Undervisning og minimumstimetal

Kan kommuner og skoler inddrage weekender og helligdage til kompenserende undervisning?

Folkeskoleloven bygger på en forudsætning om, at undervisningen normalt er placeret på ugens fem første hverdage, og at undervisningen skal foregå inden for rammerne af, hvad der svarer til normal skoletid, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16 mandag til fredag.

Griber omfanget af en eventuel konflikt om sig, vil det dog ikke være i strid med folkeskoleloven, hvis man i kommuner og på skoler lokalt vælger at placere en del af den kompenserende undervisning uden for normal skoletid. Det vil dog afhænge af omfanget og varigheden af en eventuel konflikt og de lokale forhold om, hvorvidt der vil være tale om en sådan ekstraordinær situation, som gør dette skridt nødvendigt.

Er elever, der ikke har fået det foreskrevne minimumstimetal afskåret fra at gå til afgangsprøve?

Nej, de vil kunne gå til afgangsprøve som normalt.

Hvordan vil en eventuel konflikt påvirke undervisningen i folkeskolen?

Under en eventuel konflikt vil skolernes undervisning og øvrige opgaver i forhold til eleverne være påvirket, da et stort antal lærere vil være konfliktramt og dermed afskåret fra at varetage den sædvanlige undervisning.

Det er kommunerne, der har ansvaret for folkeskolen, og som derfor vil håndtere de praktiske udfordringer og de lokale løsninger herpå.

Det bemærkes, at kommunerne under en eventuel konflikt fortsat har tilsynspligt i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser med de elever, som er på skolen. Tilsynspligten gælder også i timer, der må aflyses. Hvis tilsynet ikke kan gennemføres forsvarligt, må skolelederen vurdere om eleverne – og i givet fald hvor mange – kan blive på skolen.

Hvis elever sendes hjem fra skolen på grund af en eventuel konflikt, skal dette ske i overensstemmelse med skolernes sædvanlige retningslinjer for hjemsendelse i forbindelse med læreres fravær.

Skal kommunerne overholde de foreskrevne minimumstimetal og krav til undervisningstidens samlede længde?

Kommuner og skoler er forpligtede til at overholde folkeskolelovens regler om minimumstimetal for fagene og de fastsatte krav til den mindste varighed af undervisningstiden.

Folkeskolens minimumstimetal for undervisningstimer i fagene er det antal timer, som kommunerne som minimum skal gennemføre i den fagopdelte undervisning i hver klasse (folkeskolelovens § 16, stk. 1 og 2, og bilag 1 til loven).

I loven er der fastsat minimumstimetal for det samlede antal årlige undervisningstimer i fagene for hvert af klassetrinene 1.-9 og minimumstimetal for antallet af årlige undervisningstimer i fagene dansk, matematik og historie.

Derudover er der i loven krav om, at undervisningstiden skal tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400 timer på 7.-9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 1. Undervisningstidens samlede varighed består af tre elementer: Undervisning i fagene, understøttende undervisning og pauser.

Der er ikke i lovgivningen adgang til generelt at dispensere fra disse regler, og der er således heller ikke taget højde for særlige situationer, som fx konflikt. Kommuner og skoler skal derfor som udgangspunkt leve op til reglerne om minimumstimetal og krav til undervisningstidens længde.

Hvis undervisningen aflyses, som følge af en eventuel konflikt blandt lærerne, skal eleverne så kompenseres for den aflyste undervisning?

Kommuner og skoler er forpligtede til at give kompenserende undervisning for de undervisningstimer, der går tabt som følge af en eventuel konflikt, hvis det drejer sig om timer inden for folkeskolens minimumstimetal for fagene og de fastsatte krav til den mindste varighed af undervisningstiden.

Udgangspunktet vil være, at den kompenserende undervisning skal afvikles inden for samme skoleår, dvs. inden sommerferien. Det gælder for alle klassetrin.

De konkrete konsekvenser af en evt. konflikt vil afhænge af tidspunkt, varighed og omfang heraf.

Det vil være kommunerne, der skal håndtere de praktiske udfordringer i forhold til kompenserende undervisning for aflyste timer, hvis det skulle blive nødvendigt.

Skal eleverne fortsat have det fastsatte vejledende timetal?

Folkeskolens vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler i de enkelte fag på de enkelte klassetrin fra 1.-9. klassetrin.

