Optagelse

Hvornår kan skolerne benytte sig af studievalgsportfolio?

Skolerne (grundskolerne) vil påbegynde arbejdet med studievalgsportfolio fra skoleåret 2017/2018. Gymnasier og erhvervsskoler vil få oversendt studievalgsportfolien sammen med tilmeldingen til ungdomsuddannelserne ved optaget 2019.

Hvilke optagelseskrav gælder for elever der søger toårigt hf direkte efter 9. klasse i 2017?

De nye adgangskrav til de gymnasiale uddannelser får virkning fra 2019, bortset fra adgangen til 2-årig hf, som får virkning fra 2017. Optagelse på 2-årig hf i 2017 og 2018 sker efter særlige regler, som fremgår af § 74, stk. 5 i den nye lov om de gymnasiale uddannelser. Disse adgangskrav svarer til de nuværende adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, herunder krav om uddannelsesparathedsvurdering på grundlag af bl.a. et karakterniveau på mindst 4, men suppleret med et krav om, at ansøgeren har opnået mindst 4 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver blandt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver.

Kan elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparat eller ikke opnår 4 ved de bundne prøver i 9. klasse, gå til optagelsesprøve til den toårige hf-uddannelse?

Elever som er vurderet ikke-uddannelsesparat eller som ikke opfylder adgangskravet til den toårige hf-uddannelse har ikke mulighed for at gå til optagelsesprøve. Hvis eleven er vurderet ikke-uddannelsesparat og eleven opnår et karaktergennemsnit på mindst 6 ved de bundne prøver har eleven adgang til uddannelsen efter 9. klasse.

Skal en elev i 10. klasse bestå prøverne i 10. klasse for at få retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser. Eleven er vurderet uddannelsesparat. Eleven har bestået folkeskolens afgangseksamen og har tillige et gennemsnit på mindst 5 i de bundne prøver i 9. klasse?

En ansøger til en 3-årig gymnasial uddannelse fra 10. klasse skal i 10. klasse have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter aflagt enten folkeskolens 9.-klasseprøver eller 10.-klasseprøver i disse fag. Det er dog ikke et krav, at 10.-klasseprøverne bestås. Resultatet af 10.-klasserøverne har imidlertid betydning, hvis ansøgeren har brug for at forbedre karaktererne fra 9.-klasseprøverne.

Det er et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået. Resultatet af folkeskolens afgangs-eksamen kan forbedres ved aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk efter 10. klasse. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes desuden ved opgørelsen af, om ansøgerens faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen er bekræftet, i det omfang det er til gunst for ansøgeren. Tilsvarende gælder for ansøgere, som ikke er vurderet uddannelsesparate, ved opgørelse af, om vedkommende har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Hvordan bliver detaljeniveauet fremover i Optagelse.dk?

Fremover skal institutionen angive:

- De studieretninger (htx, hhx, stx), institutionen vil udbyde blandt de centralt fastsatte studieretninger. Studieretningerne kan ses, men ikke ønskes af ansøgere.

- De fagpakker, institutionen vil udbyde (hf). Fagpakkerne kan ses, men ikke ønskes af ansøgere.

- 2. fremmedsprog (hhx og stx), som skal ønskes af eleven.

- Kunstnerisk fag (stx), som skal ønskes af eleven.

- Idræt eller kunstnerisk fag (hf), som skal ønskes af eleven.

Skal eleven fortsat angive en forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning ved ansøgning om optagelse?

Nej, eleven vil ikke længere skulle afgive en forhåndstilkendegivelse om valg af studieretning.

Prøver

Er der begrænsninger på, hvilke fag der kan indgå i studieområdeprojektet?

I studieområdeprojektet på htx skal der indgå to af studieområdets fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau og mindst et fag skal være et studieretningsfag.  I studieområdeprojektet på hhx skal der indgå to fag, hvoraf mindst et fag skal være på A-niveau og mindst et fag skal være et studieretningsfag. Et fag, der indgår i en elevs studieområdeprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget i.

