Hop til indhold

Puljen, der skal hjælpe til, at social- og sundhedsuddannelserne når bredere ud i landet, er nu klar. Pengene kan bruges til, at uddannelsesinstitutioner opretter grundforløb til SOSU-uddannelser på nye adresser i områder, hvor man ikke i forvejen kan begynde på sådan en uddannelse.

”Vi skal have bedre uddannelsesmuligheder i hele landet, og denne pulje er et godt skridt på vejen. Medarbejderne på social og sundhedsområdet løfter en meget vigtig opgave i vores samfund, og det er godt, at vi nu får sat skub i at få oprettet SOSU-uddannelser flere steder i landet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Kriterierne skal blandt andet sikre:

  • at nye udbudssteder placeres i et område, hvor uddannelsesdækningen i dag er mangelfuld på grund af afstanden til det nuværende udbud af grundforløb til social- og sundhedsuddannelserne.
  • at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag og udbud af praktikpladser til at etablere et bæredygtigt udbud.

Puljen kan søges fra den 2. november og er på 1,5 millioner kroner for 2021 og 3 millioner kroner for 2022.