Der er ikke noget krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende til det vejledende timetal. Der skal dog planlægges med et timetal, som tager højde for, at undervisningen skal leve op til de målbeskrivelser, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 185 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) samt de krav, som er fastlagt i bekendtgørelse nr. 47 af 18. januar 2018 om folkeskolens prøver.

Organisering af lærerarbejdet

Hvilken virkning vil en eventuel konflikt have for arbejdet i folkeskolen?

En eventuel konflikt vil alene omfatte de lærere, der er overenskomstansat og medlem af organisationer, som er tilsluttet Lærernes Centralorganisation (LC). Tjenestemænd er ikke omfattet. Den enkelte kommune vil derfor fortsat kunne disponere over de tjenestemandsansatte medarbejdere.

Det bemærkes i den forbindelse, at den primære ansættelsesform i folkeskolen siden 1993 har været overenskomstansættelse. Folkeskolen er imidlertid et af de områder, hvor der fortsat er forholdsmæssigt mange tjenestemandsansatte. Det skyldes historikken omkring folkeskolens overgang fra staten til kommunerne.

Pr. 1. april 1993 overgik forhandlingskompetencen vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for lærere m.fl. i folkeskolen fra staten til kommunerne. De lærere m.fl., der pr. 31. marts 1993 var tjenestemænd i folkeskolen, blev ved lov nr. 382 af 20. maj 1992 overført til kommunerne. De pågældende er fortsat tjenestemænd. De personalegrupper i folkeskolen, der ikke var tjenestemænd – såsom timelærere, årsvikarer, faste vikarer, vakancevikarer m.fl. – blev som hovedregel overenskomstansat i kommunerne.

For nærmere vejledning om konfliktramt arbejdet henvises til KL's generelle vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter. Vejledningen kan findes her: http://www.kl.dk/konflikt.

Hvordan skal skoleledelsen tilrettelægge arbejdet i folkeskolen, hvis de konfliktramte lærere ikke længere kan varetage undervisningen?

Hvis der eventuelt igangsættes en mere omfattende arbejdsstandsning, skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation, så driften begrænses til de mest nødvendige opgaver.

Der skal med afsæt i konfliktvarslernes indhold (det vil sige, hvilke arbejdstagere og arbejdsfunktioner rammes) foretages en afgrænsning af, hvilket arbejde der er konfliktramt.

Konfliktramt arbejde vil opstå på alle skoler, hvor overenskomstansatte lærere, der er medlem af organisationer, som er tilsluttet Lærernes Centralorganisation (LC), er i konflikt. Tjenestemandsansatte og uorganiserede lærere står uden for konflikten. Skolens ledelse vil ikke i udgangspunktet være omfattet, LC har dog varslet strejke i enkelte kommuner for mellemledere i folkeskolen. KL har ikke varslet lockout for ledere.  Der vil altså være nogle mellemledere, der vil være omfattet af en eventuel konflikt.

Det arbejde, som en konfliktramt lærer var planlagt til at udføre, betragtes som konfliktramt arbejde. Det er udgangspunktet, at der ikke kan gives undervisning i de lektioner, som efter tjenesteplanerne skulle have været varetaget af en konfliktramt lærer – heller ikke ved en ændring af skemaet.

For nærmere vejledning om konfliktramt arbejdet henvises til KL's vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter. Vejledningen kan findes her: http://www.kl.dk/konflikt.

Kan skoleledelsen reorganisere skemaet og dermed folkeskolelærernes arbejde, så undervisningen i det hele overlades til de tjenestemandsansatte lærere?

Udgangspunktet vil være, at der under en lovlig konflikt ikke kan gives undervisning i de lektioner, der normalt vil blive varetaget af en overenskomstansat lærer, der er omfattet af konflikten. Der vil her være tale om såkaldt konfliktramt arbejde.

Det vil derfor som udgangspunkt ikke være muligt at ændre den normale fagfordeling på skolerne, så tjenestemandsansatte eller uorganiserede lærere overtager klasser og fag fra de overenskomstansatte lærere, der er omfattet af konflikten. Tjenestemænd på skolerne bør heller ikke pålægges at varetage andre undervisningstimer, end dem de ifølge deres tjenesteplan er forpligtet til at varetage. Skoleledelsen bør derfor afstå fra at ændre tjenesteplanen, så de tjenestemandsansatte lærere pålægges opgaver, der ellers skulle have været udført af de konfliktramte overenskomstansatte lærere.

