Gymnasiale uddannelser

Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer)

Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at standpunktskarakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.

Finder man karakteren urimelig, er det muligt at rette en klage over denne til skolens ledelse.

Hvis skolens leder ikke giver en elev eller forældremyndighedens indehaver medhold i en klage over en beslutning, der i henhold til den relevante uddannelsesbekendtgørelse er truffet på skolen, gælder det generelt, at klagen kan føres videre til ministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål (se nedenfor). En afsluttende standpunktskarakter er en beslutning i henhold til en uddannelsesbekendtgørelse.

Opmærksomheden henledes på, at ministeriet i kraft af begrænsningen til retlige spørgsmål ikke kan efterprøve det faglige skøn i klager over en afsluttende standpunktskarakter, som en lærer har givet, og som skolens leder senere har fastholdt eller ikke hævet så meget, som eleven kunne have ønsket sig.

Ministeriet har med andre ord kun eventuel mulighed for at give klager medhold, hvis det kan konstateres, at der foreligger væsentlige retlige mangler, for eksempel at det viser sig, at andre forhold end ovennævnte har ligget til grund for lærerens fastsættelse af standpunktskarakteren. I så fald kan ministeriet give skolens leder pålæg om at sørge for, at der foretages en ny vurdering.

Proceduren for klager over pædagogiske afgørelser til ministeriet kan findes i den relevante uddannelsesbekendtgørelse, her § 151 i stx-bekendtgørelsen.

Attestation for gennemført undervisning


Reglerne fremgår af § 142, stk. 4, i stx-bekendtgørelsen og § 116, stk. 4, i henholdsvis htx-bekendtgørelsen og hhx-bekendtgørelsen.


En elev, der har afsluttet et fag på B- eller A-niveau med en karakter under bestågrænsen, kan efter anmodning få udleveret attestation for, at faget er afsluttet og kan anses for bestået på et lavere niveau.


Det er dog en forudsætning, at skolens leder på baggrund af tidligere givne standpunktskarakterer finder grundlag herfor.


Det følger endvidere af de efterfølgende stk. 5, at det er en betingelse for at få attestation er, at eleven har opfyldt kravene i skolens studie- og ordensregler til aktiv deltagelse i undervisningen.


Disse regler forpligter implicit skolerne til at opbevare oplysninger om standpunktskarakterer, der ikke har fundet vej til elevernes eksamensbevis, på en sådan måde, at de vil være i stand til at foretage attestationer, så længe det er relevant. Det specifikke behov for registreringen, som i øvrigt er i den registreredes egen interesse, overtrumfer altså persondatalovens generelle sletningskrav, idet der vedbliver at være saglige grunde til at opretholde registreringen.


Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at skolerne vil leve op til forpligtelsen, hvis de opbevarer oplysningerne i en 10-årig periode efter, at eleven er gået ud af skolen. Det vil tillige være nødvendigt at opbevare eventuelle oplysninger, der er relevante for at afgøre, om betingelsen i stk. 5 er til stede.

Egenbetaling

Gymnasiale institutioner (bortset fra private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser) skal som udgangspunkt stille de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for eleverne/kursisterne uden betaling.

Hvis det er lokalt bestemt, kan den enkelte institution dog godt bestemme, at elever/kursister selv i begrænset omfang anskaffer en del af undervisningsmidlerne. Det sker efter drøftelse med eleverne/kursisterne om, hvilke undervisningsmidler eleverne/kursisterne selv skal anskaffe. Undervisningsmidler kan f.eks. være ordbøger, lommeregnere og andre elektroniske hjælpemidler, papir og lignende til eget brug, herunder fotokopier samt lærerbøger, der kan have varig værdi for eleverne/kursisterne. Udgiften hertil kan ikke overstige 2.500 kr. for en elev/kursist i en gymnasial uddannelse.

På baggrund heraf kan en institution derfor godt stille krav om, at elever/kursister anskaffer undervisningsmidler inden for rammen på 2.500 kr. Det kan f.eks. være en bærbar computer, hvis det er muligt inden for rammen og i overensstemmelse med lokale prioriteringer og behov.


Fraværsregler

Med den nye bekendtgørelse nr. 1338 af 9. december 2019 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser bortfalder bekendtgørelse nr. 1212 af 11. oktober 2018 om nedbringelse af fravær i de gymnasiale uddannelser (fraværsbekendtgørelsen). Det betyder, at fastsættelse af retningslinjer for fraværsregistrering er lagt ud til det enkelte gymnasium. Gymnasiets retningslinjer skal indgå i studie- og ordensreglerne.

