Undervisningsminister Merete Riisager er nu klar med et forslag til en ny bekendtgørelse, der skal hjælpe de elever, som kommer i klemme på grund af afstandskriteriet, fordi de bor i en bestemt afstand fra nærmeste almengymnasiale institution. Afstandskriteriet betyder nemlig, at nogle elever risikerer at komme bagerst i køen. Med den nye bekendtgørelse får de lokale fordelingsudvalg mulighed for i særlige tilfælde, som er begrundet i lokale forhold, at udøve et skøn for at tilgodese et mindre antal ansøgere, som hverken bor tæt på eller tilstrækkeligt langt væk fra institutionen, til at kunne blive optaget efter de gældende regler. Det kræver dog, at andre ansøgere med samme institution som førsteprioritet ikke af den grund får tildelt en plads på en institution, der ikke ligger inden for en rimelig transporttid fra deres bopæl.
Samtidig foreslår ministeren med lovudkastet at styrke mulighederne for at fastsætte et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner, bl.a. så kapacitetsloftet kan fastsættes for en længere periode. Dermed får undervisningsministeren bedre muligheder for at sikre en geografisk fordeling af gymnasiale uddannelsesmuligheder, så alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt i landet.
Der er også andre udfordringer med elevfordelingen til de almengymnasiale institutioner, som undervisningsministeren senere vil komme med forslag til løsninger på.
”Det er vanskeligt at gøre alle glade med elevfordelingsreglerne. For mig er det vigtigt, at de nye regler, så vidt det er muligt, tager hensyn til elevernes egne ønsker og deres mulighed for at vælge gymnasium. Vi mangler at finde en løsning, når det gælder gymnasier, der oplever kultursammenstød. Det er en vanskelig problemstilling, som vi endnu ikke er færdige med at overveje. Derfor kommer vi først til at ændre reglerne for den del fra 2019. Men vi er nødt til at holde os for øje, at kultursammenstød og risiko for parallelsamfund ikke udelukkende kan løses på ungdomsuddannelserne. De udfordringer skal ses i et større perspektiv,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Forventningen er, at den kommende bekendtgørelse og lov skal gælde med virkning for optagelsen af elever fra sommeren 2018.
Høringsversioner af bekendtgørelsesudkast og lovudkast kan ses på høringsportalen.dk.
Fakta - Principper for elevfordeling
Hvert gymnasium fastlægger som udgangspunkt, hvor mange elever det kan optage – institutionens kapacitet. Hvis institutionerne oplever flere førsteprioritetsansøgere, end der er kapacitet til at optage, er det ifølge de gældende regler fordelingsudvalgene, som afgør, hvilke gymnasier eleverne skal optages på.
Fordelingsudvalgene skal anvende transportafstand som hovedkriterium for, hvordan eleverne skal fordeles mellem institutionerne. Elever med de korteste transportafstande mellem elevens bopæl og den søgte uddannelsesinstitution vil blive optaget først. Der er undtagelser bl.a. for elever med handicap og elever med mere end 60 minutters offentlig transporttid til nærmeste uddannelsesinstitution.
Eleverne har mulighed for at prioritere op til fem gymnasier. Hvis det ikke er muligt at imødekomme nogen af elevernes prioriteringer, vil fordelingsudvalgene indplacere eleverne på en institution, de ikke har søgt om optagelse på.
Undervisningsministeren har efter gældende regler mulighed for at fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft for maksimalt 2 år for en eller flere institutioner. Et kapacitetsloft indebærer, at institutionen ikke må optage flere elever, end kapacitetsloftet foreskriver.