Hop til indhold

Elevernes trivsel måles på fire indikatorer, som danner et gennemsnitligt trivselsmål. De fire mål er faglig trivsel, social trivsel, ro og orden og støtte og inspiration. Den nyeste nationale trivselsmåling på folkeskoleområdet viser, at trivsel blandt eleverne i folkeskolens 4.-9. klasser stort set er uændret siden sidste år. I 2018/19 er den generelle trivsel på landsplan 3,7 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedst mulig trivsel. Året før var den generelle trivsel ligeledes 3,7.

”Det har fra dag ét været en ambition for regeringen, at vi skal bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge. For vi står med en generation af børn og unge, hvor stress og mistrivsel fylder alt for meget,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det har fra dag ét været en ambition for regeringen, at vi skal bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge.

- Pernille Rosenkrantz-Theil

Eleverne angiver, at deres sociale trivsel er højst med 4,1 i gennemsnit, mens indikatoren støtte og inspiration er lavest med et gennemsnit på 3,2.

Der er meget lille variation mellem kønnene, men i gennemsnit angiver drengene en højere social trivsel end pigerne. Drengene angiver i gennemsnit 4,2 for social trivsel, mens pigerne angiver en social trivsel på 4,0 i gennemsnit.

”Trivselsmålingen i folkeskolen viser, at elevernes gennemsnitlige trivsel er 3,7, hvor det maksimale er 5. Det er i sig selv ikke godt nok, at trivslen ikke er højere, men også særligt når vi ved, at trivselsmålingen i skolen udelukkende omfatter, hvordan et barn har det i skolen og dermed ikke, om barnet kommer hjem til en fuld forælder hver dag. Vi er nødt til at se bredere på trivsel, hvis vi vil bremse udviklingen i mistrivslen blandt børn og unge,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Trivselsmålingen til 4.-9. klasse består af 40 spørgsmål, hvoraf de 29 danner grundlag for udregningen af de fire trivselsindikatorer samt en samlet indikator for den generelle trivsel.