Putins uhørte og brutale overfald på Ukraine har skabt en massiv menneskestrøm af civile, der søger mod EU-landene for fred og tryghed fra russiske missilangreb og bomber. Vi står potentielt over for den største tilstrømning af mennesker på dansk jord i årtier. I Danmark skal vi indstille os på, at det kommer til at kræve en hel masse af os alle sammen.
Som det mest naturlige, har danskerne besluttet at åbne deres døre og hjerter for ukrainerne, hvoraf mange har mistet familie, venner, bolig og ejendele. Ukrainerne har mere end nogensinde brug for verdenssamfundets støtte, og det har været rørende at se, hvor mange der har doneret tøj og penge. Vi har simpelthen oplevet en flodbølge af velvilje, engagement og overskud fra danskerne.
I denne uge har Folketinget vedtaget en særlov, der byder de fordrevne fra Ukraine velkommen i vores land. Konkret betyder loven, at ukrainerne kan få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark med alt, hvad det medfølger, uden at de skal igennem en asylproces. De voksne kan med det samme komme på arbejde og har ret til ydelser, og børnene kan komme i skole og dagtilbud.
Når et bredt flertal i Folketinget ønsker at byde de fordrevne velkommen i Danmark med en særlov, så dekan få ophold med det samme, skyldes det delvis, at vores asylsystem ville blive hårdt overbelastet af at skulle behandle tusindvis af ansøgere, der ankommer på meget kort tid. Men det faktum at Ukraine er et europæisk land, og at krigen praktisk talt er i vores baghave, giver os samtidig et særligt ansvar for at hjælpe. Regeringen har fra dag ét ment, at flygtninge bedst hjælpes i deres nærområde - og det er Danmark i dette tilfælde.
Den nemme del af alt dette er at stemme det igennem i Folketinget. Den svære del bliver at få det til at fungere i virkeligheden. Hvis vi skal lykkes, kræver det, at alle danskere, der har mulighed, hjælper med at byde ukrainerne velkommen.
I den kommende tid vil mange danske skolebørn opleve, at en Aleksandr pludselig er blandt klassekammeraterne. Ligesom Valentyna fremover vil få en plads til flyverdragten i vuggestuens garderobe. Det er mennesker, hvor mange kommer direkte fra en krigszone, og som selvfølgelig stadig kan være dybt mærket og angste. Mange børn er rejst hertil med deres mor, men måtte vinke farvel til far fra indersiden af et tog, som han ikke kunne rejse med, fordi der var brug for ham til at forsvare sit land.
Det er enormt flot, at kommunerne har forpligtet sig til at overtage ansvaret for ukrainerne hurtigst muligt, men det bliver en kolossal opgave at finde plads til alle på så kort tid, og det vil måske kunne mærkes på dagtilbuddenes ventelister.
Vores dygtige skolelærere og pædagoger får samtidig en ekstra udfordring, da børnene fra Ukraine oftest hverken kan tale dansk eller engelsk. Flere kommuner har oprettet særlige modtageklasser, hvor børnene kan lære sproget. Andre planlægger at sprede børnene ud. Uanset hvad, skal det praktiske nok lykkes ved fælles indsats.
Men vi har alle et ansvar for at hjælpe til med at få familierne godt integreret. Derfor lyder vores klare opfordring: Invitér familierne med i vores stærke danske foreningsliv. Giv dem en plads rundt om lejrbålet i spejderklubberne, tag dem med på grønsværen til fodbold og tag dem med under armen til en koncert - så børnene kan føle sig som en del af fællesskabet og for en stund glemme oplevelserne i deres hjemland. Hjælp med at oversætte til forældremøderne. Lav legeaftaler og inviter de nye ukrainske naboer på kaffe. Fællesskabets og kulturens sprog kan man tale, uanset om ens modersmål er dansk eller ukrainsk.
Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp kan via projektet »Venner viser vej« hjælpe med at danne venskaber med fordrevne fra Ukraine. Meld dig hvis du vil være frivillig. Det er nu, vi skal gøre alt for at inkludere vores nye medborgere i fællesskabet.
Samtidig står arbejdsmarkedet over for en kolossal opgave med at få inkluderet ukrainerne. Det er meget positivt, at arbejdsmarkedets parter fra begyndelsen har taget ansvar og vist sig beredvillige til at få det helt til at glide.
I sidste uge indgik regeringen, fagbevægelsen, arbejdsgiverne og kommunerne blandt andet en aftale om at ukrainerne straks får mulighed for integrationsgrunduddannelse, som kombinerer lønnet praktik på en virksomhed med undervisning. Og så har regeringen, arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner netop indgået Partnerskabet om ukrainere i job, som forpligter sig til at sikre den korteste vej til det danske arbejdsmarked. På ordentlige vilkår. Partnerskabet har blandt andet fokus på god modtagelse i Danmark, hurtig kompetenceafklaring og jobbank. Det vil vi gerne kvittere for.
Allerede inden krigen havde vi i Danmark mere end 16.000 med ukrainsk baggrund iblandt os - langt de fleste fungerer på det danske arbejdsmarked. Gennem årene har de vist sig som et dygtigt og hårdtarbejdende folk. I Danmark er der i disse år mangel på arbejdskraft, så hvis vi sammen gør en indsats, kan ukrainerne hurtigt få en meningsfuld tilværelse, hvor de samtidig bidrager til samfundet.
I den kommende tid vil langt flere danskere få nye kolleger fra Ukraine, og vi kan kun opfordre både ledere, medarbejdere og alle andre til at tage godt imod og være tålmodige, når der opstår sprogbarrierer eller kulturelle forskelligheder.
Det har været fantastisk at se, hvor flot det danske samfund har taget imod de fordrevne mennesker fra Ukraine i en historisk hård og uretfærdig del af deres historie. Det er nu, vi skal vise, at vi også er åbne, tolerante og hjælpsomme, når ukrainerne for alvor bliver en del af vores fælles hverdag.
Mattias Tesfaye er udlændinge- og integrationsminister (S), Ane Halsboe-Jørgensen er kulturminister (S), Peter Hummelgaard er beskæftigelsesminister (S), og Pernille Rosenkrantz- Theil er børne- og undervisningsminister (S).
"Vi står potentielt over for den største tilstrømning af mennesker på dansk jord i årtier."
»I denne uge har Folketinget vedtaget en særlov, der byder de fordrevne fra Ukraine velkommen i vores land. Konkret betyder loven, at ukrainerne kan få en midlertidig opholdstilladelse i Danmark med alt, hvad det medfølger, uden at de skal igennem en asylproces,« skriver Mattias Tesfaye, Ane Halsboe- Jørgensen, Peter Hummelgaard og Pernille Rosenkrantz-Theil.