Det bemærkes, at tjenestemænd, der på deres tjenesteplan har rådighedstimer, vil kunne anvende disse timer på samme måde som før konflikten, det vil sige i forbindelse med sygdom og andet fravær.

En eventuel konflikt vil derfor indebære, at der i forhold til undervisningen vil opstå ”huller” i skemaet for eleverne. Omfanget af aflyste timer vil afhænge af, hvilket omfang lærerne på de enkelte skoler er medlem af den overenskomstbærende organisation.

For nærmere vejledning om konfliktramt arbejdet henvises til KL's generelle vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter. Vejledningen kan findes her: http://www.kl.dk/konflikt.

Kan kommunalbestyrelserne pålægge skolens ledelse at overtage undervisningen af eleverne?

Ledere, som ikke er omfattet af konfliktvarslet, skal som udgangspunkt udføre deres sædvanlige arbejde.

I praksis er der en videre adgang til at pålægge ledere andre arbejdsopgaver end de ikke-konfliktramte lærere og børnehaveklasseledere med videre, herunder konfliktramt arbejde. Der gælder således ikke en ret for lederne til at holde sig neutrale i forhold til konfliktramt arbejde, hvis de har en faglig kompetence i forhold til den pålagte opgave.

Ledelsen udgør dog kun et ganske begrænset antal ansatte på den enkelte skole, og vil derfor ikke alene kunne løfte hele undervisningsopgaven.

For nærmere vejledning om konfliktramt arbejdet henvises til KL's generelle vejledning om overenskomstmæssige arbejdskonflikter. Vejledningen kan findes her: http://www.kl.dk/konflikt.

Kan skoleledelsen vælge at sende de ældre klasser hjem og koncentrere lærerindsatsen og tilsynet om de yngre elever?

Under en eventuel konflikt skal den enkelte kommune tilstræbe en afpasset driftssituation, hvis der kommer en omfattende arbejdsstandsning.

Tilsyn med eleverne og pasning i SFO

Kan skoleledelsen løfte tilsynsopgaven med de lærer-, pædagog- og lederressourcer, der vil være til rådighed under en eventuel konflikt?

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der på den enkelte skole etableres det fornødne tilsyn i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser med videre med eleverne på skolen. Det er den enkelte skoles leder som på baggrund af principper fastsat af skolebestyrelsen træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet.

Tilsynet med eleverne sker på skolelederens ansvar og kan i princippet udføres af alle ansatte lærere på skolen.  Det bemærkes dog, at medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten, skal varetage deres sædvanlige arbejde, og kan derfor som udgangspunkt ikke flyttes til opgaver, som er konfliktramt. Tilsynet kan også ske ved, at lærere i fornødent omfang pålægges at føre tilsyn med flere klasser. Også medarbejdere fra skolefritidsordningen, der er tillagt faste timer i folkeskolen, som for eksempel praktisk, pædagogisk medhjælp i klasser, kan indgå i tilsynet med klassens elever, forudsat disse medarbejdere ikke er omfattet af konflikten.

Det vil afhænge af medarbejdersammensætningen på den enkelte skole og de pågældendes organisering, om skoleledelsen i det enkelte tilfælde vil kunne løfte tilsynsopgaven ved hjælp af det personale, der ikke er omfattet af konflikten.

For nærmere vejledning om konfliktramt arbejde henvises til Moderniseringsstyrelsens vejledning om overenskomstmæssige konflikter mv.

Hvordan kan vi forvente, at situationen vil udvikle sig for eleverne, hvis de konkret ikke kan modtage undervisning i skolen eller blive passet i skolefritidsordningen i de skemalagte (men aflyste) timer?

Der kan opstå situationer, hvor forældre kan få et praktisk pasningsbehov. Børn, der hverken har mulighed for fortsat at få undervisning på skolen eller blive superviseret af skolens ansatte som led i skolens tilsynspligt, og som heller ikke kan blive passet i skolefritidsordningen med videre eller arrangere sig ved et privat pasningsalternativ, vil således i praksis være henvist til at blive passet af deres forældre.

Hvis skoleledelsen ikke kan tilbyde eleverne den skemalagte undervisning på skolen, har de så en tilsynsforpligtelse i forhold til de elever, som ikke har undervisning?