Kommer der en centralt stillet prøve til matematik-screeningen?

Nej, der bliver ikke en centralt stillet prøve.

Studieretninger og udbud

Er der regler/retningslinjer/intention om, hvor lille en søgning til et fag/niveau/studieretning skal være for, at skolerne kan samlæse hold og studieretninger?

- Svar: Nej, det er der ikke sat tal på. Formuleringen er udtryk for en samlet intention om, at holdene både skal være fagligt og økonomisk bæredygtige. Derfor skal der så vidt muligt oprettes separate hold, samtidig med at skolerne skal have mulighed for at imødekomme elevønsker om bestemte fag, niveauer og studieretninger gennem samlæsning. Det er den enkelte skoles opgave at afveje disse hensyn bedst muligt ved udbud af fag og studieretninger og ved etableringen af hold.

Blandt de obligatoriske fag på stx indgår to af følgende fag på C-niveau: Biologi, informatik, kemi eller naturgeografi. I hvilken udstrækning kan skolerne binde disse fag til bestemte studieretninger?

Den enkelte institution skal sikre, at eleverne har mulighed for at vælge mellem forskellige obligatoriske naturvidenskabelige fag. Som hidtil vil skolerne også med de nye regler kunne foretage en kobling mellem obligatoriske naturvidenskabelige fag og de enkelte studieretninger, således at elevernes valg af naturvidenskabelige fag kan være koblet til valg af studieretning.

Findes der oversigter over centralt fastlagte studieretninger?

Kommer der centralt fastsatte regler for, hvilke studieretninger den enkelte institution skal udbyde?

Nej, den enkelte institution vælger selv hvilke af de centralt fastsatte studieretninger, den vil udbyde. Antallet af studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af elever på uddannelsen.

Hvor tidligt må eleverne vælge studieretning?

Ifølge lovudkastet skal det ske sidst i grundforløbet. Intensionen med at afskaffe forhåndstilkendegivelsen er, at der i grundforløbet skal være fokus på, at eleverne kvalificeres fagligt og støttes og udfordres i deres afklaring af ønske om studieretning.

Må institutionen binde valgfag til bestemte studieretninger?

Institutionen må ikke binde valgfag på en sådan måde, at bestemte valgfag gøres obligatoriske inden for en bestemt studieretning, men institutionen kan godt afgrænse valgmulighederne, så længe den enkelte elev får mulighed for at træffe et reelt valg mellem flere valgfag.

Hvorfor er der ikke givet mulighed for, at institutionerne kan udbyde engelsk A som studieretningsfag i htx?

Engelsk A indgår ikke som studieretningsfag i htx, fordi målet har været at reducere det totale antal studieretninger. De elever, der ønsker engelsk A, kan vælge det som valgfag.

I dag har ca. 40 % af htx’erne engelsk på A-niveau, og kun en mindre andel af disse elever har faget som studieretningsfag. Engelsk A er således allerede i dag et stort valgfag, og det forventes det fortsat at være.

Reformen medfører en ny fagbalance, hvor valgfag og obligatoriske fag tildeles en mere central placering. Det betyder for institutionerne, at den faglige udvikling og profilering fremover ikke kun skal ske i studieretningsfagene.

Hvorfor kan en række fag ikke længere være studieretningsfag i de treårige uddannelser, fx engelsk i htx eller mediefag i stx?

Med reformen sættes der mere fokus på det faglige samspil mellem studieretningsfag, obligatoriske fag og valgfag. De centralt fastsatte studieretninger og det forhold, at de ofte kun rummer to fag, betyder samtidig, at skoler i højere kan etablere særlige faglige indsatser og profileringer via deres valgfag og valgfagenes samspil med forskellige studieretninger og obligatoriske fag. Der er i de fleste studieretninger god plads til valgfag, og hvis skolerne udnytter muligheden for at give elever ekstra 50 timer, så er der endnu større muligheder for elever for at få fx et valgfag på B-niveau.

Hvilke fremmedsprog vil kunne udbydes som C-niveau?

