Gymnasiale uddannelser

Adgangskrav

For at have adgang til en treårig gymnasial uddannelse efter 9. klasse skal eleven: - være vurderet uddannelsesparat, herunder have mindst 5 i gennemsnit af de afsluttende standpunktskarakterer, og - ved de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse bekræfte sit faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen. En uddannelsesparat elev har dog krav på at blive optaget, hvis han eller hun får minimum 3 i gennemsnit i de lovbundne prøver. Det samme gælder en uddannelsesparat elev, der får under 3, men minimum 2 i gennemsnit i de lovbundne prøver, såfremt eleven gennemfører en vejledningssamtale på gymnasiet. Her skal rektor udfordre eleven fagligt og i forhold til dennes valg af uddannelse. Når eleven har krav på at blive optaget med et lavere gennemsnit end i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen, så skyldes det, at der kan foreligge omstændigheder, som bevirker, at eleven klarer sig dårligere til eksamen end i den daglige undervisning, og at dette ikke skal udelukke eleven fra at få den ønskede ungdomsuddannelse. En elev, der er ikke-uddannelsesparat, kan opnå krav på optagelse, hvis vedkommende får et gennemsnit på minimum 6 i de lovbundne prøver i 9. klasse.

Ud over de specifikt anførte adgangskrav herover vedrørende elevens karakterer skal eleven desuden bestå folkeskolens afgangseksamen og opfylde de øvrige adgangskrav. Hvis eleven ikke opfylder ovenstående krav, vil han eller hun have mulighed for at blive optaget på baggrund af en optagelsesprøve- og samtale.

Ansøgere til de gymnasiale uddannelser kan opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse*. 

Dermed kan ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, uanset om de har gået på en prøvefri 10. årgang eller har lavet andet efter 9. eller 10. klasse, herunder udlandsophold. Ansøgerne vil fortsat skulle leve op til alle adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen.

Uanset om ansøgeren søger om optagelse på baggrund af resultaterne fra 9. klasse eller 10. klasse, skal ansøgeren søge om optagelse senest 1. marts i det år, hvor den pågældende ønsker at bliver optaget på uddannelsen. Så vil ansøgeren indgå i den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

En af betingelserne for at have retskrav på optagelse er, at ansøgeren har søgt rettidigt om optagelse, det vil sige senest 1. marts. Er ansøger undergivet forældremyndighed, skal ansøgningen underskrives af denne. Hvis forældreunderskriften mangler, vil ansøgningen på trods heraf betragtes som rettidig, hvis ansøgeren selv har godkendt ansøgningen i optagelse.dk, og forældrene hurtigst muligt underskriver ansøgningen.*

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

En ansøger, som søger i forlængelse af en 10. årgang uden prøver, kan ikke opnå retskrav på optagelses på baggrund af det 10. skoleår.

Har ansøgerne imidlertid opfyldt alle adgangsforudsætninger til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse.

Dermed kan ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse, selvom de har gået på en prøvefri 10. årgang efter 9. klasse.*

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

Det følger af § 3 i optagelsesbekendtgørelsen, at institutionen, det vil sige den institution, der har reserveret plads til ansøgeren eller optager ansøgeren i henhold til bekendtgørelsens § 14, stk. 2, efter anmodning kan tillade, at ansøgeren først begynder på uddannelsen ved starten af det efterfølgende skoleår, hvis ansøgeren skal et år til udlandet på en uddannelsesinstitution.

Det er en forudsætning for en sådan tilladelse, at ansøgeren efterfølgende bliver optaget på uddannelsen, enten fordi ansøgeren har retskrav herpå, eller fordi ansøgeren optages på baggrund af en optagelsesprøve og efterfølgende samtale eller af en standardiseret vurdering. I modsat fald bortfalder reservationen eller den tilbudte plads. Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren afleverer dokumentation for optagelse på den udenlandske institution, og at det udenlandske uddannelsesophold efter institutionens vurdering vil dygtiggøre ansøgeren fagligt.

Muligheden for at udskyde uddannelsesstarten et år på grund af et uddannelsesophold i udlandet forudsætter således, at ansøgerne bliver optaget på uddannelsen og får tilladelse til udskydelse af uddannelsesstarten inden udlandsopholdet.

Hvis institutionen giver ansøgeren tilladelse til at udskyde uddannelsesstart til året efter, har institutionen samtidig forlods disponeret over en
del af institutionens optagelseskapacitet for det efterfølgende skoleår, jævnfør § 3, stk. 3, og § 4, og institutionen vil ikke siden med udgangspunkt i denne – på forhånd kendte – elev kunne begrunde en fravigelse af tilskudsbetingelsen om en maksimal gennemsnitlig klassekvotient på 28,0.

