Ofte stillede spørgsmål om reformen

Der er intet krav om, at elevernes portfolio skal være et skriftligt produkt.

Kravet til elevernes portfolio er, at det skal være i et format, der sikrer at portfolien kan fungere som dokumentation for elevernes arbejdsproces og refleksion over arbejdsprocessen.

Portfolien skal bruges til at dokumentere arbejdsprocessen i forbindelse med projektarbejdet. Der er ikke krav til nøjagtigt, hvilke specifikke delprocesser portfolien skal dokumentere, men portfolien skal samlet set give et fyldestgørende indblik i elevernes refleksioner over faglige og metodiske valg.

Der skal gives én samlet karakter ud fra en helhedsvurdering af, i hvilken grad eksaminanden opfylder de faglige mål i faget, samt i hvilken grad eksaminanden demonstrerer innovative kompetencer, jf. den centralt fastlagte taksonomi.

I helhedsvurderingen skal elevernes innovative kompetencer og beherskelsen af de faglige mål vægtes ligeligt.

Eksaminationen består af to dele.

I første del præsenterer eleven sit eksamensprojekt, og der stilles efterfølgende uddybende spørgsmål, der inddrager projektportfolien. Præsentationen bør være kort, for eksempel højst 5 minutter. De uddybende spørgsmål til projektet forventes at have et omfang på cirka 5-7 minutter.

Anden del af prøven består af en uddybende faglig samtale, der omfatter relevante emner inden for fagets kernestof og supplerende stof. Med ”relevante emner” forstås i denne sammenhæng, at den faglige samtale tager udgangspunkt i eksaminationens første del, og herfra bevæger sig videre ud i fagets kernestof og supplerende stof.

Dette udelukker ikke på forhånd bestemte dele af fagets kernestof og supplerende stof, men det udelukker at den faglige samtale gennemføres som et krydsforhør, der forsøger at inddrage alle dele af fagets kernestof og supplerende stof ved en enkelt eksamination.

Hvilke dele af fagets kernestof og supplerende stof, der inddrages ved en eksamination, afhænger af eksaminator og censors vurdering af, hvad der skal til for at kunne give en retvisende bedømmelse af i hvilken grad eksaminandens mundtlige præstation opfylder de faglige mål i faget, samt i hvilken grad eksaminanden demonstrerer innovative kompetencer i henhold til en centralt fastsat taksonomi for vurdering af elevernes innovative kompetencer.

Nej, der skal gives en karakter ud fra en vurdering af elevens mundtlige præstation. Det betyder, at censor og eksaminator ikke skal bedømmelse elevernes konkrete produkter (projekt og portfolio).

Der skal gives en bedømmelse af den mundtlige præstation med udgangspunkt i læreplanen og den centralt fastsatte taksonomi til vurdering af elevernes innovative kompetencer, som findes på uvm.dk.

Nej, der vil ikke blive udpeget særlige censorer. De censorer, som allokeres skal foretage en bedømmelse på baggrund af taksonomien til vurdering af elevernes innovative kompetencer.

Departement for Uddannelse beskikker censorer til skriftlig censur. Departement for Uddannelse retter direkte henvendelse til censorerne, også danske, herunder om praktiske forhold i forhold til bedømmelsen. Udpegningen sker i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Kontor for Prøver, Eksamen og Test og Gymnasiekontoret).

I forbindelse med censur af større skriftlige opgaver og studieretningsprojekter indstiller fagkonsulenterne censorer til opgaven i samarbejde med Kontor for Prøver, Eksamen og Test. Censorerne beskikkes af Departement for Uddannelse.

For de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner gælder, at udgiften til skriftlig censur indgår i Gymnasiefællesskabets udligningsordning efter retningslinjerne, som er beskrevet på Gymnasiefællesskabets hjemmeside (gymnasiefaellesskabet.dk).

For erhvervsgymnasiale uddannelsesinstitutioner gælder, at udgifterne indberettes til Danske Erhvervsskoler- og Gymnasiers censorbank efter retningslinjerne i vejledningen til censorbanken.

Når danske censorer medvirker til mundtlige prøver i Grønland, afholder de grønlandske gymnasieskoler rejse- og opholdsudgifter til og fra København for de danske censorer. 
De øvrige censorudgifter herunder arbejdstid, rejsetid og time/dagpenge afholdes af censors hjemskole.

For de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner gælder dog, at udgiften til arbejdstid anvendt ved mundtlige prøver kan indgå i Gymnasiefællesskabets censorbanks udligningsordning på samme måde som censur af besvarelser fra danske institutioner, selvom de grønlandske skoler ikke er med i ordningen. Rejsetid til og fra lufthavnen i Kastrup samt arbejdstid kan medregnes, dog ikke rejsetid mellem Danmark og Grønland.

Læs mere på Gymnasiefællesskabets hjemmeside.

Når grønlandske censorer medvirker ved mundtlige prøver i Danmark, afholder Departement for Uddannelse al rejse- og opholdsudgift for grønlandske censorer, der rejser til Danmark. 

De øvrige censorudgifter herunder arbejdstid, rejsetid og time/dagpenge afholdes af censors hjemskole.

