Hop til indhold

Institutionernes pligt til at gå i udbud bortfalder, når indkøbene foretages på indkøbsaftaler hos Statens Indkøb (Finansministeriet) og SKI (Staten og Kommunerens Indkøbsservice). Ved at anvende aftalerne opnås:

  • Adgang til en bred vifte af varegrupper og tjenesteydelser af høj kvalitet.
  • Varer og tjenesteydelser til skarpe priser.
  • Færre omkostninger til administration ved udbud.

 

Rabataftaler

Ministeriet indgår rabataftaler, som institutionerne kan vælge at benytte sig af.

Rabataftale med Adobe om undervisningslicenser

Børne- og Undervisningsministeriet har rabataftale med Adobe om brugen af Adobes programmer i undervisningen.

Aftalen dækker uddannelsesinstitutioners brug af visse af Adobes programmer til undervisningsbrug på særlige undervisningslicenser, de såkaldte CLP-licenser.

Rabataftalen omfatter Acrobat, Captivate, Presenter samt Photoshop Elements og Premiere Elements.

Rabataftalen omfatter ikke Creative Cloud-produkterne. Bemærk, at Captivate nu er tilgængelig på Creative Cloud. Presenter samt Photoshop Elements og Premiere Elements er endnu ikke tilgængelige på Creative Cloud.

De selvejende institutioner kan købe Adobes undervisningslicenser hos følgende leverandører:

Atea Danmark A/S
Tlf.: 7025 2550
Kontakt: Charlotte Würtz-Jensen
E-mail: charlotte.wurtz-jensen@atea.dk

Crayon A/S
Tlf.: 4659 5460

Dustin A/S
Tlf.: 7013 7040
Kontakt: Anders Schwencke
E-mail: Anders.Schwencke@dustin.dk

Rabataftale om annoncering

Børne- og Undervisningsministeriet indgår hvert år aftale med mediebureauet Signatur, der forhandler rabatter på annoncer i en lang række lokale og landsdækkende medier (både print- og onlinemedier). 

For at opnå rabat ved køb af annoncer ved de enkelte medier henvises til ”ministerieaftalen".

Sidst opdateret: 12. juni 2020