Hop til indhold

Hvem kan søge

Kommuner kan søge om midler fra puljen. 

Formål

Puljens formål er at give lærerne og vejlederne et indblik i det tilbud, som erhvervsskolerne har, gennem praktikforløb af to dages varighed, og dermed skabe bedre mulighed for, at de efterfølgende kan yde vejledning af højere kvalitet om uddannelsesvalg til udskolingseleverne i folkeskolen. Hensigten er at understøtte, at lærerne og vejlederne får kendskab til planlægning, gennemførelse og evaluering af praktisk undervisning, og derigennem får inspiration til egen praksis.

Der er afsat 2,0 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022 til puljen. Midlerne udmøntes gennem en ansøgningsrunde i hvert af årene 2019-2022. Nærværende udmelding vedrører bevillingen i 2021. Bevillingen i 2022 udmøntes under forudsætning af, at midlerne til formålet opretholdes på finansloven for 2022.

Information om tidligere ansøgningsrunder og tildeling af midlerne kan findes i ministeriets puljeoversigt, under tidligere udmeldte puljer/grundskole.

Hvad kan der søges tilskud til

Der kan søges om tilskud til medfinansiering af lærernes og vejledernes deltagelse i praktikforløb på erhvervsskolerne. 

Hvordan søges der om tilskud

Læs ”Vejledning om pulje til understøttelse af praktikforløb på erhvervsskoler for folkeskolelærere og uddannelses- og erhvervsvejledere (2021/2022)” for information om ansøgningsproceduren, krav og vilkår for ansøgning og tilskud. Under ”Ansøgningsmateriale” kan I finde ansøgningsblanketten, som skal anvendes. 

Midler til fordeling

Der er i alt 2,0 millioner kroner til fordeling i puljen i 2021. 

Ansøgningsfrist

Frist for indsendelse af ansøgninger er torsdag den 26. august 2021, klokken 13.00.

 
 
Sidst opdateret: 16. juni 2021