Hop til indhold

Informationsmøde om pilotprojektet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har afholdt et virtuelt informationsmøde om pilotprojektet tirsdag d. 23. april kl. 8-8.45, hvor interesserede kunne høre mere om, hvad FGU-institutionerne vil få ud af at deltage i pilotprojekt samt rammer for deltagelse i pilotprojektet, herunder økonomi og ansøgningsprocessen. Webinaret blev optaget og kan findes her (emu.dk).

Hvem kan søge

FGU-institutioner kan ansøge om at deltage i pilotprojektet.

Formål

Formålet med pilotprojektet er, at udvikle, afprøve og evaluere en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus. Professionshøjskolerne har fået til opgave at udvikle modellen og FGU-institutionerne har nu mulighed for at ansøge om at deltage i første afprøvning og evaluering af modellen. FGU-institutionernes deltagelse heri er central for, at der udvikles et kvalificeret og praksisnært lærerkursus.

Deltagelse i pilotprojektet vil give adgang til og finasiering af praksisnær kompetenceudvikling for institutionens nye/nyere FGU-lærere. Det FGU-pædagogiske lærerkursus skal dels sikre pædagogisk opkvalificering af nye FGU-lærere til den komplekse undervisningsopgave på FGU, og dels bidrage til at opbygge en stærk professionsidentitet hos lærere og ledelse på FGU.

Ambitionen med projektet er samtidig at identificere en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus. Denne identifikation vil indgå i grundlaget for en politisk beslutning om, hvorvidt der skal etableres en varig model for et FGU-pædagogisk lærerkursus, herunder om et sådant kursus skal være obligatorisk og formelt kompetencegivende.

Hvad kan der søges tilskud til

Der ydes tilskud til FGU-institutionernes deltagelse i pilotprojektet efter en fastsat ramme.

Hvordan søges der om tilskud

For information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt behandling af ansøgningen, skal I læse ”Vejledning om pulje til FGU-institutionernes deltagelse i pilotprojekt om en model for et FGU-pædagogisk lærerkursus (2024-2025)”. I puljevejledningen findes også beskrivelse af modellen, herunder de moduler, der vil være mulighed for at deltage i. Bemærk, at der kan forekomme justeringer i modulerne sammenholdt med beskrivelserne i puljevejledning, da modellen fortsat er under udvikling. Vejledningen findes under ”Ansøgningsmateriale”, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.

Midler til fordeling

Der er i alt 3,0 millioner kroner til fordeling i puljen. Midlerne er fordelt med 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2024 og 2025.

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er onsdag den 15. maj 2024, kl. 13.00.

Sidst opdateret: 30. april 2024