Hop til indhold

Regeringen (SVM) har den 2. oktober 2023 indgået aftale med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om Ordblindepakke V

Hvem kan søge

Alle godkendte udbydere af OBU og FVU, dvs. VUC og deres driftsoverenskomstparter fx erhvervsskoler og oplysningsforbund, kan ansøge om tilskud fra puljen. Andre aktører kan indgå som samarbejdspartnere i konkrete ansøgninger, men kan ikke selvstændigt ansøge om midler fra puljen.

Ansøger kan søge på vegne af et samarbejde mellem flere aktører. Ansøger, vil være juridisk ansvarlig for projektets gennemførelse, regnskabsaflæggelse og afrapportering.

Formål

Formålet med de korte introduktionskurser er at understøtte, at flere voksne får mod på og lyst til at deltage i forberedende voksenundervisning (FVU) og OBU ved på en lettilgængelig måde uden forudgående screening og test at blive introduceret til forskellige muligheder for opkvalificering og kompensering i forbindelse med deres læse- og skrivevanskeligheder, samt at viden om tilbuddene udbredes.

Forsøget har til formål at skabe viden om, hvorvidt og hvordan sådanne korte introducerende kurser finder relevant anvendelse blandt udbydere og deltagere, og om de har den ønskede virkning, hvorfor institutionerne bliver bedt om at give en status, herunder dokumentere og videreformidle aktiviteter og erfaringer flere gange i forløbet.

Hvad kan der søges tilskud til

Tilskud fra puljen skal anvendes til:

  • Dækning af omkostninger til gennemførsel af undervisning på de korte introducerende kurser
  • Dokumentation for aktiviteter og erfaringsopsamling
  • Udvikling og udbredelse af de korte introducerende kurser

Hvordan søges der om tilskud

Læs Vejledning om forsøg med korte introduktionskurser målrettet voksne med ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder (2024-2027) for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes. 

Midler til fordeling

Der er i alt 19,0 millioner kroner til puljen.

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er mandag den 10. juni 2024, kl. 13.00.

Sidst opdateret: 26. april 2024