Skoleledelserne er i højere grad er involveret i arbejdet med lærerne om at opstille mål for eleverne og at tilpasse undervisningen til elevernes behov. Det viser en ny rapport fra VIVE. Denne form for ledelse, i rapporten kaldet specifik pædagogisk ledelse, ser desuden ud til at have en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Derudover er der blandt skolelederne kommet mere fokus på anerkendelse og motivation, og det har en positiv indvirkning på lærernes motivation og samarbejde.
”Vi har rigtig mange dygtige engagerede skoleledere, der er stærke fyrtårne på skolerne. Vi ser, at skolelederne er blevet bedre til den del af den pædagogiske ledelse, der handler om at arbejde med lærerne om at målrette undervisningen direkte til eleverne. Det er super flot. Cadeau til de mange dygtige skoleledere,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Samtidigt er det formelle kompetenceniveau blandt skolernes ledelser blevet styrket efter folkeskolereformen. Rapporten viser, at 23 procent af skolelederne i 2018 havde en masteruddannelse i ledelse, mens 86 procent havde en diplomuddannelse i ledelse. I 2011 var de tilsvarende tal henholdsvis 10 procent og 67 procent.
Ledelsesspændet, det vil sige antallet af medarbejdere per leder, har ikke ændret sig nævneværdigt siden før reformen. Til gengæld viser rapporten, at lederne efter reformen bruger lidt mere tid på ledelsesopgaver frem for eksempelvis undervisning og skole-hjem-opgaver, ligesom de i højere grad uddelegerer pædagogiske ledelsesopgaver til andre – for eksempel til mellemledere og vejledere på skolerne.
Hvad angår de kommunale rammer for skoleledelse, viser resultaterne, at folkeskolereformen har ført til et stærkere fokus på mål- og resultatstyring i kommunerne, mens skolelederne ifølge eget udsagn har fået mindre autonomi.
”Regeringen har en ambition om, at vi skal have mindre styring. Mindre styring giver øget arbejdsglæde hos de fagprofessionelle. Det er derfor problematisk, at skolelederne oplever at have fået mindre handlefrihed. Kommunerne skal overlade skoleledelsen til skolelederne – så lover jeg selvfølgelig også, at jeg vil gøre det samme,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs rapporten "Skoleledelse under folkeskolereformen" (vive.dk) (pdf).
Om rapporten
Rapporten er udarbejdet af VIVE som led i Børne- og Undervisningsministeriets følgeforskningsprogram til folkeskolereformen, der har til formål at følge implementering, fremdrift og resultater af reformen.
Rapporten er en slutmåling, der bygger videre på syv tidligere rapporter om skoleledelse. Læs de øvrige rapporter om:
Tilsammen bidrager de otte rapporter til at afdække skoleledelsens rolle i implementeringen af reformen samt betydningen af skoleledelse for elevernes faglige resultater og trivsel.
Om datagrundlaget
- Rapporten bygger på et omfattende datamateriale, som kombinerer kvantitative og kvalitative datakilder med henblik på at give et solidt og nuanceret billede af udviklingen i skoleledelse samt betydningen heraf for elever, lærere og implementeringen af folkeskolereformen.
- De kvantitative analyser kobler systematiske spørgeskemaundersøgelser til lærere, skoleledere og kommunale forvaltningschefer med resultater fra folkeskolens prøver, nationale tests, trivselsmålinger samt baggrundsvariable for eleverne.
- Spørgeskemaundersøgelserne til skoleledere og lærere er gennemført årligt fra 2014 (før reformen) til 2018, det vil sige i alt fem gange. Spørgeskemaundersøgelserne til de kommunale forvaltningschefer er gennemført i henholdsvis 2014 (før reformen), 2016 og 2018. Endelig indgår der også besvarelser fra spørgeskemaundersøgelser til skoleledere i 2011 og 2013.
- De kvalitative analyser består af interview med forvaltningschefer og forvaltningsmedarbejdere i 10 kommuner samt med skoleledere, mellemledere og lærere på 20 skoler.