Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer. I 2020 blev der udmøntet 499 millioner kroner til indfasning af minimumsnormeringer.
Ikke muligt at ansøge
Tilsagn om tilskud gives til kommuner efter en objektiv fordelingsnøgle.
Formål
Med finanslovsaftalen mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet for 2020 blev der afsat 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1.200 millioner kroner i 2023, 1.400 millioner kroner i 2024 og 1.600 millioner kroner i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet om lovbundne minimumsnormeringer.
Med aftalen om finansloven for 2021 blev de lovbundne minimumsnormeringer fremrykket fra 2025 til at gælde fra 2024, og der blev yderligere afsat 200 millioner kroner i 2021, 200 millioner kroner i 2022, 200 millioner kroner i 2023, 400 millioner kroner i 2024 og 200 millioner kroner varigt fra 2025 og frem til hurtigere indfasning af minimumsnormeringer.
Med aftale om minimumsnormeringer den 5. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er de nærmere rammer for blandt andet midlerne til indfasning af minimumsnormeringer blevet fastsat. Det betyder blandt andet, at der er afsat 767,4 millioner kroner til puljen til normeringer i daginstitutioner 2021.
Tilskuddet skal anvendes til pædagogisk personale, som varetager en pædagogisk funktion i direkte tilknytning til børnene, i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner. Der stilles ikke krav til det pædagogiske personales uddannelsesmæssig baggrund eller ansættelsesform (heltids-, deltids- eller vikaransættelser).
Privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 19 stk. 5) vil alene modtage tilskud indirekte via de gældende regler for tilskud til privatinstitutioner som følge af, at puljetildelingen indgår i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, jf. dagtilbudslovens § 31 stk. 4.
Tildelingspuljens formål er at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer.
Midler til fordeling
Midler til fordeling i 2021 udgør i alt 767,4 millioner kroner.
Hvem kan deltage?
Tilsagn om tilskud gives til kommuner efter objektive kriterier.
Nej. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrelsen på forældrenes egenbetaling for forældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner. Forældrenes egenbetaling må højst udgøre 25 procent af de budgetterede bruttodriftsudgifter.
Såfremt en kommune modtager midler fra puljen til indfasning af minimumsnormeringer i 2021 vil tilskuddet fra puljen indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud. Det betyder, at tilskuddet skal indgå i kommunens opgørelse af udgifter til dagtilbud (de budgetterede bruttodriftsudgifter) efter gældende regler, hvorfor forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf.
Kommunen skal følge de gældende regler for tilskud og forældres egenbetaling, herunder regler for opgørelsen af de budgetterede bruttodriftsudgifter.
Kommunalbestyrelsen kan regulere tilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes et tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget.
Ved ændringer af forældrenes egenbetaling og kommunens tilskud i løbet af året, skal kommunalbestyrelsen varsle ændringen senest 3 måneder før, at ændringen får virkning. Sker ændringen i tilknytning til vedtagelsen af det kommende års budget, skal der varsles senest 1 måned før, at ændringen får virkning.
Når en kommune regulerer tilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud, gælder det, at forældre i forhold til varsling ikke må stilles dårligere end ved de gældende varslingsregler, hvis ændringen er til ugunst for forældrene. Det er muligt for en kommune at hæve tilskuddet til dagtilbud uden varsel, dog skal en eventuel øget forældrebetaling som følge heraf varsles, før ændringen kan få virkning.
Forældrenes egenbetaling for en plads efterreguleres ikke som følge af en eventuel forskel mellem de budgetterede og de faktiske bruttodriftsudgifter per barn.
Kommunalbestyrelsen kan regulere tilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes et tilskud og egenbetaling per barn i forhold til det nye budget.
Det vil sige, at de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter således ikke skal opgøres på basis af et helt budgetår, hvis kommunalbestyrelsen i løbet af året regulerer tilskud og egenbetaling for dagtilbud, jævnfør ovenfor. Dette afspejles også i grundprincipperne for forældrebetaling, hvor der som udgangspunkt er sammenhæng mellem den ydelse, man modtager, og betalingen heraf.
Tilskuddet skal indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling i dagtilbud. Dette modsat puljen for normeringer i 2020. Dette medfører, at såfremt kommunen som følge af puljeudmøntningen løfter udgifterne til kommunens daginstitutioner (opgjort via de budgetterede bruttodriftsudgifter), vil privatinstitutioner gennem de generelle regler vedrørende tilskud til privatinstitutioner skulle kompenseres tilsvarende. Tilsvarende vil kommuner, som giver det i loven fastsatte minimumstilskud til privat pasning, skulle hæve tilskuddet.
Derfor er det fastsat i puljevilkårene, at puljemidlerne også kan anvendes til afledte udgifter til tilskud til privatinstitutioner og private pasningsordninger som følge heraf. Dette for at sikre, at kommunen kan dække de nævnte eventuelt afledte udgifter til privatinstitutioner.