Hop til indhold

Der bruges for mange ressourcer på uddannelsesparathedsvurderingen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode. Vurderingen af elevernes personlige og sociale kompetencer giver ikke de unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, men kan til gengæld have en negativ påvirkning af deres selvopfattelse og bidrage til øget mistrivsel.

Det er nogle af de konklusioner, som en arbejdsgruppe netop har præsenteret for alle Folketingets undervisningsordførere. Arbejdsgruppen har haft til formål at kigge uddannelsesparathedsvurderinger efter i sømmene og anbefaler på den baggrund, at vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger helt droppes. Det samme gælder begrebet ’uddannelsesparathedsvurdering’.

I arbejdet med at udvikle en erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen er det ifølge arbejdsgruppen afgørende at finde en model, der er mere enkel. Det skyldes, at kravene til at blive optaget på en ungdomsuddannelse i forvejen kan være svære for eleverne at gennemskue.

Forslaget fra arbejdsgruppen indebærer, at standpunktskaraktererne fortsat vil være afgørende, når eleven vil søge videre efter 9. eller 10. klasse, men at eleven ikke kan blive bremset af en vurdering af personlige eller sociale forudsætninger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at en ny model i stedet skal give eleverne mere hjælp til at vælge den uddannelse efter grundskolen, hvor eleverne bedst kan udfolde sig i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. Det skal samtidig sikres, at eleverne får den faglige hjælp og bliver opmærksom på egne evner og potentialer, så unødig frafald undgås.

”Ingen kan alt, men alle kan noget. Det gælder også unge i folkeskolen. Derfor skal vi ikke stemple dem som parate eller ikke-parate. Spørgsmålet er snarere, hvilke potentialer den enkelte rummer. Det må vi som samfund kunne forklare de unge uden de komplicerede regler, som gælder i dag. Der er brug for forenkling og mindre bureaukrati. Jeg vil derfor snart indkalde Folketinget til forhandlinger, hvor jeg vil foreslå at ændre lovgivningen på en måde, hvor der kommer mere enkle regler,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter påske – på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger – indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en erstatning for uddannelsesparathedsvurderingen.

Om arbejdsgruppen

Arbejdsgruppen blev nedsat i forbindelse med ’Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen’, som blev indgået af folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) den 29. oktober 2021. En lovændring afskaffede pr. 1. oktober 2022 begrebet “ikke-uddannelsesparat”, mens arbejdsgruppen har haft til formål at komme med en imødekomme et politisk ønske om at ændre eller helt afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen.

Læs mere om aftalen om et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem.


Arbejdsgruppens medlemmer

  • Oskar Sommer Jonsson, politisk medarbejder, Danske Skoleelever
  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Trine Ankerstjerne, professionskonsulent, BUPL
  • Thomas Jensen, uddannelsespolitisk konsulent, Danmarks Lærerforening
  • Kristine Wiberg Plougsgaard, souschef, KL
  • Regitze Spenner Ishøy, næstformand, Skole og Forældre
  • Jesper Nielsen, direktør, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier
  • Lisa Goth, sekretariatschef, FGU Danmark
  • Claus Niller Nielsen, rektor, Roskilde Katedralskole/Jakob Stubgaard, rektor på Vordingborg Gymnasium, bestyrelsesmedlemmer, Danske Gymnasier