De fremmedsprog, der kan udbydes på C-niveau, er tysk fortsætter C og fransk fortsætter C. I det almene gymnasium er det desuden fagene latin C og græsk C.

Kan elever i naturvidenskabelige studieretninger, der har et begyndersprog som 2. fremmedsprog, vælge at afslutte det på B-niveau?

Nej, det bliver der ikke mulighed for.

Muligheden bortfalder for at styrke den faglige fordybelse i uddannelsen. Begyndersprog B-niveau tilfører, på grund af fagets begrænsede undervisningstid, kun beskedne 2. fremmedsprogskundskaber til den enkelte elev.

Naturvidenskabelige elever vil forsat kunne vælge fortsættersprog B, hvor rammerne for den faglige fordybelse er bedre, fordi eleverne allerede har opnået et vist fagligt niveau, når de får sprogfaget i gymnasiet.

Vil stærkt sproglige elever fortsat kunne vælge begyndersprog B som 3. fremmedsprog?

Ja, begyndersprog B kan indgå som det 3. studieretningsfag i en tresproget studieretning. Derudover vil det stadig være muligt for alle elever at vælge begyndersprog B, hvis det vel at mærke vælges som 3. fremmedsprog, dvs. som valgfag.

Vil det blive muligt at udbyde et fuldt B-niveau som valgfag i det almene gymnasium?

Ja, det bliver muligt at udbyde et fuldt B-niveau som valgfag, fx psykologi B. Der er fx plads til dette i de tresprogede studieretninger. Derudover er der i flere studieretninger mindst 150 timers valgfag, og hvis man udnytter timeintervallet på +50 timer, er der 200 timer til et fuldt B-niveau.

Kan elever i det almene gymnasium, der vælger studieretningen latin A, græsk A, nøjes med fysik C og et andet naturvidenskabeligt fag på C-niveau?

Ja, der gælder samme regler for latin A som for latin C i forhold til minimumsantallet af naturvidenskabelige fag på C-niveau.

Grundforløbet

Grundforløbet varer tre måneder og afsluttes første uge i november. Men er der tale om den første påbegyndte uge eller den første hele uge i november? Hvordan skal skolerne håndtere elever, der ønsker at skifte uddannelse ved grundforløbets afslutning, hvis grundforløbet ikke afsluttes samtidig på alle skoler?

Grundforløbet varer tre måneder og skal derfor afsluttes i den uge, hvor de tre måneder udløber. Afhængig af, hvornår skolen starter undervisningen i august, kan det være første påbegyndte uge i november eller første hele uge i november. Der vil også kunne være kalendermæssige variationer fra år til år, afhængig af hvordan ugerne falder. Det afgørende er altså grundforløbets varighed på tre måneder, og ikke om der er tale om første halve eller hele uge i november.

I forhold til elever, der skifter mellem uddannelserne i grundforløbet, så skal dette skift ideelt set foregå tidligst muligt, når eleven er afklaret. Der er normalt ikke grund til at afvente grundforløbets afslutning. I de situationer, hvor en elev skifter uddannelse ved grundforløbets afslutning, og hvor de to skoler ikke afslutter på helt samme tid, må man i fællesskab finde frem til den optimale dato.

Hvad er de grundlæggende retningslinjer for elever, der skifter uddannelse i grundforløbet?

Formålet med bestemmelsen om skift i løbet af grundforløbet er, at eleverne har mulighed for at skifte uddannelse uden tab af tid, hvis det viser sig, at de har valgt forkert. Men et skift vil altid kræve en særlig faglig og arbejdsmæssig indsats fra elevens side, ligesom både den afgivende og modtagende skole er forpligtede til at understøtte skiftet og finde gode løsninger.
I praksis vil tidspunktet, hvor skiftet sker, for eksempel have betydning. Hvis eleven skifter uddannelse mod slutningen af grundforløbet, hvor de to uddannelsesspecifikke forløb inkl. prøverne er gennemført, så har eleven disse med sig ind i den nye uddannelse, også selv om denne uddannelse har en anden faglig profil. Hvis eleven er afklaret om uddannelsesskiftet tidligt i grundforløbet, før afviklingen af et eller begge uddannelsesspecifikke forløb, vil eleven naturligt følge undervisningen i den uddannelse, der skiftes til.

