Hop til indhold

Hvem kan søge

Offentlige og private aktører, som professionshøjskoler, universiteter, NGO’er mv., med indgående kendskab til SSF.

Formål 

Puljens formål er at styrke undervisningen i SSF og bidrage til at håndtere udfordringer for SSF, som evaluering fra 2019 har vist, herunder:

  • Uklar ansvarsfordeling og manglende faste rammer og prioritering af SSF på skolerne
  • Nogle læreres berøringsangst over for dele af SSF-undervisningen
  • Manglende kendskab til krav og indhold i SSF
  • Manglende (efter)uddannelse af lærere i SSF
  • Utilstrækkelig undervisning inden for dele af SSF, særligt ift. kompetencer for køn, krop og seksualitet.

Puljen udmøntes som tilskud til ét projekt, hvori der skal gennemføres én samlet national indsats. Indsatsen skal understøtte en styrket kvalitet i undervisningen gennem faglig udvikling og opkvalificering til de lærere og ressourcepersoner, der underviser i SSF, samt en mere klar organisering og faste rammer for undervisningen i SSF på skolerne. Projektet skal gennemføres fra tilsagnstidspunkt til udgangen af 2024.

Hvad kan der søges tilskud til

Midlerne fra puljen skal anvendes til arbejdet med den nationale indsats for styrkelse af SSF.

Hvordan søges der om tilskud

Læs Vejledning om pulje til en nationale indsats for styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud samt vurderingskriterier for behandling af ansøgningen. Vejledningen findes under Ansøgningsmateriale, hvor I også kan finde de skabeloner og skemaer, som skal anvendes.  

Midler til fordeling

Der er i alt 15 millioner kroner til puljen, fordelt med 5 mio. kr. årligt i perioden 2021-2023. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er fredag den 24. september 2021, klokken 13.00.

 
Sidst opdateret: 30. juni 2021