Skolelederne føler sig i høj grad frie til selv at forme deres skoler. Til gengæld oplever de at være udfordrede af flere kommunale tiltag. Det er to af resultaterne i en ny følgeforskningsrapport om folkeskolereformen.
Selv om skolelederne oplever stor handlefrihed i forhold til at drive skolen, svarer flere, at den kommunale styring på mål og resultater nogle gange bliver for detaljeret og omfangsrig. Samtidig kan omfanget af kommunale initiativer og projekter være for stort.
Et opmærksomhedspunkt bør ifølge forskerne bag rapporten derfor være, hvordan kommunerne i dialog med skolerne kan opsætte mål, der bliver relevante for skolernes arbejde.
Et andet fokus i rapporten har været den pædagogiske ledelse. Skolelederne peger på den ene side på, at de opfatter reformen som en løftestang for at styrke den pædagogiske ledelse. På den anden side ser forskerne en begrænset udvikling i skoleledernes oplevelse af at deltage i pædagogiske opgaver.
Med henvisning til at tidligere forskning har påvist vigtigheden af stærk pædagogisk ledelse, fremhæver forskerne bag rapporten derfor, at det er værd at diskutere, hvordan skolernes ledelse kan blive mere involveret i udviklingen af den pædagogiske og didaktiske kultur på skolen.
Om følgeforskningen
Det er en del af den politiske aftale om folkeskolereformen, at der skal udarbejdes følgeforskning frem til foråret 2020, herunder med fokus på skoleledelse, hvor undervisningsministeren skal give en redegørelse til Folketinget om status på reformen.