UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og organisationen iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire mandatområder.

UNESCO blev oprettet den 16. november 1945 og begyndte sit virke i 1946. Fra starten var der 20 medlemslande, Danmark var ét af dem. I dag er der 195 medlemslande og 11associerede medlemslande, heriblandt Færøerne.

De danske myndigheder, der i første række er involveret i UNESCO-arbejdet, er Undervisningsministeriet, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Generalkonferencen og Styrelsesrådet

UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet.

Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande, og dens opgaver er at

  • fastlægge retningslinjer for UNESCOs arbejde og konkrete initiativer
  • fastlægge budgettet
  • vælge medlemmer til styrelsesrådet
  • udpege en generaldirektør hvert 4. år.

Styrelsesrådet består af 58 medlemslande. Styrelsesrådet varetager styringen af UNESCO og udførelsen af de programaktiviteter, der er vedtaget på Generalkonferencen.

UNESCOs fire mandatområder

Mandatområde 1: Uddannelse

UNESCOs sektor for uddannelse favner bredt – fra førskole til videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, uformel uddannelse, læreres uddannelse, fysiske uddannelser og sport, uddannelse i krisesituationer, fred og menneskerettigheder.

FNs ambitiøse agenda for bæredygtig udvikling, Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development, er en ny global udviklingsdagsorden med 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Alle verdens nationer skal stræbe efter at opnå målene inden 2030.

Verdensmål 4 handler om uddannelse:

Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

 

Mandatområde 2: Videnskab

UNESCOs sektor for videnskab er opdelt i naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Naturvidenskabelige temaer:

  • Biodiversitet og økosystemer
  • Ferskvand
  • Oceaner
  • Geologi
  • Uddannelse for bæredygtig udvikling
  • Kvinder i naturvidenskab

Samfundsvidenskabelige temaer:

  • Etik
  • Bioetik og antidoping
  • Filosofi
  • Menneskerettigheder
  • Fattigdomsbekæmpelse
  • Social transformation

UNESCOs arbejde på det naturvidenskabelige område (unesco.org)

UNESCOs arbejde på det samfundsvidenskabelige område (unesco.org)

Mandatområde 3: Kultur

UNESCO arbejder med kulturområdet for at sikre, at vigtig kulturarv ikke går tabt, og at medlemslandene har fokus på at beskytte både materiel og immateriel kulturarv og historie.

UNESCO har vedtaget en række konventioner og rekommandationer, som Danmark har ratificeret og implementeret:

Konvention fra 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.

  • Konventionen skal beskytte kulturværdier under væbnede konflikter, og sikre, at kulturværdier på grund af krigsteknikkens udvikling ikke er i fare for ødelæggelse.

Konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande.

  • Konventionen pålægger staterne at beskytte de kulturværdier, der findes inden for dens territorium, mod tyveri, ulovlige udgravninger og ulovlig eksport.

Konvention fra 1972 om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv.

Verdensarvslisten

  • For at vække global bevidsthed om vor fælles arv og dermed fremme dens bevaring, har UNESCO oprettet en verdensarvsliste over bevaringsværdige steder i verden.

Konvention fra 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv

  • Konventionen handler om at beskytte skikke og kulturminder, som er en grundlæggende kilde til kulturel mangfoldighed og bæredygtig udvikling.

Konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed.

  • Konventionen ligestiller den kulturelle mangfoldighed med den biologiske diversitet og fremhæver kultur som en vigtig udviklingsfaktor.

UNESCOs arbejde på mandatområdet kultur

UNESCOs deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet

 

Mandatområde 4: Kommunikation og information

UNESCOs arbejde på mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:

  • Informationssamfundet
  • Biblioteker
  • Arkiver
  • Medieudvikling
  • Informations- og kommunikationsteknologi
  • Assistance til medier i konfliktsituationer
  • Ytringsfrihed
  • ”E-heritage”

UNESCO varetager The International Programme for the Development of Communication (IPDC), og programmet Memory of the World, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.

Danmark deltager aktivt i IPDC Intergovernmental Council. Det er et mellemstatsligt råd, der består af 39 medlemslande og arbejder for udvikling af medier i udviklingslande.

IPDC Intergovernmental Council

UNESCOs arbejde på mandatområdet kommunikation og information

UNESCOs deklarationer, anbefalinger og konventioner på kommunikations- og informationsområdet

Sidst opdateret: 17. september 2018