Hop til indhold

Hvem kan søge

Alle skoler, der udbyder erhvervsuddannelsernes GF1, kan søge om midler fra puljen.

Formål 

Puljens formål er at understøtte elevernes erhvervsfaglige dannelse og sætte fokus på god undervisning i erhvervsfagene på GF1. God undervisning i erhvervsfagene forstås her som praksisbaseret og anvendelsesorienteret undervisning, der er med til at motivere eleverne til at lære og understøtte elevernes faglige udbytte.

Hvad kan der søges tilskud til

Tilskud fra puljen anvendes til udvikling (eller videre udvikling) og afprøvning af undervisningsforløb, der bidrager til:

  • at støtte udvikling af praksisbaseret og anvendelsesorienteret undervisning i og på tværs af erhvervsfagene på GF1, herunder kombinationen af flere erhvervsfag med grundfag og/eller valgfag.
  • at give lærerne erfaringer med samarbejde om at forberede og afprøve ny praksisbaseret og anvendelsesorienteret undervisning.

Hvordan søges der om tilskud

Læs Vejledning om pulje til god undervisning i erhvervsfagene på grundforløbets 1. del (GF1) for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.  

Midler til fordeling

Der er i alt 2,5 millioner kroner til puljen. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er tirsdag den 16. november 2021, kl. 13.00.

Sidst opdateret: 8. oktober 2021