Efter folkeskolelovens § 52 kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden. Lovens bemærkninger indeholder ikke en nærmere afgrænsning af rækkevidden af tilsynsforpligtelsen.

Regler om skolens tilsyn er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2104 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Efter bekendtgørelsens § 1 har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv. Det er skolens leder som på baggrund af de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet.

Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Tilsynspligten indtræder 10 minutter før undervisningens begynder, og ophører først ved udløbet af det tidsrum, som naturligt medgår til, at eleverne forlader skolen ved undervisningens ophør. Pligten kræver ikke nødvendigvis lærerens konstante tilstedeværelse, og tilsynet kan derfor også udøves gennem forudgående instruktion, jævnfør bekendtgørelsens §§ 2 og 5.

Under en eventuel konflikt vil eleverne på skolen (også) i de undervisningstimer, der må aflyses, være omfattet af skolens tilsynspligt. Medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten, herunder de tjenestemandsansatte lærere, skal varetage deres sædvanlige arbejde, og kan derfor som udgangspunkt ikke flyttes til opgaver, som er konfliktramt. En tilsynsopgave vil være konfliktramt, hvis den på den enkelte skole er indlagt som en integreret del af en konfliktramt lærers tjenesteplan.

Tilsynet med eleverne sker på skolelederens ansvar og kan i princippet udføres af alle efter forudgående instruktion. Tilsynet kan således ske ved skolens leder, ligesom det i fornødent omfang kan pålægges lærere at føre tilsyn med flere klasser.

Hvilken regulering gælder for indretningen af skolefritidsordningen (SFO) – er der for eksempel regler om ordningens åbningstid og tilsynet med børnene, hvis pædagogerne også skal strejke?

I tilfælde af en konflikt forventes det, at de fleste skolefritidsordninger også er omfattet konflikten. Derfor kan elever, der er tilmeldt en skolefritidsordning, kun benytte disse institutioner i åbningstiden, hvis institutionerne ikke er omfattet af konflikten.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan folkeskolen tilbyde elever optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har opnået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

Der findes ikke centralt fastsatte regler for, hvordan en skolefritidsordning skal indrettes med videre. I vejledning nr. 16 af 9. marts 1999 om skolefritidshjemsordninger er heller ikke fastsat retningslinjer for åbningstiden.

Efter vejledningen skal skolefritidsordningen indrettes i overensstemmelse med lokale ønsker på en måde, som er fuldt betryggende for børnene. Det henstilles, at der i forbindelse med det almindelige tilsyn med børnene føres kontrol med fremmøde og lignende.

Spørgsmålet om åbningstid er et lokalt anliggende.

Hvordan kan vi forvente, at situationen vil udvikle sig for eleverne, hvis de hverken kan være på skolen eller blive passet i skolefritidsordningen i de aflyste timer?

Det vil utvivlsomt kunne mærkes på gennemførelsen af undervisnings- og tilsynsopgaven på den enkelte folkeskole, hvis skolen rammes af en eventuel konflikt.

Der kan således opstå situationer, hvor forældre kan stå med et praktisk pasningsbehov. Børn, der hverken har mulighed for fortsat at få undervisning på skolen eller blive superviseret af skolens ansatte som led i skolens tilsynspligt, og som heller ikke kan blive passet i SFO med videre eller arrangere sig ved et privat pasningsalternativ, vil i praksis være henvist til at blive passet af deres forældre.

Lejrskole og sommerferie

Hvad med evt. aflyste lejrskoler?

Dele af undervisningen kan i henhold til folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, organiseres og tilrettelægges som lejrskoler.

Det vil normalt være kommunalbestyrelsen eller skolens leder, der - på baggrund af kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper - træffer konkret beslutning om, hvorvidt, hvornår og i hvilket omfang undervisningen på den enkelte skole skal organiseres og tilrettelægges som lejrskole.

Elever i folkeskolen har således ikke krav på at komme på lejrskole, og det er op til lokal beslutning i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler, hvad der skal ske, hvis en planlagt lejrskole er blevet aflyst som følge af konflikten.

Kan sommerferien blive inddraget ift. kompenserende undervisning?

Skolernes sommerferie ligger fast. Første feriedag er fortsat d. 30. juni 2018.

De nationale test

Hvordan påvirker strejke og lockoutvarslet i Undervisningsministeriet afviklingen af de nationale test?

