En kortlægning fra september 2017 viste, at muligheden for at forkorte skoledagen med folkeskolelovens § 16 b bliver anvendt i stigende omfang. I dette skoleår er det 43 procent af skolerne, der anvender § 16 b i mindst én klasse. Brugen er størst på mellemtrinnet- og i udskolingen. På den baggrund har undervisningsministeren besluttet at sætte gang i en undersøgelse, der skal afdække de lokale begrundelser for at benytte § 16 b, og hvordan skolerne har tilrettelagt undervisningen. Undersøgelsen skal også afdække de erfaringer, skolerne har gjort med anvendelsen af § 16 b, herunder om skoler og kommuner oplever, at der opnås de tilsigtede faglige og pædagogiske mål.
”Paragraf 16 b kan være et nyttigt redskab til at tilrettelægge skoledagen bedre ude lokalt og understøtte arbejdet med at nå de faglige og pædagogiske mål. Loven giver mulighed for at afkorte skoledagen ud fra pædagogiske og faglige hensyn, og det er vigtigt for mig at de frigivne ressourcer bliver på skolerne. Det kan for eksempel være i form af mere faglig støtte eller undervisningsdifferentiering, hvis det giver mening for den enkelte klasse. Derfor vil vi nu afdække, hvordan 16 b-muligheden benyttes og fungerer ude i landet,” siger undervisningsminister Merete Riisager.
Undersøgelsen skal også se på, hvordan forældrene har været involveret i beslutningsprocessen omkring § 16 b. Den forventes afsluttet medio 2018.
Om folkeskolelovens § 16 b
Folkeskolelovens § 16 b gør det muligt for landets kommunalbestyrelser at afkorte skoledagens længde. Det kræver en udtalelse fra skolebestyrelsen og en ansøgning fra skolens leder. En kommunalbestyrelse kan så godkende, at en skole fraviger reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i indskolingen (op til 3. klasse) og i helt særlige tilfælde på mellemtrinnet (4.-6. klasse) og i udskolingen (7.-9. klasse) med op til et skoleår. Formålet med § 16 b er at kunne give yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.