Kan i bekræfte, at de to grundforløbsprøver tilsammen vægter med 0,5? Og at de hver især tæller lige meget, altså 0,25?

Det er korrekt, at de to grundforløbsprøver på henholdsvis hhx, htx og stx tæller med på eksamensbeviset med en samlet vægt på 0,5, og at de to grundforløbsprøver indgår med lige stor vægt.

Hvad betyder afskaffelsen af forhåndstilkendegivelsen for tilrettelæggelsen af grundforløbet?

Det betyder, at grundforløbet ikke længere skal tilrettelægges med sigte på at skabe fordybelse inden for en bestemt studieretning. I stedet skal grundforløbet målrettes mod at kvalificere elevens valg af studieretning sidst i grundforløbet. Grundforløbet skal også fortsat sikre, at eleverne får en god overgang til gymnasiet, og at de lærer de arbejdsformer at kende, som knytter sig til den pågældende gymnasiale uddannelse.

Hvordan skal klassedannelsen ske i grundforløbet?

Klassedannelsen i grundforløbet skal ske med vægt på intentionen om at udfordre elevernes valg af studieretning, men institutionerne afgør selv, hvordan de vil foretage den nærmere fordeling.

Hvad sker der, hvis en elev dumper i matematik screeningen i grundforløbet?

Der er ikke tale om, at eleverne kan dumpe i screeningen, men de elever, der klarer sig mindre godt, skal tilbydes faglig hjælp og udfordres i deres valg af uddannelse og studieretning.

Hvordan skal institutionerne håndtere de elever, der ønsker at skifte institution i grundforløbet eller senere?

Hvis skiftet sker i løbet af grundforløbet, har eleven ifølge lovudkastet i visse tilfælde krav på at skifte uddannelse.
Det er op til den modtagende institution at skabe en hensigtsmæssig overgang. Elever, som ønsker at skifte, har selv ansvaret for den særlige indsats, der må påregnes, for evt. at indhente manglende faglige færdigheder i det nye uddannelsesforløb. Lederne af de to institutioner, som eleven skifter imellem, skal vejlede eleven om konsekvenserne af skiftet.

Tilrettelæggelse - Flerfaglige forløb

Må en skole lægge op til, at en stor del af studieretningsprojekterne skrives étfagligt?

Nej. Studieretningsprojektet skrives som hovedregel i to fag. Det indgår i lovbemærkninger til lovforslaget, at udviklingen i omfanget af studieretningsprojekter, som skrives i ét fag, følges, så forligskredsen kan se, om det fremadrettet bliver tilfældet.

Er det rigtigt, at det nu er den enkelte faglærer (og ikke skolens leder), der kan godkende, at eleven skriver en enkeltfaglig SRP?

Ja, det er korrekt, at det er faglæreren, der godkender det étfaglige projekt efter en dialog med eleven. Til grund for godkendelsen skal lægges lærerens skøn af emnets egnethed som henholdsvis tværfagligt og étfagligt projekt og elevens mulighed for at inddrage metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i projektet.

Er det rigtigt forstået, at en enkeltfaglig SRP ikke nødvendigvis behøver involvere et studieretningsfag?

Ja, studieretningsprojektet kan skrives i ét fag på A-niveau, og der er ikke krav om, at dette fag skal være et studieretningsfag. Faget vil derfor også kunne være fx dansk A samt på stx historie A.

Hvordan skal det faglige samspil mellem fagene fastholdes, når almen studieforberedelse afskaffes i stx?

Institutionerne er forpligtede til at have fagligt samspil mellem fagene. I uddannelsen til almen studentereksamen skal der løbende indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et studieretningsprojekt på tredje år.