Departement for Uddannelse anmoder altså i visse tilfælde i sommerterminen om, at danske censorer deltager ved mundtlige prøver i Grønland. Henvendelse til censor sker fra den danske fagkonsulent i faget og direkte til censor. Censor skal aftale censuren med sit ansættelsessted, fordi skolen skal betale for visse elementer.

Tilsynsførende som udsendes til Grønland fra Danmark

Modtagende skole skal afholde udgifter til honorar til den tilsynsførende, ophold og rejse fra og med Københavns lufthavn t/r.

Den tilsynsførendes danske hjemskole afholder alle andre udgifter til time/dagpenge og rejsetid samt alle udgifter forbundet med rejsen til og fra Københavns lufthavn.

Nej, det er forbudt at bruge chatbots under prøverne på de gymnasiale uddannelser. Hvis chatbots eller andre former for kunstig intelligens bidrager til eller leverer en hel eller delvis besvarelse, er der ikke længere tale om et selvstændigt stykke arbejde. Brug af chatbots betragtes derfor som snyd.

Forbuddet gælder, når en prøve er begyndt. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er startet, eller når eksaminanden er blevet gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende. Forbuddet gælder også ved udarbejdelsen af produkter, der tjener som grundlag for en prøve, for eksempel synopsis, eksamensprojekt og lignende.

Fagene informatik B og C, it A, programmering B og C og informatik B merkantil eux samt teknikfag A, digitalt design og udvikling er undtaget, da der i disse fag er særlige faglige grunde, der kan tale for brugen af chatbots med kunstig intelligens og lignende værktøjer.

I informatik og programmering, hvor brug af internettet er tilladt som fagligt hjælpemiddel i forberedelsestiden ved de mundtlige prøver, inkluderer de tilladte hjælpemidler anvendelsen af chatbots og lignende på en måde, som afspejler, hvordan man arbejder i den daglige undervisning. I forhold til denne type hjælpemidler er det vigtigt at være opmærksom på, at den tilladte anvendelse er betinget af, at hjælpemidlerne kun benyttes i et omfang, hvor prøvebesvarelsen er selvstændig og udelukkende eksaminandens egen.

I teknikfag A, digitalt design og udvikling kan chatbots anvendes på lige fod med anvendelsen i ovennævnte it-fag i forbindelse med eksamensprojektet. Endvidere er kunstig intelligens eksplicit nævnt i læreplanen under kernestoffet.

I alle andre fag er brug af chatbots og lignende værktøjer forbudt.

Det skal bemærkes, at den enkelte institution er ansvarlig for, at anvendelsen af kunstig intelligens sker inden for gældende regler, herunder databeskyttelseslovgivningen.

Det er tilladt at vælge chatbots eller kunstig intelligens som emne ved de store tværfaglige opgaver. Vælger eleven for eksempel at undersøge chatbots, er det vigtigt, at chatbotten udelukkende indgår i opgaven som genstandsfelt og på ingen både bidrager til udfærdigelsen af elevens besvarelse, jf. svar til spørgsmålet ”Må man brug kunstig intelligens, for eksempel chatbots, under prøverne på de gymnasiale uddannelser?”

Eleven må gerne analysere outputs fra for eksempel ChatGPT ved at forholde sig fagligt hertil eller inkludere outputs som eksempler i besvarelsen. Det er i denne forbindelse påkrævet, at indhold produceret af chatbotten er tydeligt markeret, og at eleven kildehenviser fyldestgørende.

Det skal bemærkes, at den enkelte institution er ansvarlig for, at anvendelsen af kunstig intelligens sker inden for gældende regler, herunder databeskyttelseslovgivningen.

Det er ikke tilladt at bruge læse-skriveteknologi som for eksempel AppWriter eller IntoWords ved de skriftlige prøver – hverken online eller offline. Det gælder alle funktioner og skyldes, at programmerne kan ændre eksaminandens tekstinput i væsentlig grad, således at der ikke vil være tale om selvstændigt arbejde alene.

Særligt vedrørende eksaminander med funktionsnedsættelse: Ordblinde eksaminander i rød kategori i ordblindetesten samt eksaminander, som har fået bevilget læse-skriveteknologi via SPS-støtte (for eksempel IntoWords eller AppWriter), må bruge læse-skriveteknologi som hjælpemiddel til prøver. Der henvises til Reglerne om særlige prøvevilkår.

Adgang til internettet under prøverne er ikke tilladt, medmindre der for den enkelte prøve er givet adgang. Eksaminanden må kun bruge eventuel internetadgang til at tilgå websteder og onlinefunktioner, som fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan downloades på forhånd. Her kan for eksempel være tale om en digital ordbog.

På siden Generelle regler og orienteringer findes der en hjælpemiddeloversigt til skriftlige prøver i gymnasiale fag. Oversigten beskriver de overordnede retningslinjer og definerer tilladte og ikke-tilladte hjælpemidler på fagniveau. For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.

For eksaminander på særlige prøvevilkår er yderligere hjælpemidler tilladt. Der henvises til Reglerne om særlige prøvevilkår.

Hvis en eksaminand bliver taget i at snyde, kan eksaminanden enten blive bortvist fra prøven for derefter at skulle aflægge prøven på ny på et senere tidspunkt eller modtage bedømmelsen -3 (minus tre) for sin prøvebesvarelse. Det er ledelsen på den enkelte institution, der træffer beslutning om sanktionen. De to sanktionsmuligheder fremgår af Bekendtgørelse om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale uddannelser, § 7, stk. 2.

