Når eleverne i 8. klasse bliver vurderet, om de er parat til en ungdomsuddannelse, bliver vurderingen lavet ud fra, hvilken ungdomsuddannelse de regner med at ville søge efter 9. klasse. Vurderingen af de nuværende 8. klasseelever viser, at 28 procent af eleverne er vurderet ikke-uddannelsesparate til den eller de uddannelser, som de har vist interesse for. Sidste år var det 27 procent, mens det i 2015 var 26 procent af 8. klasseeleverne.
Blandt eleverne i 8. klasse regner flest fortsat med at vælge en gymnasial uddannelse. Næsten halvdelen (46 procent) af eleverne overvejer således kun en gymnasial uddannelse, mens én ud af seks (17 procent) kun overvejer en erhvervsuddannelse. Ca. en tredjedel (31 procent) overvejer begge muligheder. Sidste år gik 49 procent af eleverne efter en gymnasial uddannelse, mens 17 procent foretrak en erhvervsuddannelse. 28 procent af eleverne overvejede sidste år begge muligheder.
80 procent af 8. klasseeleverne i 2017 opfylder de faglige forudsætninger, mens 84 procent opfylder de sociale forudsætninger og 77 procent opfylder de personlige forudsætninger. Andelene er stort set uændrede sammenlignet med sidste år.
Elever, der overvejer en erhvervsuddannelse, har generelt sværere ved at opfylde forudsætningerne, og færre blive vurderet uddannelsesparate end de elever, der overvejer en gymnasial uddannelse. Halvdelen (52 procent) af de elever, som udelukkende overvejer en erhvervsuddannelse, er vurderet ikke-uddannelsesparate, mens det gælder for én ud af seks (17 procent) af de elever, der udelukkende overvejer en gymnasial uddannelse. Det er særligt de faglige forudsætninger, som ikke er opfyldt hos elever, der overvejer en erhvervsuddannelse. Kun godt halvdelen (51 procent) af de elever, der overvejer en erhvervsuddannelse, opfylder de faglige forudsætninger, mens det gælder for ni ud af ti (91 procent) af de elever, der overvejer en gymnasial uddannelse.
”Det står klart, at det var den rigtige beslutning at flytte vurderingen fra 9. til 8. klasse, når der fortsat er en stor gruppe elever, der har behov for målrettet indsats for at blive klar til en ungdomsuddannelse. Vi har tidligere på året indgået en aftale med DF om at tilføje en praksisfaglig dimension til uddannelsesparathedsvurderingen, og selv om de faglige forudsætninger ikke bliver mindre vigtige for at klare en ungdomsuddannelse, er det vigtigt, at vi generelt bliver bedre til at sætte fokus på og ikke mindst anerkende de praksisfaglige kompetencer,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
De elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparat vil i løbet af 8. og 9. klasse få en særlig skole- og vejledningsmæssig indsats, med det formål, at de bliver uddannelsesparate inden overgangen til ungdomsuddannelserne.
Læs mere i notatet ’Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse 2017’ (pdf).