Frem mod 30. april 2018 afvikles der nationale test på landets folkeskoler. Såfremt Undervisningsministeriet bliver konfliktramt, vil det ikke være muligt at gennemføre nationale test, da STIL af sikkerhedsmæssige årsager lukker alle udadrettede it-tjenester ned forud for iværksættelsen af konflikten.

Hvornår skal skolerne afvikle de nationale test, hvis der kommer konflikt?

De skoler, der som følge af en eventuel konflikt ikke vil kunne gennemføre de nationale test, vil i stedet kunne aflægge dem i fraværsperioden, som planmæssigt – herunder naturligvis forudsat, at en eventuel konflikt er afsluttet - finder sted fra den 22. maj til den 8. juni 2018. Folkeskoler, for hvem de nationale test er obligatoriske, skal gennemføre de test, de ikke har haft mulighed for, i fraværsperioden.

Prøver og eksamen

Får en eventuel konflikt betydning for afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver?

Det er langt fra givet, at der kommer en konflikt. Der arbejdes fortsat for at nå en forhandlingsmæssig løsning.

De konkrete konsekvenser vil afhænge af tidspunkt, varighed og omfang af konflikten. Derfor er det for tidligt at forudsige konsekvenserne af en eventuel konflikt for prøverne.

Ministeriet forbereder sig i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt – herunder i forhold til prøver og eksamen.

I tilfælde af en konflikt vil Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet efter konfliktens afslutning informere institutionerne om, hvordan prøver og eksamen skal håndteres, herunder om evt. særlig planlægning og håndtering af prøvernes afholdelse og afvikling.

Hvis prøvedatoer eller prøveperioder eventuelt ændres, hvordan vil forældre og elever så blive orienteret?

Det er langt fra givet, at der kommer en konflikt. Der arbejdes fortsat for at nå en forhandlingsmæssig løsning.

Derfor er det for tidligt at forudsige konsekvenserne af en eventuel konflikt for prøverne, herunder om en sådan vil have konsekvenser for den enkelte skoles tilrettelæggelse af eksamensperioden.

I tilfælde af en konflikt vil Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet efter konfliktens afslutning informere institutionerne om, hvordan prøver og eksamen skal håndteres, herunder om eventuel særlig planlægning og håndtering af prøvernes afholdelse og afvikling. Skolens ledelse vil herefter være forpligtet til at informere forældre og elever.

Skal eleverne aflægge prøve, hvis de har mistet undervisningstid under en eventuel konflikt?

Udgangspunktet er at skolerne skal kompensere for tabt undervisning.. Dette gælder især i de fag, hvor eleverne skal til prøve, så de har det nødvendige grundlag for at aflægge prøverne. Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet vil informere skolerne og de kommunale forvaltninger om, hvilke retningslinjer der vil gælde i tilfælde af en eventuel konflikt.

Kan man blive optaget på en ungdomsuddannelse, hvis prøverne ikke gennemføres?

Det er langt fra givet, at der kommer en konflikt. Der arbejdes fortsat for at nå en forhandlingsmæssig løsning.

Derfor er det for tidligt at forudsige konsekvenserne af en eventuel konflikt for prøverne, herunder om en sådan vil have konsekvenser for den enkelte skoles tilrettelæggelse af eksamensperioden.

I tilfælde af en konflikt vil Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet efter konfliktens afslutning informere institutionerne om, hvordan prøver og eksamen skal håndteres, herunder om evt. særlig planlægning og håndtering af prøvernes afholdelse og afvikling. Det vil blive tilstræbt, at eleverne kan modtage et eksamensbevis på det forudsatte tidspunkt med henblik på at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Hvordan påvirker strejke- og lockoutvarslet i Undervisningsministeriet afviklingen af de prøver, der afvikles ved hjælp af testogprøver.dk?

Udgangspunktet er, at folkeskolens skriftlige prøver, hvoraf hovedparten er digitale afvikles fra den 2. til og med den 14. maj 2018 – enten ved at de er selvrettende og gennemføres i testogprøver.dk eller ved at de distribueres til eleverne via testogprøver.dk ved prøvestart.

Såfremt Undervisningsministeriet bliver konfliktramt, vil det ikke være muligt at gennemføre prøver ved hjælp af testogprøver.dk, da Styrelsen for It og Læring (STIL) af sikkerhedsmæssige årsager lukker alle udadrettede it-tjenester ned forud for iværksættelsen af konflikten. Alle folkeskolens skriftlige prøver udsendes dog også til skolerne i en plan B-form, så prøverne kan afvikles uden brug af testogprøver.dk.