Herudover kan eksaminanden blive sanktioneret efter sin institutions studie- og ordensregler. De mulige sanktioner spænder her fra en skriftlig advarsel til bortvisning fra uddannelsen.

Det er institutionens leder, som undersøger formodninger om snyd og i sidste ende træffer en afgørelse herom. En afgørelse om snyd ved en prøve skal følge forvaltningslovens regler. Dette inkluderer blandt andet kravet om partshøring af eksaminanden. Institutionens leder kan indkalde eksaminanden til et møde, hvor eksaminanden bliver foreholdt formodningen om snyd, og hvor denne kan stilles relevante faglige spørgsmål, der kan hjælpe institutionens leder med at nå en afgørelse. Eksaminanden har ikke pligt til at møde op og må desuden medbringe en bisidder. En eventuel bisidder må i sagens natur ikke hjælpe eksaminanden med at besvare faglige spørgsmål. Efter afholdelse af et eventuelt møde bør institutionens leder formulere en skriftlig opsamling på mødets indhold, herunder de foreløbige observationer, institutionen har gjort, og gennemføre en skriftlig partshøring herover, forinden der træffes en endelig afgørelse.

Institutionens leder kan træffe afgørelse om snyd, selvom der ikke er ubestridelige oplysninger om, at der er snydt – også selvom der ikke foreligger en indrømmelse fra eksaminandens side. Der kan være indicier for, at besvarelsen ikke kan anses for at være eksaminandens eget selvstændige produkt, hvilket kan være tilstrækkeligt som grundlag for, at institutionen må anse formodningen om snyd for at være bekræftet. På siden Afgørelser om snyd kan der læses mere om afgørelser om snyd. Hvis eksaminanden er uenig i ledelsens afgørelse, kan vedkommende følge klageproceduren, som fremgår af på Klageprocedure.

Det er institutionens ansvar at føre tilsyn under prøverne. Institutionen kan fastsætte lokale eksamensregler, herunder regler om tilsyn og lignende.

Læs ministeriets anbefalinger i forhold til eksamensvagter (pdf).

Institutionen kan indføre elektroniske tilsynsløsninger. Institutionen kan indføre regler om brug af cloud-tjenester, overvågning og logning af netværksaktivitet, monitorering af eksaminandernes computere/tablets mv. og brug af elektroniske enheder i øvrigt. Det er for eksempel muligt for en institution at kræve af eksaminanderne, at de skal anvende en monitoreringsløsning, når kravet fremgår af institutionens lokale retningslinjer for prøvernes tilrettelæggelse og planlægning. Institutionen, som afholder prøven og har anskaffet monitoreringsløsningen, er dataansvarlig for monitoreringsløsningen. Institutionen har derfor pligt til at indgå en databehandleraftale med leverandøren og til at oplyse eksaminanderne om behandlingen af deres personoplysninger i forbindelse med monitoreringen.

Børne- og Undervisningsministeriet kan ikke godkende konkrete værktøjer eller tjenester.

Ja, en institution kan godt lave stikprøvekontrol af eksaminandernes computer (for eksempel tilfældigt udvælge et antal eksaminander til tjek). Eksaminanden skal dog give samtykke til, at computeren tjekkes som følge af en stikprøve. Det følger også deraf, at en eksaminand kan afvise at fremvise sin computer i en stikprøvekontrol, og det skal eksaminanderne oplyses om.

Hvis der anvendes stikprøver, skal det fremgå af institutionens lokale eksamensregler, og det skal fremgå konkret, hvad der undersøges på computeren. Det er kun muligt at undersøge forhold, der er direkte relevante i relation til prøveafviklingen, herunder om der er benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, og om der er foretaget kommunikation med omverdenen.

Hvis en eksaminand afviser at deltage i en stikprøvekontrol, er det ikke i sig selv noget, der fører til mistanke om snyd.

Ja, hvis der er konkret mistanke om snyd fra en eksaminand (for eksempel en tilsynsførende, der har observeret noget regelstridigt), kan dette altid undersøges. Det kræver ikke samtykke fra eksaminanden, da der er tale om undersøgelse af en konkret formodning om snyd.

Hvis en eksaminands computer undersøges for en formodning om snyd eller som følge af en stikprøvekontrol (se særkilte spørgsmål og svar om reglerne herfor ovenfor), skal eksaminanden altid være til stede, når vedkommendes computer undersøges. Det er også eksaminanden, der skal fremvise computeren med udgangspunkt i institutionens instrukser. Det er således ikke tilladt at konfiskere computeren til nærmere undersøgelse.

Det er klart, at en undersøgelse af eksaminandens computer først bør gennemføres, efter prøven er afsluttet, således at eksaminanderne ikke forstyrres under prøven.

På ministeriets hjemmeside er der flere undersider, der beskriver reglerne på området, herunder generelle regler og orienteringer samt vejledninger om snyd.

I Hjælpemiddeloversigten (pdf) er brugen af hjælpemidler ved de skriftlige prøver i de enkelte fag præciseret.

Skolerne (grundskolerne) vil påbegynde arbejdet med studievalgsportfolio fra skoleåret 2017/2018. Gymnasier og erhvervsskoler vil få oversendt studievalgsportfolien sammen med tilmeldingen til ungdomsuddannelserne ved optaget 2019.

De nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser får virkning fra 2019, bortset fra adgangen til 2-årig hf, som får virkning fra 2017. Optagelse på 2-årig hf i 2017 og 2018 sker efter særlige regler, som fremgår af § 74, stk. 5 i den nye lov om de gymnasiale uddannelser. Disse adgangskrav svarer til de nuværende adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, herunder krav om uddannelsesparathedsvurdering på grundlag af blandt andet et karakterniveau på mindst 4, men suppleret med et krav om, at ansøgeren har opnået mindst 4 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver.

Elever som er vurderet ikke-uddannelsesparat eller som ikke opfylder adgangskravet til den toårige hf-uddannelse har ikke mulighed for at gå til optagelsesprøve. Hvis eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat og eleven opnår et karaktergennemsnit på mindst 6 ved de bundne prøver har eleven adgang til uddannelsen efter 9. klasse.

En ansøger til en 3-årig gymnasial uddannelse fra 10. klasse skal i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Det er dog ikke et krav, at 10.-klasseprøverne bestås. Resultatet af 10.-klasserøverne har imidlertid betydning, hvis ansøgeren har brug for at forbedre karaktererne fra 9.-klasseprøverne.

Det er et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået. Resultatet af folkeskolens afgangs-eksamen kan forbedres ved aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk efter 10. klasse. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes desuden ved opgørelsen af, om ansøgerens faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen er bekræftet, i det omfang det er til gunst for ansøgeren. Tilsvarende gælder for ansøgere, som ikke er vurderet uddannelsesparate, ved opgørelse af, om vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Fremover skal institutionen angive:

- De studieretninger (htx, hhx, stx), institutionen vil udbyde blandt de centralt fastsatte studieretninger. Studieretningerne kan ses, men ikke ønskes af ansøgere.

- De fagpakker, institutionen vil udbyde (hf). Fagpakkerne kan ses, men ikke ønskes af ansøgere.

- 2. fremmedsprog (hhx og stx), som skal ønskes af eleven.

- Kunstnerisk fag (stx), som skal ønskes af eleven.

- Idræt eller kunstnerisk fag (hf), som skal ønskes af eleven.

Nej, eleven vil ikke længere skulle afgive en forhåndstilkendegivelse om valg af studieretning.

I studieområdeprojektet på htx skal der indgå to af studieområdets fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau og mindst et fag skal være et studieretningsfag.  I studieområdeprojektet på hhx skal der indgå to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau og mindst et fag skal være et studieretningsfag. Et fag, der indgår i en elevs studieområdeprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget i.

Der er blevet rejst spørgsmål om den nærmere forståelse af i § 28, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, der stiller visse minimumskrav til, hvor mange interne prøver, herunder årsprøver, der som minimum skal aflægges i løbet af uddannelsesforløbet med henblik på, at eleverne opnår træning i prøveaflæggelse. Reglen lyder således: ”Ud over de prøver, som er nævnt i § 21, stk. 5, skal eleverne i løbet af deres uddannelse til i alt mindst fem interne skriftlige eller mundtlige prøver, som fastsættes af institutionens leder, med henblik på at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne prøver skal omfatte skriftlig eller mundtlig årsprøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik på A- eller B-niveau.”

Alle elever i de treårige gymnasiale uddannelser har to eller tre studieretningsfag i deres studieretningsforløb. Som udgangspunkt skal hver elev gives mulighed for at aflægge intern prøve i begge eller alle sine studieretningsfag. Det skal ske i form af en ”årsprøve” – det vil sige en intern prøve, der afholdes ved skoleårets afslutning (i eksamensperioden eller i perioden op til eksamensperioden). Hvad angår den obligatoriske årsprøve i matematik, vil den skulle aflægges ved afslutningen af 1. skoleår, hvis eleven skal afslutte faget på B-niveau, og ved afslutningen af 2. skoleår, hvis eleven skal afslutte faget på A-niveau.

I de få tilfælde, hvor der måtte være tale om et studieretningsfag på C-niveau, omfatter kravet om afholdelse af årsprøve i studieretningsfag dog ikke dette fag. (Studieretningsfag på C-niveau findes i studieretningen under ”Sprog” i uddannelsen til merkantil studentereksamen, i én af studieretningerne under ”Sprog” i uddannelsen til almen studentereksamen og eventuelt i visse af de godkendte lokale studieretninger.)

Krav om årsprøve i begge en elevs to studieretningsfag på B- eller A-niveau samt i begge fagene dansk og matematik betyder, at der for institutionen er en ”plads” til at vælge et ekstra fag, som eleven skal aflægge intern prøve i, mens krav om årsprøve i alle en elevs tre studieretningsfag på B- eller A-niveau samt i dansk og matematik omvendt betyder, at alle de fem ”pladser”, som minimumskravet i § 28, stk. 4, omfatter, er brugt. (Dertil kommer, at matematik naturligvis i en række tilfælde også vil udgøre et studieretningsfag, hvilket vil give en ekstra obligatorisk ”plads” til brug for en intern prøve i et ekstra fag efter institutionens valg.)

Den/de eventuelt sidste obligatoriske interne prøver – samt eventuelle yderligere interne prøver, der måtte ligge ud over minimumskravet – behøver ikke at blive afholdt som årsprøve, men kan placeres på et andet tidspunkt i skoleåret.