Der gælder dog fortsat centrale regler for følgende tilfælde: 

  • Deltagelse i Forsvarets Dag (session)
  • Borgerligt ombud (herunder vidneindkaldelse)
  • Deltagelse i elevrådsmøder
  • Deltagelse i andre elevdemokratiske møder og lignende. 

Læs mere om registrering af fravær for disse aktiviteter nedenfor.

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven deltager i Forsvarets Dag (session), skal eleven digitalt angive årsagen til fraværet. Der vil ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes deltagelse i Forsvarets dag, når skolen foretager en individuel vurdering af en elevs samlede fravær.

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven varetager et borgerligt ombud, skal eleven digitalt angiver årsagen til fraværet. Ved et borgerligt ombud forstås et hverv, der er pålagt af det offentlige, og som man har pligt til at varetage. Det kan for eksempel være som lægdommer i en straffesag. Afgivelse af vidneforklaring er også sidestillet med et borgerligt ombud. Der vil ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes varetagelse af borgerlig ombud, når skolen foretager en individuel vurdering af en elevs samlede fravær.

Elever skal ikke registreres fraværende, når de deltager i elevrådsmøder. Dette følger af elevrådsbekendtgørelsen, at deltagelse i elevrådsmøder sidestilles med undervisning.

Eleven får registreret sit fravær, men hvis eleven deltager i andre elevdemokratiske møder og lignende, skal eleven digitalt angive årsagen til fraværet. Andre elevdemokratiske møder kan fx være, når gymnasieelever, der er medlem af ungdomspolitiske organisationer, deltager i debatarrangementer i forbindelse med ”Skolevalg”. Der vil i de tilfælde ikke blive lagt vægt på den del af fraværet, der skyldes deltagelse i andre elevdemokratiske møder og lignende, medmindre det overstiger et rimeligt omfang og risikerer at gå ud over elevens uddannelse. 

Handicap

Hvis du på grund af et handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan lederen på din skole give tilladelse til, at dit uddannelsesforløb forlænges med et år. Uddannelsestiden, i form af den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er den samme som for et ordinært forløb på to henholdsvis tre år.

Højere forberedelseseksamen (gymnasial eksamen sammenstykket af hf-enkeltfag)

Normalt indgår de fag, som i den sammenhængende toårige uddannelse til hf-eksamen læses samlet i såkaldte faggrupper, i en højere forberedelseseksamen som enkeltfag. Det drejer sig om henholdsvis enkeltfagene biologi C, geografi C og kemi C (der i toårig hf indgår i den naturvidenskabelige faggruppe – populært kaldet ”NF”) og enkeltfagene historie C, religion C og samfundsfag C (der i toårig hf indgår i kultur- og samfundsfaggruppen – populært kaldet ”KS”). Det enkelte fag kan efter kursistens valg indgå i eksamenen på et højere niveau end det ovenfor angivne, hvis eleven aflægger prøve på det højere niveau.

Merit fra en afsluttet faggruppe på den toårige hf-uddannelse forudsætter, at selve faggruppen er bestået. I toårig hf aflægges efter udtræk dels en mundtlig prøve i ét af de fag, der indgår i en given fagpakke, dels en individuel, intern mundtlig prøve i faggruppen, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt indhold. Faggruppen er bestået, hvis det ikke afrundede gennemsnit af karakteren for disse to prøver er på mindst 2,0.

Hvis den angivne forudsætning er opfyldt, kan merit bevisteknisk gives på en af to måder efter kursistens eget valg:

  1. Overførslen sker som faggruppe. Det vil sige, således at der indsættes to nye rækker/linjer i beviset for højere forberedelseseksamen – én for den fællesfaglige, interne prøve med den opnåede karakter (og vægten 0,75 for NF henholdsvis vægten 1 for KS) og én for den særfaglige prøve med den opnåede karakter (og vægten 0,75 for NF henholdsvis vægten 1 for KS). På beviset anføres en note om, at der er tale om merit fra et uafsluttet forløb på toårig hf. 
  2. Overførslen sker fag for fag. Det vil sige, således at der indsættes tre rækker i beviset, men i så fald uden karakteroverførsel. På beviset anføres en note om, at der er tale om merit fra faggruppen fra et uafsluttet forløb på toårig hf.

