Hop til indhold

Forsøget med velfærdsaftaler, hvor fire af landets kommuner er frisat fra en lang række statslige og kommunale regler, har medført stort engagement og mange nye lokale forsøgsaktiviteter. Det viser en ny midtvejsevaluering af velfærdsaftalerne, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet.

Forsøget med velfærdsaftaler har frisat Helsingør og Rebild Kommuner på dagtilbudsområdet og Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet. Alle fire kommuner er frisat fra statslige og kommunale regler frem til udgangen af september 2024. Midtvejsevalueringen gør status på de fire kommuners arbejde indtil videre, og det er derfor stadig for tidligt at konkludere på velfærdsaftalernes virkninger og betydning for kvaliteten i dagtilbud og folkeskoler.

Kortere skoledage og to voksne i undervisningen

På folkeskoleområdet har arbejdet med velfærdsaftalerne skabt en ny form for kommunal styring og ledelse, som kommer til udtryk ved, at beslutningskompetence og faglige vurderinger flyttes fra forvaltningerne ud til skolerne. Et eksempel på det er, at forvaltningen er gået fra at udpege, hvilke skoler der skulle indgå i projekter, til at skolerne selv kunne træffe beslutning herom.

Skolerne har særligt benyttet sig af muligheden for kortere skoledage i kombination med flere timer med to voksne i undervisningen. Derudover er der især arbejdet med at inddrage eleverne mere i undervisningen og med at tilpasse sammensætningen af fag og timer til elevgruppens behov. Der er også blevet oprettet nye valgfag og nye faglige tilgange som fordybelsesdage, kulturaktiviteter og samarbejde med lokalområdet.

Der er parallelt med arbejdet med velfærdsaftalerne indført udvidede frihedsgrader i folkeskolen i hele landet, som giver skolerne mulighed for at afkorte skoledagen ved at konvertere den understøttende undervisning til for eksempel to-voksenordninger.

Nye former for organisering og ledelse i kommunerne

På dagtilbudsområdet viser VIVE’s midtvejsevaluering, at frisættelsen primært har skabt en positiv kulturændring. Kommunerne melder, at der en oplevelse af, at forsøgene har været med til at udvikle en positiv samarbejdskultur i kommunerne yderligere samt nytænkning af lokale pædagogiske tiltag.

Eksempler på forsøg i Helsingør og Rebild Kommuner er bl.a. mulighed for, at dagtilbuddene kan ændre åbningstider ved fx at åbne tidligere, nye måder at organisere forældrebestyrelser på samt frisættelse fra årligt budget og regnskab, så der er fuld overførselsret mellem budgetårene.

Det fremgår af midtvejsevalueringen, at hovedparten af de igangsatte aktiviteter på dagtilbudsområdet ikke har krævet fritagelse fra statslige eller kommunale regler.

Du kan læse mere om midtvejsevalueringen på VIVE’s hjemmeside (vive.dk)

Fakta om undersøgelsen

VIVE har evalueret velfærdsaftalerne på tværs af dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Midtvejsevalueringen formidler foreløbige erfaringer fra det første års tid med velfærdsaftalerne, mens de samlede resultater opsamles i en slutevaluering, der forventes offentliggjort i 2024.

Midtvejsevalueringen bygger på tre typer af datakilder:

  • En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere i dagtilbud/skoler.
  • Skriftligt dokumentationsmateriale fra kommunerne, fx skemaer med information om forsøgsaktiviteter.
  • Interview med medarbejdere, ledere og borgere/elever.