Læreplanerne for matematik på B- og A-niveau i uddannelsen til almen studentereksamen indeholder nogle mere specifikke krav til årsprøverne i disse fag. I den forbindelse henvises til særskilt brev herom,  udsendt af fagkonsulent Bodil Bruun den 15. januar 2018 til alle institutioner, der udbyder stx-uddannelsen (j.nr. 18/00573).

Nej, der bliver ikke en centralt stillet prøve.

Ved de interne flerfaglige prøver i henholdsvis den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen skal der ifølge læreplanerne deltage en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever (i forbindelse med faggruppen). Den pågældende fagperson har ved disse prøver samme opgaver som en censor i den almene eksamensbekendtgørelse (§ 29) og samme status som en censor i karakterbekendtgørelsen (§§ 14-15). Det betyder blandt andet, at vedkommende skal fungere som censor i forbindelse med karaktergivningen.

- Svar: Nej, det er der ikke sat tal på. Formuleringen er udtryk for en samlet intention om, at holdene både skal være fagligt og økonomisk bæredygtige. Derfor skal der så vidt muligt oprettes separate hold, samtidig med at skolerne skal have mulighed for at imødekomme elevønsker om bestemte fag, niveauer og studieretninger gennem samlæsning. Det er den enkelte skoles opgave at afveje disse hensyn bedst muligt ved udbud af fag og studieretninger og ved etableringen af hold.

Den enkelte institution skal sikre, at eleverne har mulighed for at vælge mellem forskellige obligatoriske naturvidenskabelige fag. Som hidtil vil skolerne også med de nye regler kunne foretage en kobling mellem obligatoriske naturvidenskabelige fag og de enkelte studieretninger, således at elevernes valg af naturvidenskabelige fag kan være koblet til valg af studieretning.

Nej, den enkelte institution vælger selv hvilke af de centralt fastsatte studieretninger, den vil udbyde. Antallet af studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen.

Ifølge lovudkastet skal det ske sidst i grundforløbet. Intensionen med at afskaffe forhåndstilkendegivelsen er, at der i grundforløbet skal være fokus på, at eleverne kvalificeres fagligt og støttes og udfordres i deres afklaring af ønske om studieretning.

Institutionen må ikke binde valgfag på en sådan måde, at bestemte valgfag gøres obligatoriske inden for en bestemt studieretning, men institutionen kan godt afgrænse valgmulighederne, så længe den enkelte elev får mulighed for at træffe et reelt valg mellem flere valgfag.

Engelsk A indgår ikke som studieretningsfag i htx, fordi målet har været at reducere det totale antal studieretninger. De elever, der ønsker engelsk A, kan vælge det som valgfag.

I dag har cirka 40 procent af htx’erne engelsk på A-niveau, og kun en mindre andel af disse elever har faget som studieretningsfag. Engelsk A er således allerede i dag et stort valgfag, og det forventes det fortsat at være.

Reformen medfører en ny fagbalance, hvor valgfag og obligatoriske fag tildeles en mere central placering. Det betyder for institutionerne, at den faglige udvikling og profilering fremover ikke kun skal ske i studieretningsfagene.

Med reformen sættes der mere fokus på det faglige samspil mellem studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. De centralt fastsatte studieretninger og det forhold, at de ofte kun rummer to fag, betyder samtidig, at skoler i højere kan etablere særlige faglige indsatser og profileringer via deres valgfag og valgfagenes samspil med forskellige studieretninger og obligatoriske fag. Der er i de fleste studieretninger god plads til valgfag, og hvis skolerne udnytter muligheden for at give elever ekstra 50 timer, så er der endnu større muligheder for elever for at få for eksempel et valgfag på B-niveau.

De fremmedsprog, der kan udbydes på C-niveau, er tysk fortsætter C og fransk fortsætter C. I det almene gymnasium er det desuden fagene latin C og græsk C.

Nej, det bliver der ikke mulighed for.

Muligheden bortfalder for at styrke den faglige fordybelse i uddannelsen. Begyndersprog B-niveau tilfører, på grund af fagets begrænsede undervisningstid, kun beskedne 2. fremmedsprogskundskaber til den enkelte elev.

Naturvidenskabelige elever vil forsat kunne vælge fortsættersprog B, hvor rammerne for den faglige fordybelse er bedre, fordi eleverne allerede har opnået et vist fagligt niveau, når de får sprogfaget i gymnasiet.

Ja, begyndersprog B kan indgå som det 3. studieretningsfag i en tresproget studieretning. Derudover vil det stadig være muligt for alle elever at vælge begyndersprog B, hvis det vel at mærke vælges som 3. fremmedsprog, det vil sige som valgfag.

Ja, det bliver muligt at udbyde et fuldt B-niveau som valgfag, for eksempel psykologi B. Der er for eksempel plads til dette i de tresprogede studieretninger. Derudover er der i flere studieretninger mindst 150 timers valgfag, og hvis man udnytter timeintervallet på +50 timer, er der 200 timer til et fuldt B-niveau.

Ja, der gælder samme regler for latin A som for latin C i forhold til minimumsantallet af naturvidenskabelige fag på C-niveau.