Har ansøgere fra 10. klasse opfyldt alle adgangskrav til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgerne opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse.* 

Resultatet af 10.-klasseprøverne har imidlertid betydning, hvis ansøgeren har brug for at forbedre karaktererne fra 9.-klasseprøverne.

Det er et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen og dermed tillige af de lovbundne prøver kan forbedres ved aflæggelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk efter 10. klasse. Karakterer fra prøver, der aflægges ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin, medregnes ved opgørelsen af, om ikke-uddannelsesparate ansøgere, har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

Til en treårig gymnasial uddannelse er det er blandt andet et krav, at folkeskolens afgangseksamen (efter 9. klasse.) er bestået, samt at eleven bekræfter 5-tallet fra uddannelsesparathedsvurderingen i de bundne prøvefag. Opnår eleven under 5, men over 3 i de bundne prøvefag opfylder eleven fortsat kravet. Resultatet af folkeskolens afgangseksamen kan forbedres i dansk mundtlig, dansk skriftlig, matematik skriftlig og engelsk mundtlig aflagt efter 10. klasse som 9.-klasseprøver. Dette medvirker til, at eleven kan leve op til beståkravet til folkeskolens afgangseksamen eller forbedrer et allerede bestået resultatet af denne eksamen (for eksempel kravet om mindst 3 i de bundne prøvefag).

Bemærk, at hvis ansøger aflægger 9.-klasseprøverne ved afslutningen af 10. klasse, vil ansøgeren ikke kunne opnå retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse.

Aflægger eleven derimod 10.-klasseprøverne ved afslutningen af 10. klasse, vil det indgå i opgørelsen af, om ikke-uddannelsesparate har opnået mindst 6,0 i karaktergennemsnit fra de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen.

Også i forhold til optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen kan man ”trumfe” en negativ uddannelsesparathedsvurdering gennem minimum 6,0, og også her kan 10.-klasseprøverne medregnes, hvis de er til gunst for ansøgeren.

Uanset om ansøgeren søger om optagelse på baggrund af resultaterne fra 9. klasse eller 10. klasse, skal ansøgeren søge om optagelse senest 1. marts i det år, hvor den pågældende ønsker at bliver optaget på uddannelsen. Så vil ansøgeren indgå i den normale ansøgningsproces til ungdomsuddannelserne og leve op til kravet om at have søgt rettidigt.

Det vil sige, hvis ansøgeren efter 9. klasse vil i 10. klasse, på efterskole eller noget helt tredje, skal ansøgeren altså først søge om optagelse på gymnasiet det år, hvor ansøgeren rent faktisk vil starte på den gymnasiale uddannelse og ikke før.

Hvis ansøgeren skal et år til udlandet på en uddannelsesinstitution, kan ansøgeren dog søge om optagelse på den ønskede gymnasiale uddannelse allerede efter 9. eller 10. klasse og herefter søge rektor på den gymnasiale institution om mulighed for at udskyde uddannelsesstarten til året efter. 

Nej - for at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, skal ansøgeren opfylde de forudsætninger, der følger af §§ 7–10 i lov om de gymnasiale uddannelser. 

Optagelsesprøve og -samtale samt standardiseret vurdering anvendes til ansøgere, der ikke lever op til forudsætningerne for at opnå retskrav på at blive optaget. Hvis man bliver optaget på uddannelsen på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering, har man altså ikke haft retskrav på at blive optaget.

Optagelsesprøven og -samtalen samt den standardiserede vurdering skal ses som et led i optagelsesprocessen for det enkelte skoleår, hvor den gymnasiale institution foretager en samlet helhedsvurdering af ansøgerens faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Hvis ansøgeren optages på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale eller en standardiseret vurdering kan den pågældende afgørelse om optagelse på uddannelsen altså ikke benyttes som adgang til optagelse i et senere skoleår.

Folkeskolens afsluttende prøver

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt disse prøver, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

Der er ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse.

En ansøger til de gymnasiale uddannelser, som har været fraværende ved en eller flere prøver, der indgår i folkeskolens afgangseksamen, kan optages betinget på en treårig gymnasial uddannelse efter 9. klasse, selvom de ikke endnu lever op til kravene om at have aflagt alle folkeskolens obligatoriske 9. klasseprøver.*

Vurderer lederen på den institution, hvor ansøger har fået reserveret plads, at ansøgeren forventes at kunne bestå sygeprøverne, kan ansøgeren optages under forudsætning af, at ansøger lever op til alle øvrige adgangsforudsætninger, og at ansøger går til sygeprøverne for folkeskolens afgangseksamen i førstkommende prøvetermin.