Ministeriet forbereder sig i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt – herunder i forhold til prøver og eksamen. 
I tilfælde af en konflikt vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet efter konfliktens afslutning informere institutionerne om, hvordan prøver og eksamen skal håndteres, herunder om eventuel særlig planlægning og håndtering af prøvernes afholdelse og afvikling.

De konkrete konsekvenser af en eventuel konflikt, afhænger af tidspunkt, varighed og omfanget af konflikten. Ministeriet forbereder sig i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt – herunder i forhold til prøver og eksamen. Men det er klart, at en eventuel konflikt kan have konsekvenser prøveafholdelsen i folkeskolen.

Hvordan påvirker strejke- og lockoutvarslet i Undervisningsministeriet afviklingen af de afsluttende prøver i folkeskolen?

Det er klart, at en eventuel konflikt kan have konsekvenser for afholdelsen af folkeskolens prøver.

Det er dog langt fra givet, at der kommer en konflikt. Der arbejdes fortsat for at nå en forhandlingsmæssig løsning.

De konkrete konsekvenser vil afhænge af tidspunkt, varighed og omfang af konflikten. Derfor er det for tidligt at forudsige konsekvenserne af en eventuel konflikt for prøverne.

Ministeriet forbereder sig i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt – herunder i forhold til prøver og eksamen.

I tilfælde af en konflikt vil Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet efter konfliktens afslutning informere institutionerne om, hvordan prøver og eksamen skal håndteres, herunder om evt. særlig planlægning og håndtering af prøvernes afholdelse og afvikling.

Hvordan skal man forholde sig på skoler, hvor den obligatoriske projektopgave i 9. klasse er planlagt til at skulle gennemføres i lockoutperioden?

Det er langt fra givet, at der kommer en konflikt. Der arbejdes fortsat for at nå en forhandlingsmæssig løsning.

De konkrete konsekvenser af en eventuel konflikt, afhænger af tidspunkt, varighed og omfanget af konflikten. Ministeriet forbereder sig i øjeblikket på de forskellige mulige scenarier og er i gang med at udarbejde de nødvendige beredskabsplaner i tilfælde af konflikt – herunder i forhold til prøver og eksamen. Men det er klart, at en eventuel konflikt kan have konsekvenser for den obligatoriske projektprøve i 9. klasse.

I 2013 opstod eksempelvis en situation, hvor nogle elever manglede at gennemføre projektopgaven, og af hensyn til at kompensere eleverne for den undervisning, de var gået glip af under konflikten og at forberede dem til afgangsprøverne, opstod der lokalt udfordringer i forhold til at afsætte de tidsmæssige rammer, der er foreskrevet i bekendtgørelsen om projektopgaven.

Ministeriet gav i 2013 derfor dispensation til, at skolerne, i det omfang lokale forhold krævede det, tilrettelagde et projektopgaveforløb, der ikke opfylder alle bekendtgørelsens krav. Dette skete for at sikre, at alle afgangselever så vidt muligt har gennemført projektopgaven.

Skal eleverne aflægge prøve, hvis de har mistet undervisningstid under en eventuel konflikt?

Skolen skal efter en eventuel konflikt gøre sit bedste for at kompensere for tabt undervisning eller vejledning. Dette gælder især i de fag, hvor eleverne skal til prøve, så de har det nødvendige grundlag for at aflægge prøverne.

Styrelsen for Undervisning- og Kvalitet vil efter konfliktens afslutning informere skolerne og de kommunale forvaltninger om, hvilke retningslinjer, der vil gælde i tilfælde af en eventuel konflikt.

Må vi offentliggøre udtrækket mandag den 23. april?

Da konflikten nu er blevet udskudt, skal alle skoler offentliggøre udtrækket på mandag den 23. april, uanset hvad status for forhandlingerne er på mandag.

Hvis der sker et sammenbrud i forhandlingerne, vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet melde ud, hvordan skolerne skal forholde sig til prøveafholdelsen, men dette vil ikke få konsekvenser for offentliggørelsestidspunktet for udtrækket, da offentliggørelsen skal ske planmæssigt på mandag den 23. april.

Sidst opdateret: 4. april 2018