Styrelsen udskyder udbud af støtteforløb til studerende på lange videregående uddannelser med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser og forlænger de eksisterende kontrakter med et halvt år. Det er nødvendigt at udskyde udbuddet, fordi udbruddet af Corona/COVID-19 har forsinket udbudsprocessen. Udbuddet udskydes et semester, således at de studerende ikke skal skifte leverandør i efterårssemestret. De nye kontrakter træder herefter i kraft den 1. januar 2021. 

Styrelsen forventer at offentliggøre udbudsmaterialet ultimo april med frist for afgivelse af tilbud medio august og tildeling af kontrakter i efteråret. 

Hvis du har spørgsmål til ovenstående kan du skrive til SPSJURA@stukuvm.dk.

 
Sidst opdateret: 15. april 2020