Hvordan kommer bedømmelsen af det nye studieretningsprojekt og studieområdeprojekt til at foregå?

Der kommer til at være én censor, som både står for censuren af det skriftlige projekt og den mundtlige prøve.

Må institutionerne allerede nu stoppe med at afholde undervisning i almen studieforberedelse (AT)?

Nej, alle de nuværende elever skal fortsat modtage undervisning i almen studieforberedelse (AT).

Tilrettelæggelse af timer

Vil der fortsat være en 7%-pulje?

Nej, 7%-puljen bortfalder, men undervisningstiden vil fortsat omfatte blandt andet interne prøver, fællestimer og andre tværgående undervisningsaktiviteter til realisering af uddannelsens formål.

Skal skolerne registrere timerne i den særlige timepulje for den enkelte elev?

Institutionen skal sørge for, at hver enkelt elev i de treårige uddannelser til almen og merkantil studentereksamen får de 130 timers undervisning. For uddannelsen til teknisk studentereksamen er timepuljen på 150 timer. På uddannelsen til hf-eksamen er puljen på 80 timer. Der er ikke krav om en helt individuelt tilpasset model, men der bør etableres en række lokale tilbud, som passer til de behov, der findes hos elevgrupperne på den enkelte institution. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen fx kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Eftersom der er tale om undervisning, har eleverne mødepligt til undervisningen.

Hvordan skal den enkelte institution holde regnskab med de 80/130/150 timer, som indgår i timepuljen?

Institutionen skal sørge for, at hver enkelt elev i de treårige uddannelser til almen og merkantil studentereksamen får de 130 timers undervisning. For uddannelsen til teknisk studentereksamen er timepuljen på 150 timer. På uddannelsen til hf-eksamen er puljen på 80 timer. Der er ikke krav om en helt individuelt tilpasset model, men der bør etableres en række lokale tilbud, som passer til de behov, der findes hos elevgrupperne på den enkelte institution. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen fx kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Eftersom der er tale om undervisning, har eleverne mødepligt til undervisningen.  

Må de 80/130/150 timer, der er afsat i timepuljen, anvendes til ekstra valgfag?

Det er kun muligt i det tilfælde, hvor undervisningstiden + 50 timer allerede er udnyttet, og hvor institutionen vurderer, at eleverne vil få mere gavn af et ekstra valgfag end af særlige faglige aktiviteter inden for de fag, som eleverne allerede har.

Hvorfor består htx-uddannelsen fortsat af flere timer end de andre treårige uddannelser?

Forskellen i timetallet skyldes, at htx-uddannelsen adskiller sig fra de to andre treårige uddannelser på flere områder.

Forskellene findes især inden for struktur og profiler, herunder i antal A- og B-niveauer og i uddannelsernes forskellige fagrækker.

Hvor hentes tiden til omlagt skriftlighed – hentes den i fagene?

Med reformen udgår konceptet om omlagt skriftlighed og bliver erstattet af et nyt undervisningsbegreb, der integrerer skriftlighed med den traditionelle undervisning. For institutionerne betyder det, at undervisningen i skriftlighed fremover skal indgå i den løbende undervisning understøttet af timer fra timepuljen.

Fremover øges undervisningstiden for alle elever, idet ca. 20 % af den tidligere elevtid nu ændres til undervisningstid med mødepligt for eleverne med det formål at sikre eleverne lærertilstedeværelse. Timerne skal overvejende anvendes til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleverne vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller særlige talentindsatser. Foruden skriftlig træning vil puljen fx kunne bruges til intensive kurser i bestemte fag, faglige praktikophold eller særlige talentaktiviteter. Institutionerne skal selv fordele disse timer på fag og andre faglige aktiviteter - med udgangspunkt i elevernes behov.

Udover undervisningstiden har eleverne fordybelsestid til selvstændigt arbejde med skriftlige opgaver m.v.
Institutionerne vil stadig kunne kræve elevtilstedeværelse i dele af fordybelsestiden.

