Uddannelse og ungdom er nationale kompetenceområder i EU-sammenhæng, de enkelte medlemsstater har råderetten. Derfor er der ikke EU-lovgivning på områderne i form af forordninger og direktiver.
Arbejdet foregår med rådsresolutioner og -konklusioner, udveksling af eksempler på god praksis og forskellige peer-learning-aktiviteter. Det er også muligt at vedtage støtteprogrammer og henstillinger.
Ministeriet deltager i EU’s uddannelses- og ungdomspolitiske samarbejde. Det uddannelsespolitiske arbejde i EU-Kommissionen er fordelt mellem Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (grundskole, gymnasiale og videregående uddannelser) og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (erhvervs- og voksenuddannelse).
I Europa-Parlamentet foregår arbejdet i Uddannelses- og Kulturudvalget.
Beslutningsprocessen for dansk uddannelsespolitik i EU
Den danske EU-beslutningsprocedure har tre trin. Det er nødvendigt, fordi der skal være enighed om den danske linje, inden sagen kommer til EU.
Trin 1: EU-specialudvalg
En sag bliver først behandlet i det danske EU-specialudvalg for uddannelse og ungdom. Det består af de ministerier, styrelser og interesseorganisationer, som arbejder inden for udvalgets sagsområde. I udvalget skal der opnås enighed om den danske holdning.
Der findes i alt 30 specialudvalg på forskellige områder.
Trin 2: EU-udvalget
Næste trin er EU-udvalget, hvor den overordnede koordinering på tværs af ministerierne foregår. Udvalget består af embedsmænd fra de ministerier, der har EU-spørgsmål på deres område.
Den politiske koordinering foregår i Regeringens Udenrigspolitiske Udvalg.
Trin 3: Europaudvalget
Regeringen forelægger EU-sager i Folketingets Europaudvalg. Det sker både for at orientere Folketingets medlemmer om EU-politikken og for at få tilslutning til at føre en bestemt politik i EU.