Grundforløbet varer tre måneder og skal derfor afsluttes i den uge, hvor de tre måneder udløber. Afhængig af, hvornår skolen starter undervisningen i august, kan det være første påbegyndte uge i november eller første hele uge i november. Der vil også kunne være kalendermæssige variationer fra år til år, afhængig af hvordan ugerne falder. Det afgørende er altså grundforløbets varighed på tre måneder, og ikke om der er tale om første halve eller hele uge i november.

I forhold til elever, der skifter mellem uddannelserne i grundforløbet, så skal dette skift ideelt set foregå tidligst muligt, når eleven er afklaret. Der er normalt ikke grund til at afvente grundforløbets afslutning. I de situationer, hvor en elev skifter uddannelse ved grundforløbets afslutning, og hvor de to skoler ikke afslutter på helt samme tid, må man i fællesskab finde frem til den optimale dato.

Formålet med bestemmelsen om skift i løbet af grundforløbet er, at eleverne har mulighed for at skifte uddannelse uden tab af tid, hvis det viser sig, at de har valgt forkert. Men et skift vil altid kræve en særlig faglig og arbejdsmæssig indsats fra elevens side, ligesom både den afgivende og modtagende skole er forpligtede til at understøtte skiftet og finde gode løsninger.
I praksis vil tidspunktet, hvor skiftet sker, for eksempel have betydning. Hvis eleven skifter uddannelse mod slutningen af grundforløbet, hvor de to uddannelsesspecifikke forløb inkl. prøverne er gennemført, så har eleven disse med sig ind i den nye uddannelse, også selv om denne uddannelse har en anden faglig profil. Hvis eleven er afklaret om uddannelsesskiftet tidligt i grundforløbet, før afviklingen af et eller begge uddannelsesspecifikke forløb, vil eleven naturligt følge undervisningen i den uddannelse, der skiftes til.

Det er korrekt, at de to grundforløbsprøver på henholdsvis hhx, htx og stx tæller med på eksamensbeviset med en samlet vægt på 0,5, og at de to grundforløbsprøver indgår med lige stor vægt.

Det betyder, at grundforløbet ikke længere skal tilrettelægges med sigte på at skabe fordybelse inden for en bestemt studieretning. I stedet skal grundforløbet målrettes mod at kvalificere elevens valg af studieretning sidst i grundforløbet. Grundforløbet skal også fortsat sikre, at eleverne får en god overgang til gymnasiet, og at de lærer de arbejdsformer at kende, som knytter sig til den pågældende gymnasiale uddannelse.

Klassedannelsen i grundforløbet skal ske med vægt på intentionen om at udfordre elevernes valg af studieretning, men institutionerne afgør selv, hvordan de vil foretage den nærmere fordeling.

Der er ikke tale om, at eleverne kan dumpe i screeningen, men de elever, der klarer sig mindre godt, skal tilbydes faglig hjælp og udfordres i deres valg af uddannelse og studieretning.

Hvis skiftet sker i løbet af grundforløbet, har eleven ifølge lovudkastet i visse tilfælde krav på at skifte uddannelse.

Det er op til den modtagende institution at skabe en hensigtsmæssig overgang. Elever, som ønsker at skifte, har selv ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for eventuelt at indhente manglende faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb. Lederne af de to institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven om konsekvenserne af skiftet.

Nej. Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag. Det indgår i lovbemærkninger til lovforslaget, at udviklingen i omfanget af studieretningsprojekter, som skrives i ét fag, følges, så forligskredsen kan se, om det fremadrettet bliver tilfældet.

Ja, det er korrekt, at det er faglæreren, der godkender det étfaglige projekt efter en dialog med eleven. Til grund for godkendelsen skal lægges lærerens skøn af emnets egnethed som henholdsvis tværfagligt og étfagligt projekt og elevens mulighed for at inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet.

Ja, studieretningsprojektet kan skrives i ét fag på A-niveau, og der er ikke krav om, at dette fag skal være et studieretningsfag. Faget vil derfor også kunne være for eksempel dansk A samt på stx historie A.

Institutionerne er forpligtede til at have fagligt samspil mellem fagene. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år.

Der kommer til at være én censor, som både står for censuren af det skriftlige projekt og den mundtlige prøve.

Nej, alle de nuværende elever skal fortsat modtage undervisning i almen studieforberedelse (AT).

Nej, 7%-puljen bortfalder, men undervisningstiden vil fortsat omfatte blandt andet interne prøver, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter til realisering af uddannelsens formål.

Institutionen skal sørge for, at hver enkelt elev i de treårige uddannelser til almen og merkantil studentereksamen får de 130 timers undervisning. For uddannelsen til teknisk studentereksamen er timepuljen på 150 timer. På uddannelsen til hf-eksamen er puljen på 80 timer. Der er ikke krav om en helt individuelt tilpasset model, men der bør etableres en række lokale tilbud, som passer til de behov, der findes hos elevgrupperne på den enkelte institution. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen for eksempel kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Eftersom der er tale om undervisning, har eleverne mødepligt til undervisningen.

Institutionen skal sørge for, at hver enkelt elev i de treårige uddannelser til almen og merkantil studentereksamen får de 130 timers undervisning. For uddannelsen til teknisk studentereksamen er timepuljen på 150 timer. På uddannelsen til hf-eksamen er puljen på 80 timer. Der er ikke krav om en helt individuelt tilpasset model, men der bør etableres en række lokale tilbud, som passer til de behov, der findes hos elevgrupperne på den enkelte institution. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen for eksempel kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Eftersom der er tale om undervisning, har eleverne mødepligt til undervisningen.

