældre i børnehaven eller skolen medvirke til at få skabt det sociale netværk i Danmark, som giver lyst til at blive og fortsætte med at bidrage til vores samfund. Det er derfor godt, at der bliver set på danskundervisningstilbuddene, så vi sikrer, at der er de rette tilbud.” siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
”Vi har brug for flere gode hjerner på mange af vores videregående uddannelser, og derfor giver det rigtig god mening at gøre det nemt og overskueligt for udlændinge bosat i Danmark at kunne tilegne sig danskkundskaber. Både for deres egen skyld, men også for de mange virksomheder der mangler arbejdskraft. Jeg ser derfor frem til, at vi får et godt grundlag for at arbejde videre med at understøtte, at personer, der gerne vil bidrage til det danske arbejdsmarked, får gode muligheder for at tilegne sig relevante danskkundskaber,” siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.
Arbejdsgruppen består af Børne- og Undervisningsministeriet (formand), Udlændinge- og Integrationsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der nedsættes i tilknytning til arbejdsgruppen en referencegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter samt uddannelsesudbydere. Arbejdsgruppen skal afrapportere til regeringen senest 2. kvartal 2025.