De danske elever har med 502 point opnået det højeste resultat i naturfag siden PISA-undersøgelsen startede, og Danmark er for første gang signifikant over OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Finland (531 point) er det nordiske land, som har opnået det højeste resultat i naturfag i PISA 2015. Herefter følger de danske elever, som opnår signifikant bedre resultater end Island (473 point) og Sverige (493 point), som ligger henholdsvis under og på OECD-gennemsnittet. Danske elevers testscore i naturfag er ikke signifikant forskellig fra de norske elevers resultater (498 point), som også er over OECD-gennemsnittet.

Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000-2015

Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000-2015

Andelen af elever, der klarer sig meget godt og dårligt er uændret

Resultaterne kan uddybes ved at se på fordelingen af de danske elevers resultater opdelt på de seks kompetenceniveauer, som PISA opererer med. Andelen af danske elever med manglende naturfagskompetencer (under niveau 2) er i PISA 2015 reduceret til 15,9 procent. I PISA 2006 var der 18,4 procent med manglende naturfagskompetencer, og i PISA 2012 var andelen 16,7 procent. Udviklingen er dog ikke statistisk signifikant. Udviklingen blandt de bedste danske elever er stort set uændret. Andelen af danske elever i toppen (niveau 5 og 6) er ændret fra 6,8 procent i 2006 og 2012 til 7,0 procent i 2015, hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på 7,7 procent.

Forskellen mellem danske drenge og piger er blevet mindre

Danmark har tidligere været blandt de lande, hvor forskellen mellem drenge og pigers resultater i naturfag var størst, i drengenes favør. I PISA 2006 fik drengene i gennemsnit 500 point og pigerne 491 point. I 2015 fik drengene i gennemsnit 505 point og pigerne 499 point. Med en forskel på 6 point scorer drenge i PISA 2015 for første gang ikke signifikant højere end piger, og forskellen er den mindste, der har været siden PISA-undersøgelserne startede. Der er ingen af de nordiske lande, hvor drenge præsterer signifikant bedre end pigerne, men de finske piger scorer signifikant højere end drenge i naturfag.

Betydningen af socioøkonomisk baggrund er blevet mindre

I Danmark har elevernes socioøkonomiske baggrund tidligere spillet en forholdsvis stor rolle for elevernes naturfagsfærdigheder. Den socioøkonomiske baggrund forklarede således i 2006 14 procent af variationen i elevernes naturfagsresultater. I 2015 er andelen faldet signifikant til 10,4 procent, hvilket er lidt under gennemsnittet på 12,9 procent for OECD-landene, som er faldet signifikant fra 14,4 procent i 2006.

Danmark har forholdsvis få elever, som ønsker at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne

14,9 procent af de danske elever ønsker at få en karriere som voksne, der involverer naturvidenskab, mod 24,5 procent i gennemsnit for OECD-landene. En fjerdedel af de danske elever har slet ikke svaret på spørgsmålet om, hvilket job de forestiller sig at have, når de bliver 30 år. Af de elever, der har svaret, ved halvdelen endnu ikke, hvad de ønsker. Til sammenligning besvarer i gennemsnit 81 procent af eleverne i OECD-landene spørgsmålet med et specifikt job.

Siden 2006 er andelen af danske elever, der forestiller sig at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne, faldet signifikant fra 16,2 procent, mens der i Norge, Island og for OECD-gennemsnittet er sket en signifikant stigning.

Danske elever er blevet gladere for naturfag

Siden PISA 2006, hvor der senest var fokus på naturfag, er danske elever blevet gladere for naturfag.

De danske elever svarer generelt mere positivt eller på niveau med gennemsnittet af elever i OECD-landene. Drenge er i gennemsnit lidt gladere for naturfag end piger. Forskellen er signifikant. Der er en positiv, signifikant sammenhæng mellem elevernes glæde ved at beskæftige sig med naturfag og naturfagsresultater.

Danske elever har fået større tro på egne evner

I PISA stilles eleverne spørgsmål om deres tro på, at de kan lykkes med en opgave eller udfordring inden for naturfag. Siden 2006 er danske elevers såkaldte self-efficacy steget signifikant. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem elevernes tro på egne evner inden for naturfag og deres naturfagsscore. Både for OECD-gennemsnittet og i de nordiske lande har piger signifikant lavere naturvidenskabelig self-efficacy end drenge. Kønsforskellen er særligt stor i Danmark, Island og Sverige.

Stigning i elevernes fravær har betydning for naturfagspræstationer

Af de danske elevers besvarelser af spørgeskemaet i PISA 2015 fremgår det, at cirka 17 procent har pjækket en hel dag inden for de seneste to uger. Det er en stigning på 7 procentpoint siden 2012. Der ser ligeledes ud til at være sket en stigning i andelen af elever, der er kommet for sent, og som har pjækket fra nogle timer. At komme for sent, og særligt at udeblive fra undervisning, hænger negativt sammen med elevernes naturfagsscore, både for den enkelte elev og for skolen som helhed. Sammenhængen gælder også, selv om der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.

Sidst opdateret: 20. februar 2017