
Undersøgelse af kommunernes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR)
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) sætter i denne undersøgelse fokus på kommunernes Pædagogisk-Psykologiske Rådgivning (PPR).
Ifølge folkeskoleloven er kommunerne forpligtede til at yde pædagogisk-psykologisk rådgivning, når der skal træffes afgørelser om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, herunder ift. tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov. Det er også med afsæt i folkeskoleloven, at kommunerne træffer afgørelser om, hvorvidt børn i førskolealderen (dvs. børn mellem 0-6 år) tilbydes specialpædagogisk bistand.