Hop til indhold

I TIMSS 2019 hovedundersøgelsen deltog 3.227 elever fra 4. klasser på 166 skoler. 58 lande og 6 regioner deltog i undersøgelsen.

Hovedresultater

I matematik er de danske 4. klasses elever i TIMSS 2019 gået 14 point tilbage, fra 539 til 525, siden TIMSS 2015. De danske elever er gået tilbage i testens faglige områder ’tal’ og ’måling & geometri’, mens resultatet er uændret i ’statistik’.

I natur/teknologi ligger eleverne med en gennemsnitlig score på 522 på samme niveau som i 2015. I fagets underområder er eleverne dog gået tilbage i biologi og fysik, mens niveauet er uændret i geografi.

Fakta

TIMSS 2019 blev gennemført af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. 3.227 elever fra 4. klasser på 166 skoler deltog i foråret 2019 i hovedundersøgelsen. 58 lande og 6 regioner deltog i undersøgelsen.

Ministeriet medfinansierede undersøgelsen med 50 procent.

Sidst opdateret: 15. september 2021