Reformens nye undervisningsbegreb er blevet til med udgangspunkt i forskningsunderbygget skrivepædagogik, som har vist sig effektfuld i ministeriets rammeforsøg.

Tilrettelæggelse - Klassedannelse

Er det tilladt at oprette en klasse bestående af mere end to studieretninger eller fagpakker?

Ja, det er tilladt, men det stiller store krav til institutionen for at kunne leve op til den toning, som påkræves i forbindelse med hver enkelt fagpakke/ studieretning.

Den nye hf

Skal eleverne på hf afslutte et fag efter første semester?

Ja, det fremgår af lovbemærkningerne, at eleverne efter første semester skal afslutte mindst et fag, med mindre eleven vælger at hæve faget til B-niveau.

Må kursister på hf-enkeltfag, der er startet før d.1/8 2017 tage naturvidenskabelig faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen efter samme dato?

Der er efter lov om de gymnasiale uddannelser ikke mulighed for, at hf-enkeltfagskursister efter den 1. august 2017 kan påbegynde undervisning med efterfølgende aflæggelse af prøver i kultur- og samfundsfaggruppen og naturvidenskabelig faggruppe. De seks fag, som indgår i faggrupperne, skal efter 1. august 2017 følges som enkeltfag.

Kan 80-timerspuljen anvendes på hf-enkeltfag?

Det er ikke et krav, at 80-timerspuljen anvendes på hf-enkeltfag, men det er en mulighed, som kan benyttes, fx for enkeltfagskursister, hvor kurset planlægger et samlet forløb til en fuld hf-uddannelse. Opbygges uddannelsen gradvist af kursisten, som måske ikke fra starten stiler mod en fuld hf-eksamen, så placeres timerne mest hensigtsmæssigt som øget fordybelsestid, hvilket også vil fremgå af den kommende bekendtgørelse.

Hvordan foregår dokumentationen af anvendelse af 80-timerspuljen i forhold til udstedelse af beviser?

De ekstra 80 timer dokumenteres ikke i forbindelse med eksamen, men skolen skal i forbindelse med tilsyn kunne dokumentere, at timetalskravet er opfyldt.

Kan 70-timers projekt- og praktikforløb anvendes på hf-enkeltfag, og anvendes der specifikt taxameter?

Man kan lade kursister på hf-enkeltfag benytte projekt-og praktikforløb, men dette er ikke et krav. I tilfælde af at eleverne ikke har et projekt-og praktikforløb, skal eleven have et ekstra fag, så timetalskravet opfyldes.

Der er ikke på hf-enkeltfag afsat taxametermidler til projekt- og praktikforløb. Tilskud til hf-enkeltfag ydes på baggrund af det fastsatte timetal for det enkelte fag på det pågældende niveau. På enkeltfag er en årselev en elev, der er undervist i 812,5 klokketimer. Der er ikke med lov om gymnasiale uddannelser indført regler, som giver grundlag for tildeling af særskilt uddannelsestid til projekt- og praktikforløb parallelt med uddannelsestid til fagene.

Tæller EP (eksamensprojekt) og SSO (større skriftlig opgave) med i de 1705 timer?

Ja, SSO vil indgår i de 1705 timer med 25 timers undervisningstid, og det samme forventes at gælde for EP. Timerne vil fremgå af bekendtgørelsen.

Skal elever, der påtænker at vælge en fagpakke, hvori der indgår et kunstnerisk fag, afslutte faget med en prøve efter første semester?

Når man endnu ikke kender elevernes endelige valg af fagpakke, har det ikke indflydelse på prøveafviklingen. Derfor skal alle elever op i det kunstneriske fag på C-niveau, hvis det afsluttes efter første semester, selv om eleven påtænker et valg af fagpakke, hvori faget indgår på B-niveau.

Elever der har valgt at løfte det kunstneriske fag i deres valgfrie valgfag, og dette valgfag påbegyndes på andet semester, skal derimod ikke aflægge prøven på C-niveau.

