Hop til indhold

Der anvendes plagiatkontrol af alle besvarelser af centralt stillede skriftlige prøver i de gymnasiale uddannelser.

På sigt er det tillige planen, at elevernes computere skal monitoreres under de skriftlige prøver.

Læs mere om monitoreringsløsninger.

Plagiatkontrol

Plagiatkontrol er en metode til digital scanning af eksaminandernes besvarelser med det formål at undersøge, om indholdet er kopieret eller plagieret fra andre kilder.

Når en besvarelse af en skriftlig prøve afleveres i Netprøver.dk, sendes den automatisk til plagiatkontrol. Der dannes en rapport over de elementer i besvarelsen, som ser ud til at være plagierede. Rapporten fra plagiatkontrollen kan tilgås af bedømmerne (censorer og eksaminatorer) via Netprøver.dk sammen med besvarelsen.

Bedømmerne kan anvende plagiatkontrollen til at vurdere, om der er grund til at mistænke eksaminanden for snyd i form af afskrift fra elevens eget tidligere arbejde eller fra andres arbejde.

Sidst opdateret: 4. maj 2023