Hop til indhold
Video: Forstå elevfordelingen på 3 minutter.

Ansøgning

Lige som i dag vil ansøgningen til en gymnasial uddannelse foregå ved en central ansøgningsrunde i starten af året. Man kan frit søge om optagelse på gymnasier i hele landet, og man kan ikke blive fordelt til en gymnasial uddannelse, som man ikke selv har ønsket.

Det er ansøgeren selv, der prioriterer et antal uddannelsesønsker og vælger i hvilken rækkefølge, uddannelsesønskerne skal forsøges opfyldt. 

Elevfordeling

Lige som i dag er der heller ikke fremadrettet garanti for at komme ind på et bestemt gymnasium. 

Fordeling af elever sker som noget nyt i en landsdækkende fordelingsmekanisme administreret af Børne- og Undervisningsministeriet, som man kender fra de videregående uddannelser. Fordelingen sikrer, at så mange som muligt får deres førsteprioritet opfyldt inden for de fastsatte fordelingsregler. 

Fordelingen tager først og fremmest udgangspunkt i ansøgerens egne prioriterede ønsker om, hvilke gymnasier ansøgeren ønsker at gå på. 

Som noget nyt vil der gælde forskellige fordelingsregler, alt efter hvor i landet et givet gymnasium ligger. 

På gymnasier i såkaldte 'afstandszoner' fordeles ansøgerne på baggrund af transporttiden fra bopæl til gymnasiet, hvis der er flere ansøgere end pladser på et bestemt gymnasium. 

På gymnasier i såkaldte 'fordelingszoner' er pladserne delt op i tre grupper: Lavindkomst, mellemindkomst og højindkomst. Alle gymnasierne har pladser i hver af de tre grupper. Antallet af pladser i hver indkomstgruppe på det enkelte gymnasium vil afspejle indkomstfordelingen i zonen. På den måde sikres en elevsammensætning, der afspejler lokalområdet.
En ansøger til et gymnasium i en fordelingszone kan altså kun komme i betragtning til de pladser på gymnasiet, der er afsat til den indkomstgruppe, som ansøgeren er placeret i. Er der flere ansøgere end pladser i ansøgerens indkomstgruppe, er det ansøgerne med den korteste transporttid i indkomstgruppen, der først får en plads.

Hvis det ikke er muligt at finde en plads på et gymnasium, som ansøgeren har ønsket, vil fordelingsmekanismen forsøge at finde en plads på den uddannelse, som ansøgeren har som sin 1. prioritet, på et gymnasium, hvor vedkommende har kortest mulig transporttid inden for maksimalt 45 minutter. 
Hvis fordelingsmekanismen ikke kan finde plads til ansøgeren, skal regionen fordele ansøgeren til et gymnasium. Regionen fordeler ansøgeren til et prioriteret gymnasium, hvis der er ledige pladser. Hvis der ikke er ledige pladser, fordeler regionen ansøgeren til det gymnasium, der har ledig plads på samme uddannelse som ansøgerens 1. prioritet med kortest transporttid inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Hvis ingen af disse gymnasier har ledige pladser, skal regionen som hovedregel hæve kapaciteten – altså skabe plads – på ansøgerens 1. prioriterede uddannelse på det gymnasium, hvor ansøgeren får kortest transporttid.

  I dag Fremover (med den nye model)
Ansøgning Ansøgning via optagelse.dk senest den 1. marts. Ansøgning via optagelse.dk senest den 1. marts.
Antal uddannelsesønsker Max. fem ønsker Ingen øvre grænse.
Hvis 1. prioritet er i en fordelingszone, skal der i udgangspunktet afgives mindst fire prioriteter.
Prioriteret rækkefølge Ansøgerens uddannelsesønsker undersøges i den rækkefølge, som ansøgeren selv har prioriteret. Ansøgerens uddannelsesønsker undersøges i den rækkefølge, som ansøgeren selv har prioriteret.
Uddannelser omfattet af fordelingsregler Stx, hf og pre-Ib. Stx, hf, hhx, htx og pre-Ib.
Opdeling i zoner Ingen opdeling i zoner. Der gælder ens regler i hele landet. Landet opdeles i to typer af zoner: Afstandszoner og fordelingszoner. Der gælder forskellige regler i de to zonetyper.
Fordeling af elever Lokale fordelingsudvalg i regionerne fordeler ansøgerne på de gymnasier, hvor der er flere ansøgere end pladser. En central fordelingsmekanisme fordeler alle ansøgere.
Regler for fordeling Hvis der er flere pladser end ansøgere, får alle ansøgere reserveret en foreløbig plads. 

Hvis der er flere ansøgere end pladser, får ansøgere med kortest afstand fra bopæl til gymnasium først en plads. Der kan dog være lokale fordelingsregler.
Afstandszoner: 
Hvis der flere pladser end ansøgere, får alle ansøgere reserveret en foreløbig plads. 

Hvis der er flere ansøgere end pladser, får ansøgere med kortest transporttid fra bopæl til gymnasium først en plads.

Fordelingszoner:
Hvis der flere pladser end ansøgere i ansøgers indkomstkategori, får alle ansøgere i indkomstkategorien reserveret en foreløbig plads. 

Hvis der er flere ansøgere end pladser i ansøgers indkomstkategori, får ansøgere med kortest transporttid fra bopæl til gymnasium først en plads.
Elever, der ikke kan fordeles til nogen af de ansøgte institutioner Lokale fordelingsudvalg i regionerne henviser ansøgeren til et gymnasium inden for en rimelig transporttid fra bopælen, som har plads til ansøgeren, under hensyntagen til afstanden mellem ansøgerens bopæl og uddannelsesstedet og en hensigtsmæssig udnyttelse af optagelseskapaciteten. Fordelingsmekanismen forsøger først at finde plads til ansøgeren på den uddannelse, som ansøgeren har som 1. prioritet, på et gymnasium, hvor ansøgeren har kortest transporttid inden for 45 minutter.

Hvis fordelingsmekanismen stadig ikke kan finde plads til ansøgeren, skal regionen fordele ansøgeren til et gymnasium. Regionen fordeler ansøgeren til et prioriteret gymnasium, hvis der er ledige pladser. Hvis der ikke er ledige pladser, fordeler regionen ansøgeren til det gymnasium, der har ledig plads på samme uddannelse som ansøgerens 1. prioritet med kortest transporttid inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Hvis ingen af disse gymnasier har ledige pladser, skal regionen som hovedregel hæve kapaciteten – altså skabe plads – på ansøgerens 1. prioriterede uddannelse på det gymnasium, hvor ansøgeren får kortest transporttid.
Max. transporttid for elever, der får plads på et gymnasium, de ikke selv har valgt 60 minutter. 45 minutter.
Sidst opdateret: 19. september 2022