Det er kun muligt i det tilfælde, hvor undervisningstiden + 50 timer allerede er udnyttet, og hvor institutionen vurderer, at eleverne vil få mere gavn af et ekstra valgfag end af særlige faglige aktiviteter inden for de fag, som eleverne allerede har.

Forskellen i timetallet skyldes, at htx-uddannelsen adskiller sig fra de to andre treårige uddannelser på flere områder.

Forskellene findes især inden for struktur og profiler, herunder i antal A- og B-niveauer og i uddannelsernes forskellige fagrækker.

Med reformen udgår konceptet om omlagt skriftlighed og bliver erstattet af et nyt undervisningsbegreb, der integrerer skriftlighed med den traditionelle undervisning. For institutionerne betyder det, at undervisningen i skriftlighed fremover skal indgå i den løbende undervisning understøttet af timer fra timepuljen.

Fremover øges undervisningstiden for alle elever, idet cirka 20 procent af den tidligere elevtid nu ændres til undervisningstid med mødepligt for eleverne med det formål at sikre eleverne lærertilstedeværelse. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen for eksempel kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Institutionerne skal selv fordele disse timer på fag og andre faglige aktiviteter - med udgangspunkt i elevernes behov.

Udover undervisningstiden har eleverne fordybelsestid til selvstændigt arbejde med skriftlige opgaver mv.
Institutionerne vil stadig kunne kræve elevtilstedeværelse i dele af fordybelsestiden.

Reformens nye undervisningsbegreb er blevet til med udgangspunkt i forskningsunderbygget skrivepædagogik, som har vist sig effektfuld i ministeriets rammeforsøg.

Ja, det er tilladt, men det stiller store krav til institutionen for at kunne leve op til den toning, som påkræves i forbindelse med hver enkelt fagpakke/ studieretning.

Ja, det fremgår af lovbemærkningerne, at eleverne efter første semester skal afslutte mindst et fag, med mindre eleven vælger at hæve faget til B-niveau.

Der er efter lov om de gymnasiale uddannelser ikke mulighed for, at hf-enkeltfagskursister efter den 1. august 2017 kan påbegynde undervisning med efterfølgende aflæggelse af prøver i kultur- og samfundsfaggruppen og naturvidenskabelig faggruppe. De seks fag, som indgår i faggrupperne, skal efter 1. august 2017 følges som enkeltfag.

Det er ikke et krav, at 80-timerspuljen anvendes på hf-enkeltfag, men det er en mulighed, som kan benyttes, for eksempel for enkeltfagskursister, hvor kurset planlægger et samlet forløb til en fuld hf-uddannelse. Opbygges uddannelsen gradvist af kursisten, som måske ikke fra starten stiler mod en fuld hf-eksamen, så placeres timerne mest hensigtsmæssigt som øget fordybelsestid, hvilket også vil fremgå af den kommende bekendtgørelse.

De ekstra 80 timer dokumenteres ikke i forbindelse med eksamen, men skolen skal i forbindelse med tilsyn kunne dokumentere, at timetalskravet er opfyldt.

Man kan lade kursister på hf-enkeltfag benytte projekt-og praktikforløb, men dette er ikke et krav. I tilfælde af at eleverne ikke har et projekt-og praktikforløb, skal eleven have et ekstra fag, så timetalskravet opfyldes.

Der er ikke på hf-enkeltfag afsat taxametermidler til projekt- og praktikforløb. Tilskud til hf-enkeltfag ydes på baggrund af det fastsatte timetal for det enkelte fag på det pågældende niveau. På enkeltfag er en årselev en elev, der er undervist i 812,5 klokketimer. Der er ikke med lov om gymnasiale uddannelser indført regler, som giver grundlag for tildeling af særskilt uddannelsestid til projekt- og praktikforløb parallelt med uddannelsestid til fagene.

Ja, SSO vil indgår i de 1705 timer med 25 timers undervisningstid, og det samme forventes at gælde for EP. Timerne vil fremgå af bekendtgørelsen.

Når man endnu ikke kender elevernes endelige valg af fagpakke, har det ikke indflydelse på prøveafviklingen. Derfor skal alle elever op i det kunstneriske fag på C-niveau, hvis det afsluttes efter første semester, selv om eleven påtænker et valg af fagpakke, hvori faget indgår på B-niveau.

Elever der har valgt at løfte det kunstneriske fag i deres valgfrie valgfag, og dette valgfag påbegyndes på andet semester, skal derimod ikke aflægge prøven på C-niveau.

Ministeriet udtrækker ét af de tre fag i faggruppen, som eleven skal til prøve til i. Har eleven valgt en fagpakke på andet år, hvori der er et løft af ét eller flere af fagene i faggruppen, må eleven ikke komme til prøve i det eller de fag. Det betyder, at ikke alle elever i en klasse nødvendigvis vil komme til prøve i samme fag fra faggruppen. Men alle elever skal aflægge prøve i ét af fagene, med mindre alle tre fag løftes i 2. hf.