Hvis ansøgeren mod forventning ikke klarer sygeprøverne godt nok til, at ansøgeren lever op til de samlede adgangsforudsætninger, skal ansøgeren udskrives fra uddannelsen.
Ansøgeren kan dog også vælge at gå til optagelsesprøven og samtale for at opnå sikkerhed for optagelse.

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin – det vil sige alle obligatoriske prøver allerede ved afslutningen af 9. klassetrin. For en god ordens skyld skal det nævnes, at en senere aflæggelse af én eller flere af disse prøver som sygeprøver godt kan medføre, at dén betingelse alligevel kan anses for opfyldt, men det vil være for sent at vente til næste sommertermin.

For ansøgere til treårige gymnasiale uddannelser efter 10. klasse er det en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved afslutningen af 9. klassetrin. Hvis ansøgeren ikke har aflagt prøve i fagene dansk, engelsk og matematik ved afslutningen af 9. klasse, opfylder ansøgeren ikke betingelserne for at have retskrav på optagelse. Det kan ansøgeren ikke rette op på ved at tage de pågældende 9.-klasseprøver efter afslutningen af 10. klasse.

Hvis ansøgeren ikke har aflagt en eller flere prøver i 9. klasse, kan ansøgeren dog gå til sygeprøve for folkeskolens afgangseksamen i førstkommende prøvetermin efter 9. klasse og derved opfylde adgangskravet.

Der er i modsætning hertil, ikke noget krav om, at ansøgeren skal have aflagt folkeskolens 9.-klasseprøver eller for den sags skyld have bestået folkeskolens afgangseksamen for at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse. For at have retskrav på optagelse på uddannelsen til hf-eksamen efter 10. klasse skal ansøgeren derimod have aflagt folkeskolens 10.-klasseprøve i dansk, engelsk og matematik. Hvis ansøgeren i stedet for aflægger 9.-klasseprøverne efter 10. klasse, vil ansøgeren ikke have retskrav på optagelse.

2. Fremmedsprog

I forhold til reglerne om retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse har det ikke betydning for opfyldelsen af betingelsen om at have haft 2. fremmedsprog, hvis eleven har foretaget et skift mellem fransk og tysk, for eksempel i forbindelse med skoleskift. 

Hvis en elev i 9. klasse har været tilmeldt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog og enten har været udtrukket til prøven og aflagt den eller ikke har været udtrukket til prøven (men altså haft risikoen for det), så er der ikke noget krav om, at eleven skal aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen efter 10. klasse.

Muligheden for at aflægge 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af 10. klassetrin bliver relevant i tilfælde, hvor en elev, der i 9. klasse har været udtrukket til at aflægge folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog, af en eller anden grund ikke har gjort det. En sådan elev kan nemlig, i forhold til optagelse på uddannelsen til hf-eksamen, rette op på dette ved at aflægge folkeskolens 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog efter 10. klasse.

For at have retskrav på optagelse skal man have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse. Hvis man ikke har modtaget undervisning i 2. fremmedsprog i 9. klasse, er det ikke muligt at ændre på det ved at modtage undervisning i 2. fremmedsprog i 10. klasse.

Reservation af pladser

Reservationssystemet indebærer, at alle ansøgere, der rettidigt har søgt om optagelse, allerede i foråret får reserveret en plads på den institution, hvor de efterfølgende skal optages, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne. For de almengymnasiale uddannelser indebærer reservationssystemet, at elevfordelingen foregår på dette tidlige tidspunkt. Processen med reservation af pladser skal være afsluttet og meddelt ansøgerne senest 1. maj. 

Med reservationssystemet sikres det, at ansøgerne tidligt vil få mest mulig klarhed over deres kommende uddannelsessituation. De vil således tidligt få besked om, hvilken institution de vil blive optaget på, såfremt de efterfølgende opfylder adgangsforudsætningerne. De vil imidlertid først få endelig besked om optagelse på uddannelsen, når folkeskolens afgangseksamen og eventuelt optagelsesprøve og samtale er afholdt.

Reservationssystemet gælder for alle ansøgere, der rettidigt søger om optagelse, det vil sige både ansøgere, der forventes at have retskrav på optagelse, og ansøgere, der forventes at skulle til optagelsesprøve og samtale eller standardiseret vurdering. Der gøres således ikke forskel på ansøgernes rettigheder afhængig af, om de viser sig senere at have retskrav på optagelse eller optages på baggrund af en optagelsesprøve og efterfølgende samtale eller en standardiseret vurdering. 

