Hvordan kan ledelse og lærere håndtere situationer, hvor eleverne vælger at afholde ritualer som ”puttemiddage”?
Det har Rådet for demokratisk dannelse blandt andet drøftet og kommer på den baggrund med en række anbefalinger til både ministeren, ledelserne og lærerne på ungdomsuddannelserne.
Rådet for demokratisk dannelse blev nedsat i oktober 2018 med henblik på at styrke arbejdet med demokratisk dannelse på ungdomsuddannelserne. Rådet, der har sognepræst, ph.d. og debattør Katrine Lilleør som formand, formulerer anbefalinger på baggrund af drøftelser af fiktive – men dog genkendelige – cases med situationer, der udfordrer det demokratisk dannende læringsmiljø på ungdomsuddannelserne.
”Rådet har forholdt sig til to sager af forskellig karakter. Den demokratiske dannelse på ungdomsuddannelserne har mange udtryk. Således er de såkaldte "puttemiddage" med deres nedværdigende ritualer et meget klart eksempel på, at demokratisk dannelse ikke alene skal indgå i undervisningen men også præge det sociale liv, som uddannelserne er ramme om. Jeg hæfter mig ved, at Rådet til trods for meget divergerende opfattelser er enige om at anbefale, at man på skolerne (gen)opfinder egne sociale ritualer, som afspejler god demokratisk dannelse,” siger formand for Rådet for demokratisk dannelse Kathrine Lilleør.
Ifølge rådet, er casen omkring ”puttemiddage” et eksempel på et socialt destruktivt overgangsritual. Et sådan socialt destruktivt overgangritual eller tradition kan opstå på enhver uddannelsesinstitution.
I forhold til casen om obstruerende adfærd ved samlinger, mener rådet, at forebyggelse gennem solid demokratisk dannelse er centralt, og at politisk aktive elever skal understøttes i deres engagement. Samtidig påpeger de, at det er afgørende, at eleverne lærer forskellen på demokratiske og udemokratiske metoder, og at deciderede obstruktioner af den demokratiske samtale stoppes med det samme. I anbefalingerne lægger rådet derfor vægt på, at demokratisk dannelse også indebærer, at man skal tilegne sig kompetencerne til at kunne deltage i den demokratiske samtale på en hensigtsmæssig måde, også når man møder stærke eller endda provokerende holdninger.