Der er ikke et bestemt krav til antallet af valgfag på C- og B-niveauer for en fuld hf. En fuld hf-eksamen sammensættes af de obligatoriske fag plus fagpakkefag og valgfag, så man opfylder den samlede undervisningstid på mindst 1705 timer og normalt ikke over 1755 timer. Hvis der er tale om en udvidet fagpakke øges undervisningstiden for den enkelte elev med 250 timer. Der er fastlagt rammer for, hvordan man kan sammensætte de enkelte fagpakker.Fagene i den obligatoriske fagrække, herunder i de to faggrupper, giver som udgangspunkt følgende obligatoriske fagniveauer: 1 fag på A-niveau, 2 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.

Tabel 1 indeholder en oversigt over kombinationsmulighederne i fagpakker og valgfag. En hf-uddannelse uden overbygning indeholder 1 fag på A-niveau (uden mulighed for at øge antallet af A-niveaufag). Tabellen illustrerer, at antallet af fag på B-niveau er 3, 4 eller 5, og at antallet af fag på C-niveau ligger mellem 4 og 9, afhængigt af antal fag på B-niveau. Vælges der fagpakker og valgfag, som øger antal B-niveaufag til 3, medfører det et krav om 9 fag på C-niveau. Forøges antallet af B-niveaufag til 4, kræves der 6 fag på C-niveau, og forøges antallet af fag på B-niveau til 5, kræves der 4 fag på C-niveau.

Tabel 1: Antal fag på A-, B- og C-niveau i en hf-uddannelse uden udvidede fagpakker (pdf)

For prøvehold i faggrupperne udtrækkes hele holdet til prøve i samme fag. Det indbefatter dog ikke elever, som har valgt at løfte ét eller flere af fagene i faggrupperne til højere niveau. Har eleven valgt en fagpakke på andet år, hvori der er et løft af et eller flere af fagene i faggruppen, må eleven ikke komme til prøve i det eller de fag. Eleven skal så til prøve i ét af de andre fag i faggruppen. Dette fag udtrækkes også af ministeriet. Det betyder, at ikke alle elever i en klasse nødvendigvis vil komme til prøve i samme fag fra faggruppen.

Ja, engelsk B kan godt fordeles på alle fire semestre, det er dog vigtigt at sikre en tyngde i faget i det enkelte semester. En anden mulighed er derfor at påbegynde engelsk i andet semester, hvis skolen ønsker at engelsk indgår i fjerde semester.

Det bliver der fra skoleåret 2017/18.

Der kommer ikke begrænsning på, hvem der må udbyde en udvidet hf-fagpakke. Alle institutioner med hf-uddannelse har lov til at udbyde en eller flere udvidede fagpakker.

Det er op til institutionen selv at afgøre, om den ønsker at fastholde eller danne nye klasser.

Nej, et enkelt nyt fag på B-niveau kan ikke udgøre en hel fagpakke.

En fagpakke skal bestå af to fag, der har et naturligt fagligt samspil, og som er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde.

Nej, obligatorisk dansk A er det eneste A-niveau fag, der indgår i uddannelsen for elever med en almindelig fagpakke. Disse elever kan således kun vælge fag på C- eller B-niveau.

Institutionen kan udbyde yderligere A-niveaufag, hvis den udbyder en eller flere udvidede fagpakker. Her skal institutionen sørge for, at den udvidede fagpakke rummer mindst 450 timer, heraf ét eller to løft af fag til A-niveau.

Nej, mulighederne for at få adgang til hf-uddannelsen fra en almen forberedelseseksamen vil fortsat være som før reformen. Det vil sige, at en elev kan få retskrav på optagelse på toårig hf, hvis eleven har en almen forberedelseseksamen og har bestået fagene dansk eller dansk som andetsprog (D-niveau), engelsk (D-niveau), matematik (D-niveau), naturvidenskab (G-niveau eller højere) samt et af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk (G-niveau eller højere).

Reformen træder i kraft for den toårige uddannelse til almen studentereksamen et år senere end for de øvrige uddannelser. Det vil sige fra skoleåret 2018/19.

Der kommer ikke et centralt krav om, at den enkelte institution skal anvende bestemte it-løsninger med henblik på opsamling af data fra undervisningen. Institutionen bestemmer selv valget af løsning inden for de rammer, der opstilles i lovgivningen.

Det enkelte private gymnasium skal ikke ansøge om det hos ministeriet. Adgangen kommer til at fremgå direkte af loven.

Bemærkningerne til et lovforslag er med til at forklare og uddybe indholdet i lovforslaget og lovens forventede virkninger.

Lovbemærkningernes betydning knytter sig med andre ord ikke kun til lovforslagets behandling i Folketinget. Også efter at lovforslaget er vedtaget, har bemærkningerne væsentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Den uddybning af indholdet i lovens paragraffer, der står i lovbemærkningerne, sætter rammerne for, hvordan paragrafferne skal forstås, og paragraffen skal derfor anvendes i overensstemmelse med lovbemærkningerne. I forbindelse med implementering af loven udgør lovforslagets bemærkninger derfor også fremover et væsentlig bidrag til forståelse af reglerne. Det kan dog forekomme, at loven på et givet punkt er ændret undervejs i lovbehandlingen i Folketinget, og at lovbemærkningerne derfor ikke er dækkende for den vedtagne lovtekst.