Det følger af reservationssystemet, at en institution, der reserverer plads til en ansøger, efterfølgende skal optage den pågældende ansøger, hvis vedkommende opfylder adgangsforudsætningerne.

Reservationssystemets slutdato er sat til den 1. september, idet alle ansøgere, der har fået reserveret en plads, på dette tidspunkt ved, om de kan optages på uddannelsen, herunder som følge af en optagelsesprøve og -samtale.

Pladsreservationen bortfalder hvis:

  • ansøgeren trækker sin ansøgning tilbage eller
  • ansøgeren er optagelsesberettiget, men får orlov med henvisning til et års ophold i udlandet, og pladsreservationen derfor erstattes med en pladsreservation for det efterfølgende skoleår eller
  • institutionen træffer afgørelse om, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for optagelse på uddannelsen.

En ansøger, der efter en konkret vurdering på baggrund af en optagelsesprøve og -samtale ikke er blevet optaget på uddannelsen, mister sin pladsreservation, uanset om ansøgeren benytter sig af muligheden for at gå til en ny optagelsesprøve og -samtale samme år.

Uddannelsesparathedsvurdering

En elev, som er vurderet ikke-uddannelsesparat i 9. klasse (men som opfylder de øvrige adgangskrav), og som ikke har opnået mindst 6,0 i gennemsnitskarakter i de bundne prøvefag, opfylder ikke retskravet for optagelse efter 9. klasse. For at opnå retskrav i 10. klasse skal eleven derfor i 10. klasse være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer fra 10. klasse, hvis eleven søger en treårig gymnasial uddannelse. For at opnå retskrav på optagelse efter 10. klasse skal ansøger desuden gå til prøve i dansk, engelsk og matematik ved afslutningen af 10. klasse.

Hvis ansøger søger optagelse på hf-eksamen, skal ansøger vurderes uddannelsesparat med mindst 4,0, i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer fra 10. klasse.

Orlov

Ansøger kan søge om optagelse på uddannelsen inden udenlandsopholdet, og den institution, hvor ansøgeren får plads, kan så tillade, at ansøgeren først begynder på uddannelsen ved starten af det efterfølgende skoleår. Dette kan kun ske, hvis:

  • ansøgeren opfylder adgangskravene til en gymnasial uddannelse, og
  • ansøgeren har dokumentation for optagelse på den udenlandske institution, og
  • institutionen vurderer, at uddannelsesopholdet dygtiggør ansøgeren fagligt.

Rektor på den gymnasiale institution kan således kun give orlov fra 1. skoleår, jævnfør ovenstående regler, til uddannelsesophold på en udenlandsk uddannelsesinstitution og altså ikke til andre uddannelsesaktiviteter eller andre formål.

Bemærk: Har ansøgerne opfyldt alle adgangsforudsætninger til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse, herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse.

Dermed kan ansøgere opnå retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse efter et udlandsophold, hvis dette er afsluttet mindre end to år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse eller ét år efter, at ansøger har afsluttet 10. klasse.*

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

Når man har søgt om optagelse og har fået reserveret plads kan lederen af den institution, som ansøgeren har fået reserveret plads på, tillade, at ansøgeren, hvis denne er optagelsesberettiget, først begynder på uddannelsen ved starten af det efterfølgende skoleår, hvis ansøgeren skal et år til udlandet på en uddannelsesinstitution. Har ansøgerne imidlertid opfyldt alle adgangsforudsætningerne til de treårige gymnasiale uddannelser i 9. klasse ved afslutningen af 9. klasse herunder krav til uddannelsesparathedsvurderingen og resultaterne af folkeskolens afgangseksamen, kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til to år efter, at de har afsluttet 9. klasse. Tilsvarende kan ansøgere opnå retskrav på optagelse i op til ét år efter, at de har afsluttet 10. klasse.*

Dermed har ansøgere retskrav på optagelse til en gymnasial uddannelse efter et udlandsophold, hvis dette er afsluttet mindre end to år efter, at ansøgeren har afsluttet 9. klasse eller ét år efter, at ansøger har afsluttet 10. klasse. Dette forudsætter, at ansøgeren havde retskrav på optagelse efter henholdsvis 9.- eller 10. klasse.

*Ovenstående er betinget af, at lovforslag om ændring af adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser vedtages og træder i kraft den 1. april 2020.

Sidst opdateret: 10. januar 2020