Hvis en elev eller en studerende er bevilliget støtte og fortsat har behov for støtten i det kommende halvår, skal du så vidt muligt genbestille den relevante støtte i SPSA. Du skal genbestille støtten i de tilfælde, hvor støtten bevilges pr. halvår.
Det er kun muligt at genbestille støtte, hvis vi i STUK har sat støtten op til genbestilling. Genbestilling foregår altid fra den oprindelige ansøgning, det vil sige den ansøgning, som støtten oprindeligt blev sat op til genbestilling på.
Med den nye opdatering i SPSA bliver det nemmere for dig at finde og få overblik over de ansøgninger, som du kan genbestille fra.
Sådan genbestiller du støtte i SPSA
- Tryk på ’Ansøgninger’ i sidemenuen til venstre.
- Tryk på drop down-menuen ’Gemte søgninger’ øverst til venstre.
- Vælg ’Genbestillingsmuligheder’.
- Du kan nu se en oversigt over de ansøgninger, som du kan genbestille støtte ud fra.
- Vælg den relevante ansøgning og genbestil støtten til næste halvår.
STUK vurderer genbestillingsperioden
Når du opretter en ansøgning i SPSA, skal du være opmærksom på, at det er os i STUK, der tager stilling til, om støtten kan genbestilles. Du skal som SPS-ansvarlig derfor ikke forholde dig til, om støtten skal kunne genbestilles fremadrettet.
Det fremgår af afgørelsen, om vi har sat et produkt til genbestilling eller ej.