Kursisten kan under 2) i stedet vælge alene at overføre ét eller to af de fag, der er indgået i faggruppen, til eksamensbeviset uden karakteroverførsel. Det kan for eksempel være, fordi kursisten ønsker at tage ét eller to af fagene igen med henblik på at opnå en karakter i faget, eller fordi kursisten ønsker at løfte niveauet i faget og lade den eller de tilhørende prøver på det højere niveau indgå i eksamensbeviset.

Du kan finde yderligere information om højere forberedelseseksamen i form af vejledningen ”Sammenstykning af enkeltfagseksamener”.

Som det fremgår af vejledningen ”Sammenstykning af enkeltfagseksamener” er det klare udgangspunkt, at et givet enkeltfag skal indgå på det samme niveau i såvel større skriftlig opgave (populært kaldet ”SSO”) som det skriftlige eksamensprojekt (populært kaldet ”EP”), som faget skal indgå med i den samlede højere forberedelseseksamen. 

Valget af at udarbejde SSO eller EP på et lavere fagligt niveau end det højeste niveau i et fag, som en kursist har eller vil opnå gennem de hf-enkeltfag, som vedkommende aflægger prøve/prøver i, vil derfor normalt udelukke, at det højere niveau i faget kan komme til at figurere på kursistens samlede eksamensbevis.

Se vejledningen "Sammenstykning af enkeltfagseksamener" afsnit 2.3.

Imidlertid fremgår det af bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, at det for såvel den større skriftlige opgave som det skriftlige eksamensprojekt er en forudsætning for, at en kursist kan påbegynde udarbejdelsen af disse, at kursisten efter institutionens vurdering kan lukke en fuld højere forberedelseseksamen senest inden for det kommende semester. På den baggrund kan det være hensigtsmæssigt, at en institution, der tilbyder hf-enkeltfag, lader sine kursister udarbejde for eksempel EP i efteråret og SSO i foråret på kursisternes forventede næstsidste og sidste semester.

På den baggrund vil en hf-enkeltfagskursist, der udarbejder henholdsvis EP og SSO på den angivne måde med den intention at lukke sin eksamen i sommerterminen, og som læser henholdsvis matematik B i efterårssemestret og matematik A i forårssemestret, godt kunne have matematik på B-niveau til at indgå i EP, men alligevel få matematik A med i et bevis for højere forberedelseseksamen med overbygning, som efter planen lukkes i sommerterminen.

I modsat fald ville der blive lagt nogle uhensigtsmæssige begrænsninger for, hvilke fagløft en kursist kan udskyde til afvikling i det sidste semester frem mod lukning af beviset. 

Der er imidlertid ikke er noget særligt hensyn at tage til kursisten, hvis denne alligevel ikke lukker sin eksamen på det først intenderede tidspunkt, men først gør det på et senere tidspunkt.
Her vil kursisten i stedet stå i et valg mellem 

  • enten alene at få matematik B med i sit eksamensbevisbevis, når vedkommende på et tidspunkt rent faktisk lukker sin eksamen, 
  • eller – hvis det for kursisten er afgørende, at matematik A ender med at komme med i beviset – at skrive en ny EP.

Lægeerklæringer

Den enkelte skole beslutter selv, om skolen eller eleven/kursisten selv skal betale for udgiften til en lægeerklæring. Det betyder, at skolen godt kan kræve, at du som elev/kursist selv skal betale for en lægeerklæring, hvis skolen vel at mærke har angivet dette i sine studie- og ordensregler, som kan findes på skolens hjemmeside.

Mødepligt

Som udgangspunkt disponerer du som elev eller kursist selv over din elevtid/kursisttid – det vil sige den tid i din uddannelse, der er afsat til at lave skriftlige afleveringer. Din skole kan dog godt kræve, at du skal møde på skolen uden for selve undervisningen for at lave skriftlige afleveringer, og du kan derfor føres fraværende, hvis du ikke møder op.

Oprykning

Du kan godt blive nægtet oprykning til næste klassetrin. Det kan ske, hvis du ved skoleårets afslutning har et standpunkt eller et opnået gennemsnit på under 2,0 i det pågældende skoleår, og hvis din skole, på baggrund af den løbende evaluering af dig, samtidig vurderer, at dit udbytte af det hidtil gennemførte undervisningsforløb ikke har været tilstrækkeligt.
I grundlaget for beregningen af gennemsnittet indgår følgende karakterer:

  • Karakterer for officielle prøver aflagt ved det pågældende skoleårs afslutning, herunder den interne mundtlige prøve i naturvidenskabelig faggruppe efter første år på uddannelsen til hf-eksamen.
  • Karakterer for årsprøver aflagt ved det pågældende skoleårs afslutning.
  • Afsluttende standpunktskarakterer afgivet ved det pågældende skoleårs afslutning i fag, der afsluttes (kaldet årskarakterer).
  • Standpunktskarakterer afgivet ved det pågældende skoleårs afslutning i fag, der ikke afsluttes.
  • Karakterer fra de afsluttende, interne prøver i de to obligatoriske forløb fra grundforløbet.