Hvordan afgøres det, hvilket fag fra den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfagsfaggruppen eleverne skal til prøve i efter andet semester, og skal et fag indgå i eksamensudtrækket, hvis eleven ønsker at løfte det i en fagpakke eller som frit valgfag?

Ministeriet udtrækker ét af de tre fag i faggruppen, som eleven skal til prøve til i. Har eleven valgt en fagpakke på andet år, hvori der er et løft af ét eller flere af fagene i faggruppen, må eleven ikke komme til prøve i det eller de fag. Det betyder, at ikke alle elever i en klasse nødvendigvis vil komme til prøve i samme fag fra faggruppen. Men alle elever skal aflægge prøve i ét af fagene, med mindre alle tre fag løftes i 2. hf.

Er der ingen bestemmelser om, hvor mange valgfag på C- og B-niveau man skal have for at sammensætte en fuld hf, som man kender det i dag?

Der er ikke et bestemt krav til antallet af valgfag på C- og B-niveauer for en fuld hf. En fuld hf-eksamen sammensættes af de obligatoriske fag plus fagpakkefag og valgfag, så man opfylder den samlede undervisningstid på mindst 1705 timer og normalt ikke over 1755 timer. Hvis der er tale om en udvidet fagpakke øges undervisningstiden for den enkelte elev med 250 timer. Der er fastlagt rammer for, hvordan man kan sammensætte de enkelte fagpakker.Fagene i den obligatoriske fagrække, herunder i de to faggrupper, giver som udgangspunkt følgende obligatoriske fagniveauer: 1 fag på A-niveau, 2 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.

Tabel 1 indeholder en oversigt over kombinationsmulighederne i fagpakker og valgfag. En hf-uddannelse uden overbygning indeholder 1 fag på A-niveau (uden mulighed for at øge antallet af A-niveaufag). Tabellen illustrerer, at antallet af fag på B-niveau er 3, 4 eller 5, og at antallet af fag på C-niveau ligger mellem 4 og 9, afhængigt af antal fag på B-niveau. Vælges der fagpakker og valgfag, som øger antal B-niveaufag til 3, medfører det et krav om 9 fag på C-niveau. Forøges antallet af B-niveaufag til 4, kræves der 6 fag på C-niveau, og forøges antallet af fag på B-niveau til 5, kræves der 4 fag på C-niveau.

Tabel 1: Antal fag på A-, B- og C-niveau i en hf-uddannelse uden udvidede fagpakker (pdf)

Eksamensudtræk i den naturvidenskabelige faggruppe og kultur- og samfundsfaggruppen. Er det på holdniveau eller på individuelt niveau?

For prøvehold i faggrupperne udtrækkes hele holdet til prøve i samme fag. Det indbefatter dog ikke elever, som har valgt at løfte ét eller flere af fagene i faggrupperne til højere niveau. Har eleven valgt en fagpakke på andet år, hvori der er et løft af et eller flere af fagene i faggruppen, må eleven ikke komme til prøve i det eller de fag. Eleven skal så til prøve i ét af de andre fag i faggruppen. Dette fag udtrækkes også af ministeriet. Det betyder, at ikke alle elever i en klasse nødvendigvis vil komme til prøve i samme fag fra faggruppen.

Må engelsk spredes over alle fire semestre?

Ja, engelsk B kan godt fordeles på alle fire semestre, det er dog vigtigt at sikre en tyngde i faget i det enkelte semester. En anden mulighed er derfor at påbegynde engelsk i andet semester, hvis skolen ønsker at engelsk indgår i fjerde semester.

Hvornår bliver der mulighed for at blive optaget på hf fra 9. klasse?

Det bliver der fra skoleåret 2017/18.

Hvilke institutioner må udbyde en udvidet hf-fagpakke?

Der kommer ikke begrænsning på, hvem der må udbyde en udvidet hf-fagpakke. Alle institutioner med hf-uddannelse har lov til at udbyde en eller flere udvidede fagpakker.

Er det et krav, at institutionen fastholder hf-stamklasserne gennem hele uddannelsen, eller må institutionen godt ombryde dem efter 1. hf?

