Hop til indhold

Reglerne for fritidshjem står i dagtilbudsloven. Dagtilbudsloven indeholder en selvstændig formålsbestemmelse for fritidshjem.

Fritidshjem skal bygge på demokratiske værdier, og børnene skal have medbestemmelse og medansvar, så de får indflydelse på deres dagligdag.

Fritidshjem skal understøtte børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det skal både de fysiske, de psykiske og de æstetiske rammer give mulighed for.

Det pædagogiske personale på fritidshjem skal være opmærksomme på de børn, der i en kortere eller længere periode har brug for en særlig voksenindsats.

Hvad er forskellen på et fritidshjem og skolefritidsordning?

Et fritidshjem og en en skolefritidsordning (SFO) er begge fritidstilbud til børn i skolealderen, men de har forskellig regulering og organisering. 

Fritidshjem er pasningstilbud reguleret i dagtilbudsloven. Hvert fritidshjem eller en gruppe af fritidshjem har sin egen pædagogiske leder. Fritidshjemmene har en forældrebestyrelse.

Skolefritidsordningerne hører under folkeskolen og er knyttet til de enkelte folkeskoler. Skolefritidsordninger er reguleret i folkeskoleloven. Det er skolelederen, der har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar. Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolefritidsordningen, godkender institutionens budget mv.

Læs om SFO her

Ansvar og organisering

Fritidshjem kan drives af en eller flere kommuner som kommunale fritidshjem, eller efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende, udliciterede eller private fritidshjem.

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjerne for optagelse i fritidshjem i den enkelte kommune.

Kommunen vurderer, hvor mange pladser der skal være i fritidshjem, så de sammen med kommunens øvrige tilbud dækker behovet for pladser. De øvrige tilbud kan fx være skolefritidsordninger (SFO’er).

Forældre og indflydelse

I de fritidshjem, der er kommunale, selvejende eller udliciterede, skal forældre kunne oprette en forældrebestyrelse.

Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og brugen af budgetrammen. Det skal ske inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene får indflydelse på fritidshjemmets arbejde med børnene.

Fritidshjem inden skolestart

For børn, der går i fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, skal fritidshjemmet arbejde med en af følgende i perioden, indtil børnene starter i børnehaveklasse:

  • de kompetenceområder, som børnehaveklassen arbejder med
  • temaerne i den pædagogiske læreplan, der bruges i dagtilbud

Fritidshjem i anden kommune

Hvis den kommune, som barnet bor i, har fritidshjem til aldersgruppen, kan barnet vælge et fritidshjem i en anden kommune.

Kommuner uden fritidshjem har ikke pligt til at give mulighed for fritidshjem i en anden kommune. 

Børnemiljøvurdering

Mindst hvert tredje år skal et fritidshjem udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurderingen skal kortlægge det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, og den skal beskrive eventuelle problemer med børnemiljøet samt en plan for at løse problemerne.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Det er lederen af fritidshjemmet, der er ansvarlig for at udarbejde børnemiljøvurderingen og inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet. Børnemiljøvurderingen skal offentliggøres. 

Forældrebetaling og fripladstilskud for fritidshjem

Når et barn optages i fritidshjem, giver kommunen et tilskud til udgiften for pladsen.

Tilskuddet til pladsen skal være mindst 70 procent af institutionens bruttodriftsudgifter. Forældrenes egenbetaling for pladsen må derfor højst udgøre 30 procent af bruttodriftsudgifterne.

Der findes tre typer af fripladstilskud og et søskendetilskud.

Tilskud til plads i fritidshjem i prioriteret rækkefølge:

  1. Økonomisk fripladstilskud
  2. Søskendetilskud
  3. Behandlingsmæssigt fripladstilskud
  4. Socialpædagogisk fripladstilskud

Økonomisk fripladstilskud

Kommunen skal give økonomisk fripladstilskud til forældre, der kan dokumentere, at deres aktuelle indkomst ligger under indtægtsgrænsen. Børne- og Undervisningsministeriet fastsætter indtægtsgrænsen for et år ad gangen.

Hvis en enlig forsørger søger om fripladstilskud, skal kommunen forhøje fripladsgrænsen med 72.822 kr. (2025-niveau).

Hvis der bor mere end ét barn i hjemmet hos den eller de forældre, der har ret til pladsen i fritidshjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med 7.000 kroner for hvert barn ud over det første barn.

Søskendetilskud

Kommunen skal give et søskendetilskud til forældre med flere end ét barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning.

Forældre kan med søskendetilskud få trukket 50 procent fra betalingen for den/de billigste plads(er).

Forældrene betaler derfor fuld pris for den dyreste plads, hvis der ikke er andre tilskud til pladsen.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Kommunen skal give fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde, når et barns fysiske eller psykiske funktionsevne er nedsat enten betydeligt eller varigt, og barnet skal gå i fritidshjem af behandlingsmæssige grunde.

Tilskuddet betyder, at den forældrebetaling, der er tilbage, når eventuelle andre tilskud er trukket fra, reduceres med 50 procent jævnfør den prioriterede tilskudsrækkefølge.

Socialpædagogisk fripladstilskud

Socialpædagogisk fripladstilskud skal gives, når kommunalbestyrelsen vurderer, at barnets ophold i fritidshjem er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og barnets forældre ikke kan betale for fritidshjemmet. Begge betingelser skal være opfyldt.

Der skal altid være en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation, før de kan få socialpædagogisk fripladstilskud. Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen og fastlægge de kriterier, de lægger vægt på.

 

Fripladsskala

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala, som fastlægger indtægtsgrænserne for økonomisk fripladstilskud.

Forældre skal søge om økonomisk fripladstilskud hos kommunen for at være berettiget til tilskuddet.

Se fripladsskala for 2025 (pdf)

Ansøg om tilskud til friplads (borger.dk)

Forsyningsforpligtelsen 

Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud. Denne forpligtelse anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.

Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, oprettes efter bestemmelserne i barnets lov.

Centrale regler

Dagtilbudsloven:
  • § 1 om formålsparagraffen
  • § 4 om forsyningsforpligtelsen
  • § 45 om formålet med fritidshjem
  • §45 a om fritidshjem inden skoleårets begyndelse
  • § 46 om børnemiljøvurdering
  • § 48 om forældrebestyrelsen
  • § 55 om plads i fritidshjem i anden kommune
  • Kapitel 9 om tilskud of forældrenes egenbetaling

Læs Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (retsinformation.dk)

Dagtilbudsbekendtgørelsen:

Læs Bekendtgørelse om dagtilbud (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge:

Læs Bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (retsinformation.dk)

Bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud:

Læs Bekendtgørelse om indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud i dag-, fritids- og klubtilbud (retsinformation.dk)

 

 

Sidst opdateret: 11. september 2025