Hop til indhold
Video: Forstå elevfordelingen på 3 minutter.

Landet inddeles i beregningstekniske zoner: Fordelingszoner og afstandszoner. Alle gymnasier er beliggende i enten en afstands- eller fordelingszone.

Zonerne begrænser ikke, hvor ansøgerne kan søge. Ansøgere kan - lige som i dag - søge alle uddannelser og gymnasier i hele landet både i og uden for den zone, de er bosat i, og på tværs af zoner. 

Zonerne er geografisk sammenhængende og tager udgangspunkt i kommunegrænserne. En zone kan bestå af én eller flere kommuner, der støder op til hinanden.

Se zoneinddelingen af kommuner for skoleåret 2023/24 (pdf)

Dyk ned i gymnasiekortet og bliv klogere på hvilke zoner, de gymnasiale institutioner ligger i (ug.dk)

Fordelingszoner

Fordelingszoner er de områder, hvor elevsammensætningen er skæv, og hvor der ønskes en mere blandet elevsammensætning på gymnasierne i zonen.

I fordelingszonerne opdeles kapaciteten (antallet af pladser) på det enkelte gymnasiums uddannelse i tre grupper baseret på fordelingen af forældreindkomst i zonen: Lavindkomst, mellemindkomst og højindkomst. Fordelingen mellem de tre indkomstgrupper på hver uddannelse på hvert gymnasium afspejler sammensætningen af forældreindkomst blandt 1. prioritetsansøgere i zonen.

Det betyder, at for den enkelte uddannelse vil alle gymnasier i zonen få samme andel pladser til elever fra hhv. lav-, mellem og højindkomst, og derfor vil der være plads til elever fra hver af de tre indkomstgrupper på alle gymnasier. Da gymnasierne samlet set vil have forskellige kapaciteter, vil antallet af pladser i de tre indkomstgrupper variere fra gymnasium til gymnasium.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der de første tre år fastsætter kapaciteten på de enkelte gymnasier (herefter er det regionerne). 

Læs, hvordan fordelingen af pladser foregår i fordelingszoner

Læs, hvordan indkomstsammensætningen skønnes at se ud i fordelingszoner (pdf) 

Afstandszoner

De områder, der ikke er fordelingszoner, er afstandszoner. I afstandszoner opdeles kapaciteten ikke i grupper efter forældreindkomst.

Læs, hvordan fordelingen af pladser foregår i afstandszoner

Fastsættelse af zoner

Det er børne- og undervisningsministeren, der på baggrund af beregninger af elevsammensætningen fastsætter zonernes status som hhv. fordelings- og afstandszoner. Det vurderes løbende, om zonerne skal ændre status.

Zonerne, og hvorvidt de er fordelingszone eller afstandszone, ligger fast inden ansøgningstidspunktet, så ansøgerne ved, hvilke fordelingsregler, der gælder for de gymnasier, hvor der søges om optagelse.

Beregningstekniske zoner

Opdateret 30/06 2022 kl. 13:59

Zoner tager udgangspunkt i kommunegrænserne, og kan bestå af én eller flere kommuner med tilstødende grænser.

Zonerne skal være egnet til at opnå en blandet elevsammensætning.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:00

Det er børne- og undervisningsministeren, der på baggrund af beregninger af elevsammensætningen fastsætter zonerne. Det vurderes løbende, om zonerne skal ændre status.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:01

En zone bliver kategoriseret som fordelingszone, når medianindkomsten på et uddannelsesudbud (den enkelte uddannelse på en afdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:01

Grænserne mellem indkomstkategorierne er baseret på den samlede indkomstfordeling for alle ansøgere (på tværs af de gymnasiale uddannelser) i hele landet. Derved er indkomstgrupperne defineret på samme måde i hele landet, og en ansøger tilhører samme indkomstgruppe uanset, hvilken afdeling og uddannelse ansøgeren søger.

Andelen af pladser i hver indkomstkategori på de enkelte uddannelser på institutionerne bestemmes dog af zonens sammensætning baseret på sammensætningen af førsteprioritetsansøgere til den pågældende uddannelse i zonen.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:02

Beløbsgrænserne for indkomstgrupperne i skoleåret 2023/24 forventes fastsat ultimo 2022.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:03

Ja, hvis medianindkomsten på et uddannelsesudbud (de enkelte uddannelser på en gymnasieafdeling) afviger med mere end 35 pct. i både opad- og nedadgående retning i forhold til zonens medianindkomst på tværs af uddannelser, overgår zonen til at være en fordelingszone.

Opdateret 30/06 2022 kl. 14:04

Fordelingszoner vil være fordelingszoner i mindst tre år, før de revurderes, fordi modellen skal have tid til at virke, inden fordeling efter forældreindkomst deaktiveres. Herefter revurderes de hvert tredje år.

Det vurderes hvert år, om afstandszoner skal overgå til at blive fordelingszone, så der reageres hurtigt på ubalancer i elevsammensætningen.

Sidst opdateret: 19. september 2022