Hop til indhold

Feltet er skåret ned til tre forfattere, de to af dem i samarbejde med en illustrator, der det seneste år er udkommet med et værk tilegnet læsesvage børn, unge eller voksne i Danmark.

De nominerede er:

  • Forfatter Anne Sofie Hammer og illustrator Sofie Lind Mesterton for bogen ”Mig og Mille – helt i kage”
  • Forfatter Rebecca Bach-Lauritsen og illustrator Lea Hebsgaard Andersen for bogen ”Underlig fisk”
  • Forfatter Nicole Boyle Rødtnes for serien ”Frost og Flammer”

Skriverprisen er med til at sætte fokus på et bredere udvalg af litteratur til læsesvage. De nominerede er udvalgt, fordi deres værker alle er af høj litterær og layoutmæssig kvalitet, er sprogligt lettilgængelige og henvender sig til ligeværdigt til læseren.

Vinderen bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelse på Bogforum den 4. november klokken 14.30. Med prisen følger 25.000 kroner. Skriverprisen blev første gang uddelt i 1995 og er opkaldt efter den daværende prismodtager Esther Skriver.