Hop til indhold

Ansøgningsfrist udløbet

Obs: Ansøgningsfristen for puljemidler udløb den 21. september 2023, og puljen kan derfor ikke længere søges.

Hvem kan søge

Alle godkendte udbydere af gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser (den juridiske enhed/hovedskole) kan ansøge om midler fra puljen.

Formål 

Puljen har til formål at styrke ungdomsuddannelsernes arbejde med grønt iværksætteri. Puljen skal understøtte, at ungdomsuddannelserne er på forkant med den grønne dagsorden. Puljens målgruppe er elever på ungdomsuddannelser. Det er hensigten, at eleverne skal opnå øget indsigt i og erfaring med grønt iværksætteri, så de kan inspireres på deres videre uddannelsesvej/virksomhedsvej i forhold til at kunne omsætte viden om grønt iværksætteri og medvirke til at skabe en grøn udvikling.

Projekterne skal gennemføres i samarbejde med én eller flere virksomheder, videregående uddannelsesinstitutioner eller interesseorganisationer, som har viden og erfaring med grøn iværksætteri. 

Hvad kan der søges om tilskud til

Der kan fx søges om midler til udvikling af projekter i samarbejde med grønne iværksættere. Et projekt kan fx være udvikling af undervisningsforløb og/eller forløb på universiteter og eventuelt andre videregående uddannelsesinstitutioner, som forsker/arbejder inden for grønt iværksætteri. Et andet undervisningsforløb kunne tage udgangspunkt i aktive virksomhedsbesøg, hvor eleverne selv får lov til at prøve kræfter med området, og andre tiltag mv., som understøtter puljens formål.

Hvordan søges der om tilskud

Læs ”Vejledning om grøn iværksætterpulje til ungdomsuddannelser 2023” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Under ”Ansøgningsmateriale” findes de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.  

Midler til fordeling

Der er i alt 10,7 millioner kroner i puljen. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 21. september 2023, klokken 13.00.

Sidst opdateret: 12. august 2024