"Det Flyvende Tæppe" nr. 33
"Det Flyvende Tæppe" er et nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne. Nyhedsbrevet udkommer tre gange om året og formidler faglig information om dansk som andetsprog på tværs af forskellige uddannelsesområder og regier. Det kan for eksempel være tilbud, ny lovgivning, erfaringer og ny viden.
Nyhedsbrevet er med til at synliggøre og styrke den faglige udvikling inden for dansk som andetsprog for børn, unge og voksne. På den måde medvirker det til at kvalificere indsatsen gennem anvendelse af viden og erfaringer på tværs af forskellige uddannelsessystemer og målgrupper.
Udgivelsen af nyhedsbrevet sker i samarbejde mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.