(De tre sidste gælder kun på de treårige gymnasiale uddannelser.)

Der er tale om et simpelt – dvs. ikke-vægtet – gennemsnit.

Med ”skoleårets afslutning” skal forstås dét tidspunkt, hvor det enkelte fag afsluttes. Det indebærer, at selvom et fag tilrettelægges med afslutning eksempelvis ved juletid, så skal de afsluttende standpunktskarakterer og prøvekarakterer (hvis faget udtrækkes til prøve) også indgå i beregningen.

Selvstuderende

For selvstuderende, som ønsker at aflægge prøve i fag, der i de faglige mål har krav med hensyn til det eksperimentelle arbejde, er der som udgangspunkt krav om, at de selvstuderende som led i selvstudierne gennemfører såkaldte laboratoriekurser.

Det drejer sig om følgende fag og niveauer: Biologi A, B og C, bioteknologi (stx) A, bioteknologi (htx) A, fysik A, B og C, geovidenskab A, kemi A, B og C, samt naturgeografi B og C.

Laboratoriekurser for selvstuderende afholdes af Københavns VUC  og Aarhus HF & VUC.

Der henvises til § 49, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser samt til pkt. 4.4. i den relevante læreplan.

Studieture

Som elev/kursist på en gymnasial uddannelse har du pligt til at deltage i de studieture og ekskursioner, hvor deltagerbetalingen alene vedrører forplejning, og hvor betalingen højst udgør 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager.

Deltagelse i studieture og ekskursioner med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 80 kr. (2014-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Ovennævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.

Som elev/kursist på en gymnasial uddannelse har du derfor i et vist omfang pligt til at deltage i studieture og ekskursioner, som arrangeres af din skole, og skolen kan i et vist omfang forlange, at du selv skal betale for din deltagelse i studieture og ekskursioner.

På private gymnasieskoler og private studenter- og hf-kurser gælder ovennævnte begrænsninger for deltagerbetaling ikke.

Transportudgifter


Ved kørsel i privat bil eller på privat motorcykel skal den lave sats anvendes.


Valgfag

Ja, du kan godt tage et fag som selvstuderende sideløbende med dit igangværende uddannelsesforløb, men prøveresultatet kan ikke indgå i din gymnasiale eksamen. Din skole har dog mulighed for at lade dig aflægge prøve i faget som selvstuderende og efterfølgende udstede et særskilt prøvebevis for faget. Et sådant bevis vil være lige så gyldigt i forhold til at dokumentere, at du lever op til et specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, som hvis faget indgik i din gymnasiale eksamen.

Du kan godt tage et valgfag på en anden skole, hvis faget ikke bliver oprettet på din egen skole. Det kræver dog, at du får en godkendelse fra din egen skoleledelse på baggrund af en ansøgning herom. Hvis du får tilladelsen, skal du tage faget på de vilkår, der gælder for dit eget uddannelsessted. Det betyder, at der ikke udstedes enkeltfagsbevis. På de treårige gymnasiale uddannelser betyder det tillige, at du skal have standpunktskarakterer i faget, og at dette indgår på lige fod med dine andre fag, når din skole udtrækker dine prøver.

Hvis din skoleleder giver tilladelse, skal skolerne i fællesskab aftale en ordning, der indebærer, at den anden skole giver dig undervisning, ligesom denne skole skal kontrollere, at du deltager aktivt i undervisningen. Ordningen indebærer også, at den anden skole ikke får taxametertilskud for din deltagelse i faget, men at din egen skole skal kompensere skolen for varetagelse af undervisningsopgaven.

Har du spørgsmål?


Mangler du svar på et spørgsmål, er du velkommen til at skrive til uvm@uvm.dk.


Skriv "spørgsmål og svar til uvm.dk " i emnefeltet. Du vil få direkte svar på dit spørgsmål så hurtigt som muligt. Samtidig vil dit spørgsmål og svaret på det komme andre brugere af denne side til gavn.

Sidst opdateret: 15. marts 2019