Eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal fra skoleåret 2024/2025 ikke længere vurderes på deres uddannelsesparathed forud for optagelse på en ungdomsuddannelse.
Det har et enigt folketing i dag besluttet. Lovændringen sker som følge af den politiske aftale fra den 21. april 2023, hvor regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige blev enige om at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen (UPV).
Gavner ikke elevernes selvbillede
Det betyder, at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige samt praksisfaglige forudsætninger, når de skal optages på en ungdomsuddannelse. Samtidig ophæves kravet om, at alle elever i folkeskolens 8.-10. klasse skal arbejde med en studievalgsportfolio.
”Jeg er en glad minister i dag. Skolen skal bruge tiden på at undervise eleverne. Vi skal ikke spilde ressourcer på at foretage bureaukratiske vurderinger af elevernes tolerance og valgparathed og andet abstrakt. Regeringen ønsker at frisætte velfærdssamfundet fra skrivebordsarbejde. Afskaffelsen af denne lov er et lille skridt på vejen og skal ses i sammenhæng med de mange andre forslag til frisættelse, som vi er i gang med at gennemføre,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Op til den enkelte skole at lave en indsats
Afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen betyder, at der ikke længere er centralt fastsatte regler for vurdering og registrering af elevernes personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette erstattes af lokal frihed til, at lærere, skoleledere og vejledere kan tilrettelægge en vejledningsproces, som tager hensyn til den enkelte elev. For at understøtte, at eleverne fortsat får den undervisning og vejledning, der skal til for, at de kan vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse skærpes kravene til den kommunale sammenhængende plan for vejledning. Herunder skal kommunerne beskrive, hvordan de vil tilrettelægge en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats for de elever, som har behov for det.
Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder inspirationsmateriale, herunder til brug for kommunernes videre arbejde med at identificere elever, der har behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.
Der er ligeledes i samarbejde med KL inviteret til regionale fyraftensmøder om ny lovgivning efter UPV i februar/marts 2024, hvor man kan tilmelde sig via KL’s hjemmeside (kl.dk).
Om Uddannelsesparathedsvurderingen
Uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) blev indført fra 1. januar 2011 i forbindelse med Ungepakke II, der var en del af regeringens globaliseringsstrategi.
En arbejdsgruppe, der havde til formål at kigge uddannelsesparathedsvurderinger efter i sømmene, konkluderede blandt andet den 22. marts 2023, at der bruges for mange ressourcer på uddannelsesparathedsvurderingen, som ikke kommer eleverne tilstrækkeligt til gode, at vurderingen af elevernes personlige og sociale kompetencer ikke giver de unge bedre forudsætninger for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, men til gengæld kan have en negativ påvirkning af deres selvopfattelse og bidrage til øget mistrivsel. På den baggrund anbefalede arbejdsgruppen blandt andet, at vurderingen af elevernes personlige og sociale forudsætninger helt blev droppet. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Sammen om Skolen og ungdomsuddannelser.