Hop til indhold

Den stigende smitte med COVID-19 betyder, at elever og kursister kan blive forhindret i aflægge prøver i vinterterminen.  

Et flertal i den politiske følgegruppe for COVID-19 er derfor enig om, at der skal tages hånd om dette, så elever eller kursister i grundskolen, på gymnasiale uddannelser og på almen voksenuddannelse, der forhindres i at aflægge prøve som følge af COVID-19, ikke bremses i deres uddannelsesforløb. 

Der gives således lokal mulighed for, at skoler og institutioner kan aflyse en elevs prøve i følgende tilfælde: 

  • Hvis skolen eller institutionen på grund af foranstaltninger mod COVID-19 ikke kan afholde prøven på det planlagte tidspunkt.
  • For en enkelt og kursist elev på grund af elevens sygdom. Det gælder uanset om eleven er syg med COVID-19 eller anden sygdom og er altså uafhængig af årsagen til sygdommen.
  • Hvis eleven eller kursisten på grund af COVID-19-relaterede forhold ikke bør møde frem til prøven. 

For mundtlige prøver skal institutionens leder vurdere, om det er muligt at udsætte prøven til et senere tidspunkt i vinterterminen, før en prøve aflyses. Kan den mundtlige prøven afholdes senere i prøveterminen, udsættes prøven hertil.

Eleven eller kursisten vil ved en aflyst prøve i stedet få ophøjet sin afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter.

Reglerne gælder for grundskolen, gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. Øvrige områder på Børne- og Undervisningsministeriets område berøres ikke.