Hop til indhold

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholder den 23. januar 2019 fra kl. 10-11 et informationsmøde om udbudsrunden 2019. Her vil informationer i tidligere udsendte breve om udbudsrunden og udbudsvilkår samt vejledningen til ansøgningsskemaet blive gennemgået.

Mødet holdes i Fægtesalen på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Da der er begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig. Det vil være muligt at tilmelde 1 person pr. ansøger/institution.

Tilmeldingsfristen er den 21. januar 2019 kl. 12, og skal ske til eutkvo@stukuvm.dk.

Dagsorden for mødet er:

  1. Velkomst
  2. Kort gennemgang af processen for udbudsrunden
  3. Kort gennemgang af udbudsvilkår
  4. Besvarelse af eventuelle indsendte spørgsmål
  5. Eventuelt andre spørgsmål
  6. Afslutning

Udbudsproces

Den 17. januar 2019 vil alle eksisterende udbydere modtage en mail med et link til det ansøgningsskema, der skal bruges til ansøgningen om udbudsgodkendelse. Der vil også blive informeret på ministeriets hjemmeside, hvor det vil fremgå, hvordan nye udbydere kan få linket til ansøgningsskemaet tilsendt.

Interesserede kan med fordel tilmelde sig ministeriets nyhedsbrev (vælg uddannelser til voksne) for at blive orienteret om udbudsrunden. Dagen inden udsendelse af linket vil der blive sendt et indkaldebrev om udbudsrunden til eksisterende udbydere.