Det er op til institutionen selv at afgøre, om den ønsker at fastholde eller danne nye klasser.

Kan en fagpakke udgøres af et enkelt fag, der løftes fra 0 til B-niveau?

Nej, et enkelt nyt fag på B-niveau kan ikke udgøre en hel fagpakke.

 

En fagpakke skal bestå af to fag, der har et naturligt fagligt samspil, og som er målrettet et bredt videregående uddannelsesområde.

Må den enkelte institution godt udbyde A-niveaufag til hf’ere, der ikke følger en udvidet fagpakke?

Nej, obligatorisk dansk A er det eneste A-niveau fag, der indgår i uddannelsen for elever med en almindelig fagpakke. Disse elever kan således kun vælge fag på C- eller B-niveau.

Institutionen kan udbyde yderligere A-niveaufag, hvis den udbyder en eller flere udvidede fagpakker. Her skal institutionen sørge for, at den udvidede fagpakke rummer mindst 450 timer, heraf ét eller to løft af fag til A-niveau.

Kommer de nye regler for optagelse til toårig hf fra 9. klasse til at få betydning for adgangen til hf fra en almen forberedelseseksamen (inden for avu)?

Nej, mulighederne for at få adgang til hf-uddannelsen fra en almen forberedelseseksamen vil fortsat være som før reformen. Det vil sige, at en elev kan få retskrav på optagelse på toårig hf, hvis eleven har en almen forberedelseseksamen og har bestået fagene dansk eller dansk som andetsprog (D-niveau), engelsk (D-niveau), matematik (D-niveau), naturvidenskab (G-niveau eller højere) samt et af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk (G-niveau eller højere).

Den toårige uddannelse til almen studentereksamen (i dag studenterkursus)

Hvornår træder reformen i kraft for den toårige uddannelse til almen studentereksamen (i dag studenterkursus)?

Reformen træder i kraft for den toårige uddannelse til almen studentereksamen et år senere end for de øvrige uddannelser. Det vil sige fra skoleåret 2018/19.

Evaluering

Kommer der et centralt krav om, at institutionen skal implementere nye it-løsninger for at kunne håndtere kravet om arbejdet med mål og formativ evaluering i undervisningen?

Der kommer ikke et centralt krav om, at den enkelte institution skal anvende bestemte it-løsninger med henblik på opsamling af data fra undervisningen. Institutionen bestemmer selv valget af løsning inden for de rammer, der opstilles i lovgivningen.

Private gymnasier

Hvordan skal det enkelte private gymnasium agere for at få lov til at benytte sig af den nye mulighed for at erstatte visse obligatoriske fag på C-niveau med andre fag?

Det enkelte private gymnasium skal ikke ansøge om det hos ministeriet. Adgangen kommer til at fremgå direkte af loven.

Lovbemærkninger

Hvilken betydning har lovbemærkningerne til lovforslaget om de gymnasiale uddannelser, nu når loven er vedtaget, og der kommer en ny bekendtgørelse?

Bemærkningerne til et lovforslag er med til at forklare og uddybe indholdet i lovforslaget og lovens forventede virkninger.

Lovbemærkningernes betydning knytter sig med andre ord ikke kun til lovforslagets behandling i Folketinget. Også efter at lovforslaget er vedtaget, har bemærkningerne væsentlig betydning for lovens anvendelse i praksis. Den uddybning af indholdet i lovens paragraffer, der står i lovbemærkningerne, sætter rammerne for, hvordan paragrafferne skal forstås, og paragraffen skal derfor anvendes i overensstemmelse med lovbemærkningerne. I forbindelse med implementering af loven udgør lovforslagets bemærkninger derfor også fremover et væsentlig bidrag til forståelse af reglerne. Det kan dog forekomme, at loven på et givet punkt er ændret undervejs i lovbehandlingen i Folketinget, og at lovbemærkningerne derfor ikke er dækkende for den vedtagne lovtekst.

Sidst opdateret: 7. april 2017