Hop til indhold

Falkeprisen uddeles til en kommune, der har gjort en særlig indsats for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Prisen udspringer af et initiativ i aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden fra 2018, og har til formål at sætte fokus på kommunernes arbejde med at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Pris

Prisen består i æren og et diplom.

Frekvens

Prisen uddeles årligt.

Uddeling af prisen

Prisen overrækkes af børne- og undervisningsministeren til en mindre årlig prisoverrækkelsesceremoni.

Den særlige indsats

Prisen tildeles en kommune, der i det pågældende år har gjort en særlig indsats for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Bedømmelsesudvalget lægger vægt på, at den særlige indsats er relevant for unge, der søger ind på en ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen, at indsatsen har potentiale for udvikling og udbredelse, og at indsatsen vurderes at have bidraget til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. 

Sidst opdateret: 25. februar 2021