Tilsynet omfatter institutionernes faglige resultater og regeloverholdelse. Tilsynet skal sikre, at eleverne får undervisning af god kvalitet.
Det faglige tilsyn tager afsæt i formålet med de gymnasiale uddannelser, som er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Eleverne skal tilegne sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene og forskellige arbejdsformer.
Eleverne skal opleve, at undervisningen og undervisningsmiljøet har en god kvalitet. Institutioner, som viser tegn på kvalitetsudfordringer, kan komme i tilsyn.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med institutioner, som på en række politisk bestemte målepunkter (kvalitetsindikatorer) har udfordringer med undervisningstilbuddets kvalitet.
Der kan være forskellige årsager til, at vi igangsætter et tilsyn. Det kan fx være ved:
Når vi fører tilsyn, lægger vi vægt på at give konkret og anvisende vejledning gennem en tæt dialog med den enkelte institution.
Den enkelte institutions ledelse og bestyrelse har ansvar for at sikre uddannelsernes kvalitet og overholde gældende regler.
I vores tilsyn har vi fokus på, at der er kvalitet i den undervisning, som eleverne og kursisterne modtager og sikre, at gældende regler bliver overholdt.
Vi lægger vægt på, at den enkelte institution arbejder målrettet med kvalitetsudvikling, arbejder databaseret med opfølgning på egne indsatser, og at institutionen tager udgangspunkt i de regler, der er fastlagt for de gymnasiale uddannelsesinstitutioners kvalitetsarbejde, herunder årlig selvevaluering, seneste tre års opfølgningsplaner, evalueringsstrategi, elevtrivselsmåling, procedure for inddragelse af elever og medarbejdere, undervisningsmiljøvurdering mv.
Læs styrelsens vejledning til institutionernes kvalitetssystem (pdf)
Det faglige tilsyn med de gymnasiale uddannelser er opdelt i tre tilsynsspor:
I det risikobaserede kvalitetstilsyn screener vi hvert år alle gymnasiale uddannelser på en række politisk bestemte målepunkter (kvalitetsindikatorer). Screeningen viser, om der er tegn på vedvarende kvalitetsudfordringer.
Det risikobaserede kvalitetstilsyn skal
Vi gennemfører tilsynet som en databaseret screening på disse kvalitetsindikatorer:
Derudover ser vi nærmere på institutionernes øvrige data, deres tilsynshistorik og eget kvalitetsarbejde i form af de beskrivelser, der lovpligtigt skal ligge på institutionernes hjemmesider, herunder om institutionen har beskrevne indsatser i forhold til at udbedre kvalitetsudfordringen, jf. afsnittet om skolernes kvalitetsarbejde.
Institutioner med lave resultater og vedvarende kvalitetsudfordringer bliver udtaget i tilsyn.
Når en institution bliver udtaget i tilsyn, skal institutionen redegøre for mulige bagvedliggende årsager, og hvilke indsatser, de eventuelt har sat i gang eller planlægger for at afhjælpe udfordringerne. Herefter vurderer vi, om tilsynet skal fortsætte eller afsluttes. I vurderingen indgår både screeningsresultaterne, institutionens tilsynshistorik, eventuel skriftlig redegørelse fra institutionen og institutionens kvalitetssystem.
Ud fra en samlet vurdering kan et tilsyn afsluttes eller fortsætte med forskellige udfald, se fx nedenstående afsnit om mulige sanktioner.
Alle offentlige selvejende gymnasiale institutioner screenes desuden hvert år for mulige indikationer på parallelsamfundsproblematikker. Indikatorerne er:
Hvis en screening viser, at en institution i parallelsamfundstilsynet fx har en høj andel af elever, der dumper skriftlig dansk A til studentereksamen, og samtidig viser andre tegn på udfordringer i styrelsens interne analysefase, vil institutionen blive udtaget til nærmere undersøgelse.
Institutionen vil blive bedt om at indsende en redegørelse for omfanget af vold, sociale underretninger, chikane, snyd til prøver og begrundelser for bortvisninger eller alvorligere sanktioner mod elever. Institutionen vil også blive bedt om at vedlægge den seneste arbejdspladsvurdering (APV). På den baggrund vurderer vi, om institutionen skal udtages i parallelsamfundstilsyn.
Et tematisk tilsyn er en målrettet og klart defineret tilsynsindsats på et enkelt fokusområde, hvor vi vurderer, at der kan være generelle faglige udfordringer.
Det tematiske tilsyn omfatter en samlet tilsynsindsats med flere institutioner på en gang.
På baggrund af en række enkeltsager har vi konstateret, at nogle institutioner optager elever på toårig stx med en meget svag faglig baggrund. Et tematisk tilsyn vil afdække institutionernes procedure for optag og elevgrundlag, herunder adgangsforudsætninger og elevernes faglige niveau.
Institutioner kan udtages til enkeltsagstilsyn på baggrund af oplysninger, der giver anledning til bekymring. Det kan også være afledt af det risikobaserede kvalitetstilsyn eller et tematisk tilsyn.
Når vi laver et enkeltsagstilsyn, sker det typisk på baggrund af konkrete henvendelser eller oplysninger fra elever, forældre eller andre, der har en generel bekymring for skolen. Tilsynssagerne kan også handle om institutionens processer og resultater, fx at institutionen ikke overholder gældende regler.
Enkeltsagstilsyn varierer fra kortvarig dialog med ledelsen på institutionen til længere tilsynsforløb, hvor styrelsen har forskellige sanktionsmuligheder, hvis der ikke sker forbedringer på institutionen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan bruge forskellige sanktioner i tilsynsarbejdet med de gymnasiale institutioner. Styrelsen vil som udgangspunkt indlede med den mindst indgribende sanktion og benytte proportionalitetsprincippet, således at der ikke anvendes en sanktion, som er mere indgribende, end hvad der kræves for at bringe institutionens ulovlige eller uhensigtsmæssige aktivitet til ophør. Der vil således i alle tilfælde indgå et skøn før beslutning om anvendelse af sanktion.
Eksempler på mulige sanktioner:
Private gymnasier er underlagt sanktionsbestemmelserne i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser samt lov om de gymnasiale uddannelser. Nedenfor fremgår en kort oversigt over de sanktionsbestemmelser, som er særligt relevante for de private gymnasier:
Institutionen vil altid få en klar og forståelig redegørelse for grundlaget for styrelsens afgørelse, og sanktionen vil altid have hjemmel i de gældende regler på det gymnasiale område.
Se resultater fra det undersøgende tilsyn med institutioners understøttelse af studenters overgang til videregående uddannelse.
Læs resultatnotatet fra undersøgelsen og tilsynets resultater i 2025 (pdf)
E-mail: STUK@stukuvm.dk
Telefon: +45 23 67 56 35
Telefontid:
Tirsdag og torsdag klokken 9-12.